Annonce
Afrika

FN: Eritrea har forbrudt sig mod menneskeheden i 25 år

Eritrea har begået forbrydelser mod menneskeheden i 25 år. Embedsmænd har haft direkte ansvar, siger rapport.

STR

Eritreas regering har systematisk begået forbrydelser mod menneskeheden gennem de seneste 25 år, hvor højtstående embedsmænd og politikere har haft et direkte ansvar.

Fakta
  • Republik på Afrikas Horn.
  • Eritrea var tidligere en italiensk koloni, men blev i 1952 en del Etiopien. Efter en 30 år lang løsrivelseskrig blev landet uafhængigt i 1993.
  • Isaias Afewerki har været præsident siden uafhængigheden.
  • Etiopien og Eritrea gik igen i krig i 1998. Den varede i to og et halvt år, og titusinder blev dræbt. Grænsekonflikten mellem landene er fortsat ikke løst.
  • Myndighederne har slået hårdt ned på politisk opposition og uafhængige medier. Menneskerettighedsgrupper anser regimet for at være et af verdens mest undertrykkende.
  • Eritrea er et af verdens fattigste lande til trods for store mineralressourcer. Minedrift har givet landet et økonomisk opsving i de seneste år.
(Kilder: NTB, CIA World Factbook)
Det konkluderer en ny FN-rapport onsdag ifølge flere internationale nyhedsbureauer.

I samme periode har mellem 300.000 og 400.000 mennesker været slaver i landet under et system med "værnepligt på ubestemt tid".

- Vi mener, at omkring 300.000-400.000 mennesker har været gjort til slaver, fortæller Mike Smith, leder af FN-undersøgelseskommissionen (COI), på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han siger samtidig, at FN mener, at Eritrea stadig opererer med en "skyd for at dræbe"-politik i et forsøg på at sætte en stopper for, at folk flygter fra landet - blandt andet til Europa.

Rapporten opfordrer Sikkerhedsrådet til at indberette Eritrea til Den Internationale Straffedomstol.

Imens skriver nyhedsbureauet AFP, at uafhængige efterforskere fra FN har fundet beviser for, at eritreiske embedsmænd - særligt fra landets sikkerhedstjeneste - har gjort sig skyldige i slaveri, tortur, voldtægt, mord, at folk er forsvundet samt andre forbrydelser.

Handlingerne er blevet begået for at skræmme og kontrollere civilbefolkningen samt for at knuse oppositionen, konkluderer undersøgelseskommissionen.

- Forbrydelser mod menneskeheden er blevet begået på en udbredt og systematisk måde i Eritreas fangelejre, militære træningslejre og andre steder over hele landet i løbet af de seneste 25 år, oplyser kommissionen i en pressemeddelelse.

- Særligt personer fra det regerende parti, Folkefronten for Demokrati og Retfærdighed, statslige embedsmænd og officerer bærer ansvaret.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters afviser Eritreas regering onsdag det, som den kalder ubegrundede beskyldninger fra FN om overtrædelser af menneskerettighederne.

- Eritrea afviser de politisk motiverede og grundløse anklager samt de destruktive henstillinger fra COI, udtaler præsident Isaias Afewerkis rådgiver, Yemane Ghebreab, i en erklæring.

- Det er et uberettiget angreb mod ikke kun Eritrea, men mod Afrika og udviklingslande.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
FN
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Ungarn er fremtidens Europa

Kasper Støvring
Hvis EU fortsat intet gør for at løse flygtningekrisen og den politiske krise, kan Ungarn komme til at stå som billedet på fremtidens Europa, som flere vil lade sig inspirere af.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her