Afrika

Europæiske diplomater sår tvivl om FN-rapport om "Afrikas Nordkorea"

Situationen i Eritrea er ikke nødvendigvis så slem, som FN siger, lyder det ifølge tysk avis.

Flygtninge - hovedsageligt fra Eritrea - kaster sig ud fra en overfyldt båd på vej fra Libyen til Italien. Foto: Emilio Morenatti/AP

Det står slemt til og har gjort det længe.

Det var kort fortalt konklusionen på en FN-rapport, som i juni fastslog, at Eritreas embedsmænd over de sidste 25 år har begået systematiske forbrydelser mod menneskeheden i landet, der også kaldes Afrikas Nordkorea.

Forbrydelser, som inkluderer slaveri, tortur, voldtægt og mord.

»Vi mener, at omkring 300.000-400.000 mennesker har været gjort til slaver,« sagde Mike Smith, leder af FN-undersøgelseskommissionen (COI), ved rapportens offentliggørelse.

FN: Eritrea har forbrudt sig mod menneskeheden i 25 år

Samtidig opfordrede FN Sikkerhedsrådet til at indberette Eritrea til Den Internationale Straffedomstol. Rapporten var et ekko af et lignende dokument, som blev offentliggjort i 2015, og som blev hårdt kritiseret af det eritreiske regime.

Og mens de fleste kan blive enige om, at demokratiet har overordentligt trange kår i det lukkede land, mener en række europæiske ambassadører i Eritrea ikke, at der er tale om forbrydelser mod menneskeheden i det omfang, som FN beskriver.

Det fremgår af et dokument, som den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung har fået indsigt i. Forfatterne er fire ambassadører fra EU, heriblandt den tyske.

Rekordmange flygtninge og migranter kom til Italien i år: Nu sender italienerne stikpille af sted mod EU-lande

De benægter ikke, at landet hverken har ytrings- eller forsamlingsfrihed samt et veludviklet informantsystem, men undrer sig over, at forbrydelserne mod menneskeheden skulle have stået på så længe.

»Det rejser spørgsmålet, hvorfor det tog mere end to årtier at finde beviser på så massive forbrydelser,« lyder det fra diplomaterne, som også sætter spørgsmålstegn ved rapportens metode.

Som det også har været tilfældet tidligere, ville de eritreiske myndigheder ikke tillade FN at sende rapportører til landet for at undersøge forholdene, og derfor baserer konklusionerne sig på vidneforklaringer fra hundredvis af eritreere, som er flygtet fra landet.

Og det er et problem, mener diplomaterne, fordi de adspurgte vil have en personlig interesse i at fremstille forholdene i Eritrea så dårligt som muligt, »fordi de skal retfærdiggøre deres status som politiske flygtninge.«

Eritrea: Velkommen til verdens mest lukkede land

Samtidig kritiserer de også, at alle udtalelserne er anonyme, hvorfor deres troværdighed ikke kan undersøges. Diplomaterne frygter, at Eritrea vil vende sig mod Kina og bryde med Europa, hvis man indfører sanktioner mod landet, og at det kan få konsekvenser for flygtningekrisen.

Heller ikke journalister får adgang til landet, som ikke har haft en uafhængig presse siden 2001, og da hungersnøden ramte Afrikas Horn i 2011, afviste det ellers forarmede Eritrea, at dens indbyggere var ramt af krisen. Landets regering ønskede dog ikke at dele informationer med FN om, hvor meget mad, man rent faktisk havde.

I 2015 søgte 47.025 eritreere asyl i EU, mens tallet de første tre kvartaler af 2016 ligger på 22.535. Mange af dem ender i Tyskland, hvor over 90 pct. af dem får asyl. Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor 1.740 eritreere søgte asyl i 2015. Det tal faldt i perioden 1. januar 2016 til 1. december samme år til 246.

Eritrea beskylder ærkefjenden Etiopien for grænseangreb

I en rapport, som Udlændingestyrelsen udarbejdede i 2014, konkluderede man, at flygtninge fra Eritrea kunne vende tilbage uden at risikere tortur eller fængsel, hvorfor man mente, at Danmark uden problemer kunne sende dem hjem igen. Rapporten blev voldsomt kritiseret, og siden erkendte styrelsen, at der ikke var grundlag for at sende eritreere tilbage.

Spørger man den eritreiske regering er påstanden, at størstedelen af de påståede flygtninge i virkeligheden er etiopiere, som håber på at få asyl, hvis de kalder sig eritreere.   

Fra FN's side har man advaret om, at den eritreiske regering vil forsøge at miskreditere rapporten om de grumme forhold i landet, som tvinger sine borgere i militærtjeneste på ubestemt tid.

Da FN's kommission foretog research til rapporten, modtog man således 45.000 skriftlige indlæg, som kritiserede den stort set enslydende rapport fra 2015. Indlæggene var efter kommissionens vurdering en del af en smædekampagne organiseret af den eritreiske regering. 

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her