Fortsæt til indhold
Indland

Hver femte voksne dansker får blodtryksmedicin

På 10 år er antallet af blodtrykspatienter næsten fordoblet – men det lykkes kun at behandle hver tredje patient ned til et normal blodtryk, viser forskning. Læger strides om behovet for behandling.

Tea Krogh Sørensen

Antallet af danskere, som behandles med et eller flere blodtrykspræparater, er næsten fordoblet på 10 år – fra 510.000 til godt 877.000 i dag, fremgår det af en opgørelse fra Statens Serum Institut.

Men selv om rekordmange danskere tager medicin for at sænke risikoen for at dø af blodpropper, er det kun hver tredje blodtrykspatient, som opnår et velbehandlet blodtryk.

Det viser en stor undersøgelse af 37.000 blodtrykspatienter fra Dansk AlmenMedicinsk Database, som læge og forsker Maja Skov Paulsen, Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet, har foretaget.

Hun konkluderer, at den medicinske blodtryksbehandling i Danmark halter, når næsten 7 af 10 patienter stadig har for højt blodtryk, efter de er kommet i behandling. Der er med andre ord generelt tale om underbehandling, fastslår hun og tilføjer, at blodtryksmiddelstigningen primært skyldes, at lægerne er blevet hurtigere til at spotte og behandle patienterne, og at flere overlever blodpropper og derfor får medicinsk behandling.

»Mange blodtrykspatienter ville have gavn af større doser medicin og/eller flere forskellige blodtrykspræparater. Når man ikke behandler folk helt ned på de anbefalede blodtryksværdier, er deres risikoreduktion ikke så stor, og så kan der være tale om en falsk tryghed,« siger Maja Skov Paulsen.

Hun understreger, at der kan være mange grunde til, at patienternes blodtryk ikke behandles langt nok ned.

»Det kan f.eks. handle om, at patienten undlader at tage medicinen eller nedsætter dosis på grund af medicinmodvilje eller bivirkninger. Det kan også være, at lægen er tilbageholdende eller udskriver for små doser.«

Mens Maja Skov Paulsen, Hjerteforeningen og en række hjertelæger mener, at endnu flere danskere burde have blodtryksmedicin og i større doser, er en anden gruppe læger helt uenige i, at blodtrykspatienter underbehandles herhjemme.

»Der er tværtimod tale om overbehandling af en meget stor gruppe af raske, symptomfri mennesker, når vi behandler de mange patienter medicinsk, som kun har et let forhøjet blodtryk. Vi risikerer at gøre mere skade end gavn,« mener forskningslektor på Københavns Universitet, speciallæge, John Brodersen. Han støttes af bl.a. lederen af Cochranecentret, Peter Gøtzsche. I følge en metaanalyse fra centret findes der ikke videnskabelig dokumentation for, at patienter med let forhøjet blodtryk opnår en lavere sygelighed og dødelighed.