Danske forskere kan frikende australsk mor for drab

Kvinde i Australien er fængslet for drab på sine fire små børn. En sjælden mutation kan have kostet dem livet.

Artiklens øverste billede
Kathleen Folbigg i retten i 2019. Foto: Peter Rae.

Når en mor bliver dømt for at have slået sit eget barn ihjel, så vækker det forfærdelse. For hvad kan drive et menneske så langt?

Endnu mere ubegribeligt bliver det, når retten sender en mor i fængsel for at have taget livet af fire børn, sådan som det skete for Kathleen Folbigg.

I 2003 blev den dengang 35-årige australske kvinde idømt 40 års fængsel for i en periode over ti år at have kvalt sønnerne Caleb og Patrick og døtrene Sarah og Laura.

Kathleen Folbigg har i alle årene fastholdt, at børnene led vuggedøden.

- Jeg ved ikke, hvorfor mine børn døde. Men jeg slog dem ikke ihjel, har hun sagt.

Nu får hun støtte fra 90 internationale gen- og hjerteforskere, som i et åbent brev til guvernøren i delstaten New South Wales appellerer til, at hun løslades.

Gruppen, som blandt andet tæller Nobelprismodtagere, mener, at deres forskning beviser, at børnene døde som følge af arvelige genfejl.

Fire af medunderskriverne er fra Danmark, herunder lektor Mette Nyegaard, som forsker i sjældne sygdommes genetik på Aarhus Universitet.

Hun håber, at brevet kan føre til, at Kathleen Folbigg får en ny retssag.

- Jeg er forsker og ikke jurist, og derfor tager jeg ikke stilling til, om hun er uskyldig eller ej. Men som et minimum skal hendes sag genoptages, siger Mette Nyegaard.

For ti år siden gjorde hun en opdagelse, som kan blive afgørende for den australske kvinde.

Sammen med kolleger undersøgte hun yngre medlemmer af en svensk familie, som var ramt af pludselig hjertedød.

Med blodprøver viste de, at familien havde en mutation i et gen, kaldet calmodulin, der regulerer hjertefunktionen.

På verdensplan er der kun rapporteret om 76 bærere af mutationen. Den ene er Kathleen Folbigg, og ifølge analyser af de hælprikprøver, som de fire børn fik taget efter fødslen, er mutationen gået i arv til døtrene.

Det bør vægtes højt i sagen, siger institutleder og professor Michael Toft Overgaard på Aalborg Universitet, der ligeledes er medunderskriver.

- Når man finder sådan en mutation i børn, der er døde af uforklarlige årsager, så vil man i dag klinisk og videnskabeligt tilskrive dødsårsagen denne mutation, siger han.

Sønnerne havde ikke arvet mutationen, men hælprøverne viste, at de bar to andre sjældne mutationer, som kan udløse epileptiske anfald.

Få mere udlandsnyt i ørerne med ”Verdenshjørner”. Lyt til de seneste episoder herunder.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.