Klimatopmøde er lige nu en benhård kampplads

Dansk klimaminister tror på klimaaftale lørdag over middag. Men der foregår lige nu benhårde forhandlinger og armlægninger i Glasgow.

Artiklens øverste billede
Dan Jørgensen er optimist på klimatopmøde og tror på en aftale. Foto: Klaus Dohm

Verdens toppolitikere og deres embedsmænd lægger lige nu arm i Glasgow om de sidste formuleringer i den tekst og de aftaler, der skal vise vejen mod en verden, hvor temperaturstigningen kan holdes på maksimalt 1,5 grader i dette århundrede.

Klimatopmødet har på den måde udviklet sig til at være en benhård kampplads, men den danske klimaminister Dan Jørgensen tør alligevel godt give sit bud på, hvornår en færdig erklæring kan præsenteres.

»Jeg tror, at der er en aftale midt på dagen i morgen. Det er den optimistiske version. Den officielle linje er, at det er i aften, men det tror jeg ikke. Det kan være, at der kommer en tekst i aften eller i nat, og så skal den diskuteres i morgen formiddag,« siger Dan Jørgensen, der fredag først på aftenen briefede en gruppe af danske journalister.

Det er ikke meningen, at klimatopmødet i Glasgow skal resultere i en egentlig Glasgowaftale på linje med f.eks. den Parisaftale, der formulerer, at den globale temperaturstigning skal holdes under to grader - helst 1,5 grader.

Men når topmødet alligevel anses for at være særdeles vigtigt, så er det fordi, at verden lige nu har kurs mod en temperaturstigning på 2,7 grader - og topmødet i Glasgow skal vise vejen for, hvordan man kan holde temperaturstigningen på det, som er aftalt i Paris.

Store knaster

Knasterne på topmødet er ganske store.

Det skal i Glasgow sikres, at udledningerne af drivhusgasser reelt bliver reduceret. Her er det helt centralt, at landene oftere skal melde deres reduktioner ind - allerede fra 2022. For ellers kan landene reelt gøre, som det passer dem. Denne del er helt afgørende for Dan Jørgensen, og der forhandles lige nu om en sådan ”mekanisme”.

»Hvis ikke vi har den mulighed, så er døren lukket. Så kan vi ikke længere gå og bilde hinanden ind, at der er en chance for, at vi kan holde de 1,5 grader. Det vil der ikke være så,« siger Dan Jørgensen.

Ifølge Jyllands-Posten er det især lande som Brasilien, Indien og Bolivia til dels kontrolleret af Kina, der skaber problemer især i forhold til, hvordan man afbøder klimaforandringerne. Derimod vurderes bla. USA’s særlige klimaudsending, John Kerry, som topmødets superstjerne, der med hele sit personlige engagement og gode forbindelser til Kinas udsending gør vejen mod et kompromis lettere.

Dan Jørgensen har selv været i front for arbejdet med at sikre reduktionerne.

»For at vi kan kalde det her topmøde for en succes, skal vi kunne sige, at det stadig er realistisk, at vi kan holde os indenfor 1,5 grader. Der har vi nu lavet en mekanisme for, som jeg, en række lande og formandsskabet, mener er godt nok til det. Andre grupperinger mener, at det er at bryde Parisaftalen og forpligte landene for meget,« siger Dan Jørgensen.

Han afviser at sætte navne på disse lande, mens forhandlingerne foregår.

I Glasgow skal det også sikres, at de fattigere lande får de årligt 100 mia. dollars, som de er blevet lovet til grøn omstilling og tilpasning til de forandringer, som vil ske. Samtidig med, at det også bliver formuleret, hvordan de fattigere lande efter 2025 kompenseres.

Og endelig skal det sikres, at handel med klimakvoter sker på en måde, så en reduktion af CO2-udledninger ikke bogføres dobbelt i både de lande, der sælger og køber kvoter. Lige nu er der en model for det på bordet, som er præsenteret af Japan, og som der forhandles om.

Dan Jørgensen kalder det for et helt legitimt krav fra de fattigere lande, at de skal sikres de 100 mia. dollars.

»Dem skal de selvfølgelig have. De skal også have en vis forsikring om, at vi mener det alvorligt, når vi kommer på den anden side af 2025, så skal de også have penge. Der skal en proces på plads for det,« siger Dan Jørgensen.

Dan Jørgensen briefer journalisterne om, hvordan forhandlingerne skrider frem. Foto: Klaus Dohm

Kul og olie stadig i spil

Fredag morgen blev det andet udkast til en topmødeerklæring præsenteret. Heri var det stadig medtaget, at alle lande opfordres til at accelerere udviklingen hen mod systemer, som udleder mindre CO2. Herunder ved hurtigt at skrue op for ren energi og accelerere udfasningen af kulkraftværker, som ikke indfanger CO2, og ineffektive tilskud til fossile brændsler.

Dan Jørgensen vurderer, at kul og olie også vil være med i den endelige tekst.

»Ja, det tror jeg faktisk. Jeg havde selvfølgelig håbet, at den formulering, der var med i det første udkast, vi lavede, var gået hjem. Men vi var også klar over, at det ville blive ganske svært. Rigtig mange lande har jo sagt offentligt, at det vil være en rød linje for dem, og at de overhovedet ikke kunne acceptere, at man overhovedet nævner kul,« siger Dan Jørgensen.

Han glæder sig over, at der nu ligger et kompromisforslag.

»Som ikke er så stærkt, som jeg kunne have håbet på, men som faktisk for første gang nogensinde i den type tekst nævner kul og subsidier til fossiler. Så det er et stort fremskridt, som der kan bygges videre på,« siger Dan Jørgensen.

Han erklærer sig så tilfreds med den tekst, der ligger lige nu, at han »vil sælge den på et minut.«

»Det er klart.«

Senere fredag aften meddelte COP26-præsident Alok Sharma, at han i løbet af natten vil udarbejde reviderede dokumenter, der vil være tilgængelige kl. 08.00 lørdag morgen britisk tid. Han forventer ligesom Dan Jørgensen, at klimatopmødet vil kunne gøres færdig lørdag. En dag efter det planlagte sluttidspunkt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.