Affaldschefen på Vestforbrænding fik ca. 3 mio. kr. i fratrædelsesgodtgørelse

Da den lejede limousine holdt ind foran Ivar Green-Paulsens private adresse omkring middagstid fredag den 27. februar 2015, var det den sidste gang, at han skulle mod Danmarks største kommunaltejede affaldsselskab, Vestforbrænding, som selskabets direktør.

Efter 16 år på posten skulle Ivar Green-Paulsen officielt stoppe som direktør den efterfølgende mandag, og Vestforbrænding var parat til at markere fratrædelsen.

Mens direktøren og hustruen fik serveret champagne i limousinen på vej mod affaldsselskabet, havde Vestforbrænding inviteret 350 gæster til en reception i selskabets hovedkontor i Glostrup, hvortil der var indkøbt 126 flasker rødvin og købt afskedsgaver i form af et golfsæt og et gavekort til den fratrædende direktør.

Senere på aftenen spiste direktøren, hustruen og 16 andre gæster en fire-retters middag med vin på restauranten Voce i København til en kuvertpris på 1.163 kr., og da dagen var omme, havde afskedsreceptionen kostet affaldsselskabet i omegnen af 100.000 kr.

Som en del af sin kontrakt fik direktøren ved sin fratrædelse i foråret 2015 udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse på 1,3 mio. kr.

Men det var langt fra den første gang, at Ivar Green-Poulsen havde fået store beløb i fratrædelsepenge af Vestforbrænding, selvom han havde bestridt direktørjobbet siden 1999.

Det viser en række dokumenter, som Jyllands-Posten og DR har fået aktindsigt i.

I alt har direktøren fire gange fået udbetalt fratrædelsesgodtgørelser af Vestforbrænding, som de tre første gange genansatte direktøren i sit job uden at stillingen havde været slået op.

Ifølge dokumenterne har direktørens kontrakter sikret ham i omegnen af 3 mio. kr. i fratrædelsesgodtgørelser.

Det møder nu kritik fra flere arbejdsmarkedsforskere, der mener, at den slags ansættelser er undergravende for målet bag de såkaldte åremålsansættelser, som Ivar Green-Paulsen i første omgang blev ansat på.

»Det ligger i tråd med det, man tidligere har set, hvor man bruger den her type bonusordninger til at forgylde nogle direktører. Det sker på en måde, som det aldrig har været hensigten med den her type ordninger,« siger Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet.

Han forklarer, at det kan være problematisk, at direktørstillingen ikke har været slået op, da det rejser spørgsmålet, hvorfor direktøren skulle have en fratrædelsesgodtgørelse, når han alligevel blev genansat efter en intern proces.

»Det er stik imod det, der er formålet med at have en fratrædelsesgodtgørelse, hvis man alligevel ansætter den samme chef. Så fungerer det som en slet skjult bonus, og det er ikke det, der er meningen med den type ordninger,« siger han.

Da Ivar Green-Paulsen i maj 1999 blev ansat som direktør, var det på en fireårig åremålsansættelse med et åremålstillæg på 27 pct. og et fratrædelsesbeløb svarende til syv måneders løn ved sin fratrædelse.

I marts 2002 forlængede selskabet kontrakten med fem år. Direktøren fik udbetalt sin første fratrædelsesgodtgørelse, og den 16. maj 2007 – lidt mere end et år inden, at åremålskontrakten stod til at udløbe – aftalte Vestforbrænding, at Ivar Green-Paulsen skulle genansættes den 1. september 2008 i en kontraktansættelse med et tillæg på 30 pct.

Den 31. august 2008 fratrådte han sin åremålskontrakt og fik en fratrædelsesgodtgørelse i omegnen af 387.000 kr., inden han dagen efter igen blev ansat som direktør med endnu en aftale om et fratrædelsesbeløb i sin kontrakt.

I 2010 og igen i 2013 indgik selskabet nye aftaler med inkluderede fratrædelsesaftaler med direktøren, som dermed i alt har fået udbetalt fire fratrædelsesgodtgørelser.

Ifølge dokumenterne fra Vestforbrænding indeholdt den fjerde fratrædelsesgodtgørelse også et fratrædelsesbeløb fra en tidligere kontrakt, så han ved sin fratrædelse i alt fik udbetalt 9,5 måneders løn i fratrædelsesgodtgørelse.

Han blev herefter genansat i en konsulentstilling af tre måneders varighed.

