Georgien og Ukraine skal dele 860 mio. kr. i nabostøtte fra Danmark

Når Danmark kun har et vist beløb at dele ud af, giver det ingen mening at bruge dem på hele Balkan.

Det mener udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), som er klar med et nyt naboskabsprogram, som løber frem til 2021. I modsætning til tidligere, da flere potentielle EU-medlemmer fik del i programmet, kommer de danske støttekroner denne gang kun Georgien og Ukraine til gavn.

»Det er ikke, fordi vi har glemt Vestbalkan. Det ligger mig meget på hjerte. Men det er der andre lande, som tager sig af. Vi skal prioritere vores midler, og vi kan gøre mere på denne måde,« siger han.

Hjælp til Østeuropa

Naboskabsprogrammet blev lanceret i 2004 og var ment som en hjælp til at bringe de tidligere østbloklande demokratisk og økonomisk på fode igen. I det seneste program, som løb fra 2013-2017 var Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Hviderusland, Moldova, Georgien og Ukraine omfattet, men da den danske ulandsstøtte i 2015 blev skåret ned, blev det samtidig besluttet også at indskrænke hjælpen mod øst.

I en evaluering af de tidligere projekter kritiseres Danmark for, at indsatsen var for spredt ud på for mange små projekter.

»Vi får meget for pengene, der er en reformproces i gang, som vi gerne vil støtte op om,« siger Anders Samuelsen og begrunder det danske engagement med, at det er vigtigt at deltage i kampen for det liberale demokrati.

Ifølge strategipapiret er der afsat 860 mio. kr., som fordeles næsten ligeligt mellem Ukraine og Georgien over fem år. Det er lidt mindre end den mia. kroner, der var afsat i det forrige program. Hovedprioriteten nu er at udbygge civilsamfundet, kvinders rettigheder, menneskerettigheder, information og presse samt kampen mod korruption.

»Der er en konflikt dér, som ikke er en frossen konflikt, men en varm konflikt. Russerne har nøglen til at få tingene løst op. Jeg har selv besøgt Ukraine, og i Georgien har de en del af deres land, som har været uden for deres kontrol siden 2008,« siger Anders Samuelsen med henvisning til den russisk-georgiske krig, som udspandt sig om Abkhasien og Sydossetien.

Skal tjene Danmark

På spørgmålet om, hvorvidt der ligger en fare for, at Østukraine risikerer at blive glemt, svarer Samuelsen, at det for det første er vigtigt at tage derover og vise sin tilstedeværelse. Og for det andet, at »det vil have en afsmittende effekt«.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det går den rigtige vej. Selv om der er lang vej endnu, så er der resultater, som begynder at vise sig. Økonomien er stabiliseret, og der er udsigt til moderat vækst. I forhold til korruption er der lavthængende frugter, som er plukket. Det næste opgør bliver over for et system med korruption og politiske og økonomiske særinteresser. Alene det, at de er nummer 131 på korruptionsindekset, indikerer, at der er lang vej igen,« mener Anders Samuelsen.

I evalueringen af det gamle program pointeres det videre, at den danske støtte har fremmet danske værdier, men i mindre grad danske interesser, og at der ikke var en strategisk målsætning med at fremme danske erhvervsinteresser. Også det er der lavet om på. Udenrigsministeriet prioriterer nu ”økonomisk diplomati”, hvilket indebærer, at de danske diplomater virker som eksportambassadører. Anders Samuelsen lægger ikke skjul på, at målet både er at stabilisere Ukraine og at øge den danske eksport:

»Det er bedre for os at have et stabilt velfungerende Ukraine end et Ukraine på randen af sammenbrud. Men vi har også handelsmuligheder, det er et stort land.«