Fortsæt til indhold
Indland

Behandler vi for mange eller for få blodtrykspatienter?

Medicin: Rekord mange danskere får medicin for forhøjet blodtryk, men flere eksperter anslår, at yderligere 250.000 til 500.000 går rundt med et ubehandlet forhøjet blodtryk og burde være i behandling. Lægerne strides om, hvorvidt vi overbehandler eller underbehandler.

Tea Krogh Sørensen

På den ene side af blodtryksfronten står en række forskere, læger og videnskabsmænd. De mener, at vi i Danmark er godt i gang med at sygeliggøre en kæmpe gruppe af raske, symptomfrie mennesker, når sundhedsmyndigheder og medicinske selskaber laver kliniske vejledninger, som lægger op til at behandle selv folk med kun let forhøjet blodtryk medicinsk.