Ifølge kommunalforsker Roger Buch er den slags ansættelser, som Vestforbrænding har indgået med den tidligere direktør, i strid med formålet bag de tidsbegrænsede stillinger.

»Ideen med at lave åremåls- og kontraktansættelser har været, at man ville væk fra det gamle system, hvor folk var ansat i al evighed. Et forløb som det her viser, at man lige så godt kunne have brugt et tjenestemandssystem, når man bliver ved med at beholde de her chefer så længe,« siger han.

Han bakkes op af professor Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, der mener, at man flere steder i det offentlige har »overudnyttet muligheden for at presse noget ud af systemet, uden at man får noget ud af det fra skatteborgernes side.«

»Det er en omgåelse af de intentioner, der har været, hvor man ville gøre det her til en del af moderniseringspolitikken i Danmark til at man kunne få udskiftning på de her ledelsesposter og få det bedste match. Men det skulle ikke være et vedvarende match, fordi det var et opgør med tjenestemandssystemet,« siger han.

Ivar Green-Paulsen har ikke ønsket at kommentere oplysningerne eller svare på spørgsmål til sagen, men siger, at han har fået sine kontrakter af bestyrelsen og Kommunernes Landsforening, KL.

Formanden for bestyrelsen i Vestforbrænding, borgmester i Furesø Kommune, Ole Bondo Christensen (S), har ikke ønsket at høre Jyllands-Postens spørgsmål til sagen eller svare på spørgsmål. Han henviser i stedet til den tidligere bestyrelse.

»Det, der er sket tilbage i tid, har jeg ikke viden om eller bemærkninger til,« siger borgmesteren, der oplyser, at han heller ingen kommentarer har til affaldsselskabets holdninger til fremtidige ansættelser.

Efterfølgende har Ole Bondo Christensen skrevet i en mail til Jyllands-Posten, at bestyrelsen har »arbejdet målrettet på at sikre ansvarlighed og gennemsigtighed ved afholdelse af udgifter i Vestforbrænding« siden han tiltrådte som bestyrelsesformand i 2014.

»De forhold, der har været oppe og vende vedr. den tidligere direktørs ansættelsesforhold og afholdelse af udgifter i Vestforbrænding er der således for længst gjort op med.«

Den tidligere borgmester i Ballerup Kommune, Ove E. Dalsgaard (S), der var formand for bestyrelsen forinden Ole Bondo Christensen, har ingen kommentarer til sagen, men siger, at selskabet altid har indgået direktørkontrakterne i samarbejde med KL.

Eksemplet fra Vestforbrænding lægger sig i rækken af sager om offentlige topchefer, som har fået udbetalt store beløb i fratrædelsesgodtgørelser, selvom de er fortsat i jobbet.

Som tidligere omtalt i Jyllands-Posten har flere af landets kommuner bl.a. udbetalt millioner af kroner i fratrædelsesbeløb til kommunaldirektører ansat på tidsbegrænsede åremålsansættelser, selvom de alligevel er endt med langvarige ansættelser.

Hos KL arbejder man på at afskaffe muligheden for at få udbetalt fratrædelsesgodtgørelser uden at fratræde.

Tidligere på måneden udtalte Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, i en pressemeddelelse, at fratrædelsesgodtgørelser grundlæggende er »beregnet til medarbejdere, der fratræder.«

»I de kommende overenskomstforhandlinger vil vi kæmpe for, at det også skal være slut med at få udbetalt godtgørelse, når man forlænger sin kontrakt,« lød det fra Michael Ziegler.

Det er ikke den første gang, at Vestforbrænding bliver kritiseret for selskabets forvaltning.

Som tidligere omtalt i Jyllands-Posten har affaldsselskabet siden 2010 bl.a. betalt for dyre slotsværelser i forbindelse med et seminar, Michelin-middag med deltagelse af ægtefæller og seks bestyrelsesfester til i alt 569.975 kr. med deltagerpriser på op mod 2.915 kr.

Affaldsselskabet har også indkøbt mindst 2.155 flasker rødvin, hvidvin, cognac og spiritus til en samlet pris på 290.105 kr., hvor selskabet ikke kan redegøre for formålene og modtagerne af de enkelte indkøb.

I flere tilfælde har Vestforbrænding i strid med reglerne også betalt for ægtefællers deltagelse på udlandsrejser til Grønland, Brasilien og England, hvor overnatningen i den engelske hovedstad London bl.a. foregik på et femstjernet hotel med en værelsespris på 2.437 kr. pr. nat.