Fortsæt til indhold
International

Coronafrygt får politikerne til at indskrænke borgernes frihed

I flere lande i Europa er der foretaget dybe indgreb i borgernes rettigheder, men det er i orden, mener ekspert. Grænsen går ved indgreb i den frie debat.

Europas borgere mærker statens jerngreb på en måde, som ikke er oplevet siden diktaturets eller krigens tid. Basale borgerrettigheder som retten til at bevæge sig frit eller til at forsamle sig er sat ud af kraft. I tre store europæiske lande, Frankrig, Spanien og Italien, er hele befolkningen sat i karantæne i deres eget hjem og har forbud mod at bevæge sig ud på gaden.

Forbuddet trådte i kraft i Frankrig tirsdag, dagen før blev spanierne lukket inde, mens det snart er to uger siden, at italienerne har måttet bevæge sig uden for eget hjem. Helt så drastisk er indgrebet endnu ikke i Danmark. Men også her er der med ændringen af epidemiloven taget et stort hug ind i borgernes frihedsrettigheder. Loven giver bl.a. mulighed for at holde folk i tvangskarantæne.

Vi er i krig.
Emmanuel Macron, Frankrigs præsident

Direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, betegner situationen omkring coronaepidemien som en slags undtagelsestilstand, hvor vi helt konkret er nødt til at ofre vores frihed.

»Jeg ser ikke tegn på, at retssikkerheden og frihedsrettighederne er i skred med epidemiloven. Vi står i en ægte krisesituation,« siger Jacob Mchangama.

Foran supermarkeder i Paris stod folk i lange køer tirsdag formiddag åbenbart af frygt for, at også de ville lukke ned sammen med resten af landet. Da udgangsforbuddet trådte i kraft ved middagstid, tømtes storbyens gader lidt efter lidt for mennesker, og meningerne var delte.

100.000 politifolk på gaden

»Det virker voldsomt at lukke hele landet ned. Det er godt at holde afstand, og det er rigtigt, at franskmænd er udisciplinerede. Så jeg forstår godt, at politikerne ikke vil løbe nogen risiko. Jeg har bare altid haft det svært med autoriteter og bliver irriteret, når jeg får besked på, hvad jeg skal gøre,« siger 61-årige gravør Patrick Lebrun.

Mandag aften opfordrede præsident Emmanuel Macron i en dramatisk tale på 20 minutter den franske befolkning til at vise ansvarlighed og at tage truslen fra coronavirussen alvorligt.

»Vi er i krig,« gentog præsidenten seks gange, da han dekreterede et to uger langt udgangsforbud og de største indskrænkninger i borgernes forfatningssikrede bevægelsesfrihed nogensinde i fredstid.

Han har mobiliseret 100.000 politifolk til at indskærpe forbuddet med trusler om bøder.

»Besøg hos venner og familie eller ture i parken er ikke mere tilladt,« manede Macron og fastslog, at «al vores energi og alle vores kræfter skal koncentreres om at bremse virussen«.

Enhver begrænsning af friheds- og borgerrettigheder får normalt franske debattører på barrikaderne med lovbøger som våben. Da terrorangreb for fem år siden førte til, at politikerne gav udvidede magtbeføjelser til politiet, udløste det en hed debat. Men under coronakrisen har borgerretsadvokater overladt debatten til læger og sundhedseksperter, der længe i kor har anbefalet at indføre dramatiske begrænsninger.

"Bliv hjemme" står der på et banner, som to mænd har hængt op på balkonen i Nantes. Tirsdag trådte udgangsforbuddet i Frankrig i kraft. Foto: Sebastien Salom-Gomis / AFP

Det bakker befolkningen åbenbart massivt op om. Da 130.000 læsere af Le Figaro skulle give karakterer, roste over 90 pct. af dem Macron for at have gjort det rigtige. I en anden læsermåling i samme avis erklærede 64 pct., at den næsten fuldstændige nedlukning af samfundet er tilstrækkelig.

I Bretagne tyede et område til lignende yderligheder i 1950’erne under en koppeepidemi, men ellers er det i fredstid ikke tidligere set at sætte det meste af befolkningen i husarrest.

Derfor kræver det en god portion pædagogik at forklare franskmændene, hvad der nu står på spil, for de har ikke stor tillid til kollektive løsninger, siger Jocelyn Raude, der underviser i sundhedspsykologi. Da forskeren i 2008 året før H1N1-epidemien spurgte franskmænd, om det er en god idé at lukke skoler og offentlige transportmidler i kampen mod en virus, svarede under halvdelen ja. 70 pct. foretrak individuelle løsninger og mente, at personlig hygiejne såsom at vaske hænder og at bære en maske var mere effektivt, fortæller Raude til Le Monde.

