Ti år efter Gaddafis død præger kaos stadig Libyen
20. oktober 2011 blev Libyens væltede diktator dræbt af oprørere. Hans død har ikke banet vej for stabilitet.
Ti år efter at diktator Muammar Gaddafi blev dræbt af libyske oprørere, er det nordafrikanske land fortsat præget af vold og kaos.
En et år lang våbenhvile mellem de stridende parter og en fredsproces anført af FN har ikke skabt stabilitet, og iagttagere forventer ikke, at kommende valg kommer til at gøre den store forskel.
Gennem 42 år styrede Gaddafi sit land med hård hånd. Han kom til magten i 1969 efter et kup mod monarkiet og fremstillede sig selv som en revolutionær.
Han viste ingen nåde over for anderledes tænkende, og slog hårdt ned på oppositionen.
I 2011 blev han væltet i en opstand, der var inspireret af de store folkelige protester i mange mellemøstlige lande, der blev kendt som Det Arabiske Forår.
Gaddafi flygtede, men den 20. oktober opsporede oprørere Gaddafi i hans hjemby, Sirte. De dræbte ham på stedet og fremviste hans lig på en markedsplads.
Men hans død har ikke banet vej for demokrati eller stabilitet. Hverken de syv millioner indbyggere eller det internationale samfund ser ud til at kunne standse den blodige arv fra diktatoren.
Ydermere er Libyen blevet et af de store afskibningssteder, når det gælder migrantstrømmen til EU.
Der er klaner, der er ideologiske grupper. Islamisk Stat er i Libyen, og der er angiveligt også mafialignede militser, som støttes af kredse fra udlandet.
I marts blev der udpeget en overgangsregering, og der er udskrevet præsidentvalg til den 24. december og parlamentsvalg i januar 2022.
Kendere af Libyen siger dog, at de kommende valg næppe løser problemerne.
- I forhold til de seneste ti år er Libyen nu i en meget bedre situation. Våbenhvilen fra oktober 2020 holder fortsat. Enhedsregeringen hænger på som Libyens eneste regering, siger Hamish Kinnear, analytiker i tænketanken Verisk Maplecroft i England.
- Men Libyens politiske stabilitet er i stigende grad skrøbelig. Det næste halve år vil fortælle os, om den stille periode efter våbenhvilen mere har været en mulighed for de væbnede grupper til at slikke deres sår, eller om der faktisk har været politiske fremskridt.
/ritzau/AFP