Fortsæt til indhold
International

Drab på 1.423 delfiner skaber stor debat på Færøerne

Historisk blodig weekend i Skålefjorden har skabt bekymring for Færøernes eksport og omdømme.

Søndag blev 1.423 delfiner drevet ind i Skålefjorden på Færøerne og dræbt i en usædvanlig stor nedslagtning.

Drabet på de mange hvidskævinger – en slægt af delfiner, der lever i Nordatlanten – har siden vakt stærke følelser på Færøerne, hvor hvalfangst stadig udgør en vigtig del af fødevareforsyningen.

»Der var så mange delfiner, at man måtte fordele dyrene mellem tre forskellige bygder for at skære dem op,« fortæller Sveinur Tróndarson, som er ansvarshavende chefredaktør på den færøske avis Dimmalætting.

Han har gennemgået statistikken over samtlige hvaldrab på Færøerne.

»Så vidt jeg kan se, var drabet søndag det største i historien,« siger han.

Omfanget har fået kritik fra den forhenværende formand for Den Færøske Forening for Grindefangst, der ellers kæmper for at bevare den traditionelle grindefangst.

»Jeg er chokeret. Dette ødelægger det arbejde, vi har gjort for at værne om grindefangsten,« siger Hans Jacob Hermansen til Kringvarp Føroya, som er Færøernes svar på Danmarks Radio.

Også det færøske medlem af Folketinget, Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin, har udtrykt bekymring for, at den store fangst kan få betydning for Færøernes eksport.

Kritikken handler både om det store antal delfiner, der måtte lade livet, men også om, at der gik omkring en time fra drabene begyndte, til den sidste delfin var trukket op på land og slået ihjel – nogle af dyrene har altså ligget ved stranden og ventet på deres endeligt.

Den færøske fiskeriminister Jacob Vestergaard fra det liberalkonservative parti Fólkaflokkurin har imidlertid afvist kritikken og forsvaret drabene.

»Som jeg er blevet oplyst, er hvert eneste dyr blevet aflivet på en forsvarlig måde,« siger han til Kringvarp Føroya.

Et kontroversielt emne

Ifølge chefredaktør Sveinur Tróndarson er loven overholdt, og drabene var på forhånd godkendt af politimesteren.

Alligevel har sagen igen sat delfinfangst til debat og skabt bekymring for Færøernes omdømme i verden.

»Drab på delfiner er ikke så normalt som grindedrab, men de sker engang i mellem. Kødet fra delfiner er finere end grindekød. Der er dog langt fra samme opbakning til delfinfangst som grindefangst,« siger chefredaktøren over en telefon fra Thorshavn.

Kød og spæk fra grindehvaler har i generationer været en vigtig del af fødevareforsyningen på Færøerne og er det stadig i dag.

Drab på delfiner er imidlertid mere kontroversielle, blandt andet fordi delfiner regnes for søde, intelligente dyr. Men også fordi man – i modsætning til grindebestanden – ikke på samme måde kender det samlede tal for delfinbestanden i Nordatlanten, påpeger Tróndarson.

Han henviser her til en ekspertudtalelse fra Bjarni Mikkelsen, der er biolog og afdelingsleder hos Færøernes Havbiologiske Institut. Over for det færøske medie in.fo, skal Mikkelsen have vurderet, at weekendens delfindrab ikke er et problem for den nuværende bestand. Men hvis man år efter år dræber 1.500 delfiner, vil det kræve, at man undersøger bestandens størrelse grundigere.

I gennemsnit dræbes omkring 800 grindehvaler hvert år på Færøerne, hvilket ikke truer den samlede bestand.

Hvad angår hvidskævinger blev der sidste år dræbt 35, viser en officiel statistik. Weekendens drab på over 1.400 dyr er således historisk stort. Formentlig det største nogensinde.

Ifølge Sveinur Tróndarson bestod flokken oprindeligt af omkring 300 dyr, men flere flokke sluttede sig til, så antallet nåede op omkring 2.000. Den enorme flok blev drevet fra Færøernes næststørste by Klaksvik forbi flere bugter, før delfinerne var nået helt ind i bunden af øgruppens længste fjord, Skålefjorden. Her var der bedst plads til at dræbe de mange dyr, forklarer Sveinur Tróndarson.

De fik skåret halsen over og blev trukket op på land. Kødet blev efterfølgende fordelt til tre bygder.