Jacob Mchangama understreger, at »det er klart, at det er en konkret, tydelig og mærkbar indskrænkning af friheden, som vi aldrig skulle acceptere, hvis vi ikke stod i den situation, som vi gør nu«.

På spørgsmålet, om man ikke kunne anvende sammen begrundelse over for frygten for terror, at der skal gribes hårdt ind for at kunne spare menneskeliv, svarer han, at der er forskel:

»Her har vi en klar matematisk formel, hvor man kan se, hvad der sker, hvis vi ikke griber ind. Det kan man ikke med terror. Dødsfaldene er i en helt anden liga, hvis en epidemi rigtig får fat, kan den i værste fald slå millioner af mennesker ihjel på verdensplan. Det kan terror trods alt ikke,« lyder det fra Mchangama, som understreger vigtigheden af, at indgrebene sker inden for demokratiets rammer.

Kritisk dækning tilladt

»Herhjemme er der en kritisk dækning af myndighedernes ageren. Tingene skal vedtages af Folketinget, og medierne stiller spørgsmål. Det ville man aldrig tillade i et land som Kina, hvor folk bliver straffet, hvis de udtaler sig kritisk eller stiller spørgsmål til myndighedernes ageren. Lige der går den helt klare røde linje. Hvis regeringen i Danmark begyndte at gribe ind over for kritikere, ville man være på den anden siden. Det er afgørende, at informationen bliver ved med at flyde,« siger han.

Forespurgt, hvad han vil sige til, hvis Danmark følger eksemplet fra Italien med at beordre alle i karantæne, svarer han:

»Det vil jeg også være tryg ved. Man bliver nødt til at se på, hvordan befolkningen opfører sig, om de mødes på barer og restauranter og så holde det op med omfanget af smittede og indlæggelser på intensiv afdelinger. Hvis kurven ikke flader ud, så må man gå videre med forbud.«

Storbritannien hører sammen med Sverige til de få lande, hvor statens indgreb er meget milde. Endnu er der kun tale om anbefalinger og ikke egentlige forbud. Sverige arbejder dog på en lov, som skal gøre det muligt at lukke skoler, og i Storbritannien skærpedes situationen igen tirsdag, hvor antallet af smittede stiger voldsomt i takt med, at regeringen kommer med flere og flere opfordringer til befolkningen.

Da den britiske regerings øverste sundhedsfaglige rådgiver, Patrick Vallance, tirsdag eftermiddag skulle svare på spørgsmål i Underhusets sundhedsudvalg, anslog han det reelle antal smittede til omkring 55.000 og ikke officielle 1.950.

»Under en almindelige influenza regner man med, at omkring 8.000 mennesker dør i Storbritannien. Med de tiltag, vi nu har sat i værk, så vil vi sige, at det er godt, hvis antallet af døde ligger under 20.000,« sagde Patrick Vallance.

Uden indgreb risikerer flere at dø

Antallet af døde ligger dog betydeligt under det rædselsscenarie, som blev tegnet i en rapport fra det ansete Imperial College i London, og som ifølge flere britiske medier fik premierminister Boris Johnson til at ændre strategi fra groft sagt at lade epidemien gå sin gang til at komme med anbefalinger til, hvordan smitte kan undgås. Rapporten viser, at op mod 250.000 briter ville dø som følge af virussen uden drastiske indgreb. Det fik Boris Johnson til at opfordre briterne til at arbejde hjemmefra, undgå pubber, klubber, restauranter, teatre og andre steder, hvor folk samles. Ældre og syge opfordres til at blive hjemme.

Ifølge Imperial College er beregningen den samme, som flere lande bruger, når konsekvenserne af coronavirussen skal vurderes, og den udgør dermed grundlaget for det dilemma, som regeringerne står over for: hvis frihedsrettighederne ikke indskrænkes, vil flere dø af sygdommen.

Eller som statsminister Mette Frederiksen sagde tirsdag aften, da regeringen igen strammede bevægelsesfriheden i Danmark:

»Det er et politisk valg, hvor hurtigt og hvor hårdt vi sætter ind. Det er et politisk valg og også et politisk ansvar.«

Danmark: Regeringen fik flere vidtgående bemyndigelser med ændringen af epidemiloven, bl.a. til at sætte folk i tvangskarantæne. Loven udløber den 1. marts 2021. Skoler mv. er lukkede måneden ud. Grænsen er lukket. Forsamlinger på over 10 personer forbydes, butikker mv. lukkes.

