Voldsomme demonstrationer tvinger regeringen på tilbagetog
Emmanuel Macrons regeringsparti blæste mandag til fuld retræte for at undgå mere ballade om omstridt lov.
Paris
10 dages ballade over et lovforslag, der blev kritiseret for at underminere ytringsfriheden, tvang mandag eftermiddag den franske regering på tilbagetog.
Under demonstrationer i en række franske byer kom det lørdag til sammenstød mellem demonstranter og politi i bl.a. Paris. Da tåregassen havde lagt sig, var 81 personer anholdt, tre snese betjente var kvæstet, og en fotograf af syrisk oprindelse indlagt efter en voldsom omgang knippelsuppe.
Alt sammen på grund af paragraf 24 i præsident Macrons sikkerhedslov, der overordnet har til formål at styrke politiet efter flere terrorangreb begået af fanatiske islamister.
Med fængsel og store bøder ville paragraffen straffe publicering af videooptagelser af politifolk i aktion, hvis formålet var at skade betjentene. Det blev af fotojournalister, menneskeretsorganisationer og paneler i både FN og EU kritiseret for at gøre det strafbart at kontrollere politiet.
»Vi må tage til efterretning, at det ikke er lykkedes os at overbevise. Vi må have fat i pennen igen,« sagde tidl. indenrigsminister Christophe Castaner fra Macrons En Marche-parti, da han kastede håndklædet.
Løftet om en total omskrivning af paragraffen blev af kommentatorer på BFM tv tolket som et endegyldigt farvel til forslaget, fordi præsidenten for alt i verden vil undgå mere ballade.
Slaget var reelt allerede tabt for regeringen, da optagelser fra et overvågningskamera afslørede, hvordan en gruppe betjente sønderbankede en sort musikproducent og bagefter løj om det. Overfaldet, der chokerede Frankrig, demonstrerede værdien af videooptagelser.
Kritikere undrede sig efter demonstrationerne over, hvorfor kun ganske få franske politifolk bærer såkaldte bodycams, som det er blevet rutine i bl.a. USA.
Andre som højrepolitikeren Marine Le Pen kræver svar på, hvorfor Frankrigs omstridte indenrigsminister, Gérald Darmanin, ikke giver politiet midler til at anholde anarkistmedlemmer fra grupper som Black Blocs, der igen og igen vandaliserer Paris og angriber politiet.