50 millioner østafrikanere risikerer at mangle mad i år

Ifølge tal kan hver sjette borger i Østafrika stå uden mad i år og i værste fald sulte grundet globale kriser.

Ekstremt vejr, langvarige konflikter, brud på globale forsyningskæder og mangel på hvede og gødning.

Det er nogle af de problemer, der i øjeblikket er med til, at over 50 millioner mennesker i Østafrika risikerer at mangle den fornødne mad i år.

Det viser en ny rapport over omfanget af fødevarekrisen i Østafrika, der er udarbejdet af Det Globale Netværk mod Fødevarekriser.

Rapporten omhandler lande med samlet cirka 300 millioner indbyggere.

Problemerne strækker sig fra ikke at kunne få de måltider og kalorier om dagen, man har brug for, til regulær hungersnød.

Ifølge Nelima Lassen, der er regionschef i Afrika for Røde Kors, er situationen ekstrem. Og den er efterhånden så alvorlig, at der er brug for nødhjælp til de områder, hvor folk står på kanten af hungersnød.

- Fødevarekrisen er et resultat af mange forskellige problemer og faktorer.

- Ikke bare tørken i sig selv, men generelle klimaforandringer, langstrakte væbnede konflikter, og coronapandemien, der ikke er slut i Afrika og har haft en negativ påvirkning på økonomien, siger hun.

I Somalia kan det ifølge rapporten udvikle sig til regulær hungersnød.

Det skyldes blandt andet tørken, som er den værste i 40 år. Den har medført, at produktionen af afgrøder er langt under gennemsnittet.

Tørken har også ramt Etiopien og Kenya på Afrikas Horn.

- Vi oplever, at mange græsgange og vandhuller simpelthen er fuldstændig udtørrede. Det betyder, at mange af de her mennesker, som går ind i den fjerde tørkesæson i træk, ikke har nogen lagre at trække på, siger Nelima Lassen.

Også krigen i Ukraine har forværret fødevarekrisen. Blandt andet fordi den giver udfordringer med at importere varer såsom hvede og gødning.

Men imens akut nødhjælp er nødvendig flere steder lige nu, så anbefaler Nelima Lassen, at man på samme tid igangsætter flere indsatser, der skal gøre lokalsamfundene i stand til i fremtiden at klare udsving i produktionen.

- For eksempel ved at satse på mere lokale afgrøder og lokale dyrkningsmetoder, som er tilpasset klimaforandringer, siger hun.

Konkret er det hver sjette indbygger i de østafrikanske lande, som rapporten omfatter, der risikerer at mangle mad i 2022.

De 50 millioner mennesker er samtidig næsten en fordobling i antal mennesker, der har brug for hjælp, sammenlignet med for fem år siden.

Det Globale Netværk mod Fødevarekriser, der har udarbejdet rapporten, er en alliance af forskellige humanitære organisationer og udviklingsaktører.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.