Italien: Hele befolkningen er sat i karantæne og må ikke forlade deres hjem. Gælder til den 3. april.

Spanien: Hele befolkningen er sat i karantæne og må ikke forlade deres hjem. Gælder til den 29. marts.

Frankrig: Landet blev tirsdag lukket ned. Folk er sat i hjemmekarantæne. For at undgå bøder skal alle kunne fremvise tro og love-erklæringer for at gå på arbejde, til lægen, handle i supermarkedet eller på apoteket, eller for at lufte hunden eller gå en tur. Foreløbig til den 1. april er skoler, restauranter og de fleste butikker lukket. Møder er forbudt. Kommunalvalget er suspenderet.

Irland: Skoler og børnehaver er lukkede, pubber og barer er blevet bedt om at lukke ned til den 29. marts.

Finland: Skoler er lukket, forsamlinger på mere end 10 mennesker forbudt, folk, som vender hjem til Finland, sættes i karantæne i to uger. Gælder foreløbig til den 13. april.

Norge: Børnehaver, skoler og uddannelsesinstitutioner holdes lukket. Forbud mod større forsamlinger, f.eks. teaterforestillinger, gælder også udendørs arrangementer, sundhedspersonale må ikke rejse udenlands. Grænsen er lukket, undtagen mod Sverige og Finland, men kommer man derfra, skal man i karantæne for at opholde sig i Norge. Forbud mod at besøge ældre på plejehjem.

Estland: Forbud mod forsamlinger, skoler og undervisningsinstitutioner lukket. Ekstra kontrol af grænsen. Gælder til den 1. maj.

Letland: Skoler er lukkede. Forbud mod forsamlinger på mere end 200 mennesker. Forbud mod indrejse. Gælder til den 14. april.

Litauen: Borgerne er i karantæne, grænsen lukket for både ind- og udrejse.

Tyskland: Skoler og butikker, undtagen levnedsmidler og apoteker, er lukket. Restauranter må holde åbent mellem kl. 6 og 18. Grænserne er lukkede.

Belgien: Skoler, butikker, barer mv. er lukkede, forbud mod større forsamlinger, gælder til den 3. april.

Holland: Skoler, butikker, barer mv. er lukkede, forbud mod større forsamlinger, gælder til den 6. april.

Østrig: Alle offentlige steder er lukket ned, folk må kun forlade deres eget hjem for at mødes med deres nærmeste, ellers risikerer man op mod 3.600 euro i bøde. Gælder til den 22. marts.

Schweiz: Skærpet grænsekontrol og nødtilstand frem til den 19. april.

Grækenland: Butikker og skoler er lukkede, indrejsende sættes i karantæne i to uger.

Portugal: Skoler, barer mv. er lukkede. Transport til og fra Spanien suspenderet. Gælder til den 9. april.

Polen: Skoler, barer og butikker er lukket. Grænsen lukket. Gælder til den 1. april.

Ungarn: Skoler, barer og butikker er lukket. Grænsen lukket.

Tjekkiet: Har begrænset bevægelsesfrihed og lukket grænser. Gælder til den 12. april.

Slovakiet: Skoler, barer og butikker er lukket. Gælder til den 1. april.

Kroatien: Skoler mv. er lukket ned. Regeringen har sat lokalt selvstyre ud af kraft og meddelt, at beslutninger træffes fra centralt hold. Gælder til den 1. april.

Bulgarien: Skoler mv. er lukkede, og der er indført delvist indrejseforbud. Brud på karantæne kan straffes med fængsel eller bøder på op til 25.000 euro.

Rumænien: Regeringen har bemyndigelse til på egen hånd at stramme op, bl.a. at kontrollere produktion af hospitalsudstyr og at begrænse bevægelsesfrihed og lukke grænsen.

Slovenien: Skoler mv. lukket ned, begrænsning på, hvor mange der må samles, og ekstra kontrol på grænsen. Der er ikke sat udløbsperiode på.

Storbritannien: Storbritannien har endnu ingen påbud, men kun en række anbefalinger om bl.a. at blive væk fra restauranter, teatre, barer mv. Skoler er fortsat åbne.

Sverige: Uddannelsesinstitutioner holdes lukket. Regeringen er i gang med at forberede en lov, som kan muliggøre lukning af skoler.