100 år gammel »kuriositet« bestemmer, hvad du må hejse op i din flagstang

Det er en uskik, at man straffer folk, uden at der er et ordentligt lovgrundlag for det, mener juraprofessor.

Artiklens øverste billede
I juni blev en familie Kolding politianmeldt for at flage med "Stars and Stripes". Privatfoto

Selvom man måtte have en forkærlighed for Frankrigs ”Tricolore” eller mene, at det amerikanske ”Stars and Stripes” er en fryd for øjet, går det ikke an at løbe ud i forhaven og hejse en udenlandsk fane til tops i flagstangen.

Først skal politiet i hvert fald spørges om lov, for i Danmark kan det med få undtagelser være strafbart at flage med andre nationers flag uden tilladelse – på trods af, at dette ikke er indskrevet i loven. I en kronik, som søndag blev bragt i Jyllands-Posten, stillede højesteretsdommer Jens Peter Christensen spørgsmålstegn ved, hvor langt forbuddet, som stammer fra en bekendtgørelse fra 1915, egentlig rækker i dag.

Sådan en sag om forbudt flagning kan nå hele vejen til Højesteret. Det skete i 1934, hvor en mand efter at være blevet frifundet ved byretten og landsretten blev dømt ved Højesteret for at have flaget med Sovjetunionens røde fane, fortæller Jens Peter Christensen. Fem dommere ville straffe ham, mens fire dommere ikke fandt den nødvendige lovhjemmel til at straffe. Straffet blev manden - med en bøde på 50 kr.

Splittelsen blandt dommerne vidner dog om, at der allerede dengang var tale om et »lidt vaklende« juridisk grundlag, siger Jens Peter Christensen.

Jørgen Albæk Jensen vurderer ikke, at der er tale om noget stort praktisk problem, men det er et tvivlsomt spørgsmål i juraen, som det ville være en god idé at få lovgivet om, lyder det. Det kunne eksempelvis løses ved at indskrive i loven, at justitsministeren har ret til at udstede regler på området.

Flagreglen indgår i dag i pensum på jurastudiet – mest ment som en kuriositet og som en illustration af, at man i vores gennemregulerede samfund kan finde eksempler på noget, der måske i virkeligheden ikke er ordentligt reguleret, fortæller Jørgen Albæk Jensen.

Der er god grund til at få det bragt på plads, for det er en uskik, at man straffer folk, uden at der er et ordentligt lovgrundlag for det, lyder hans vurdering.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, mener, at det formelt set ikke er i orden at fortsætte denne praksis, og derfor bør der lovgives på området »ved relevant lejlighed«, siger han. Der er dog andre emner, der trænger sig mere på, i lyset af at der kun har været få sager, konstaterer han.

Emnet har heller ikke topprioritet hos Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, der dog kalder det »grundlæggende problematisk«, hvis der er manglende hjemmel i loven. Han ser i øvrigt slet ikke nogen grund til at holde fast i reglen, som han mener er »lidt gammeldags«.

I fjor blev der givet 159 tilladelser til flagning med fremmede staters flag og 15 afslag, fremgår det af et folketingssvar fra Justitsministeriet fra august. Et af afslagene gik på flagning ved en privat fejring af amerikanske superbowl, mens en anden ansøger fik afslag på at flage ved en forlovelsesfest for afghanere. En tredje fik afslag på at bruge det skotske flag ved et whiskyarrangement.

I juni blev en familie i Kolding desuden politianmeldt for at flage med "Stars and Stripes". Familien fik valget mellem at tage flaget ned eller betale en bøde på 2.500 kr.

Bekendtgørelsen om flagreglen var oprindeligt motiveret af et ønske om at vise neutralitet under Første Verdenskrig, siger højesteretsdommer Jens Peter Christensen. Han har ikke kunnet finde lignende forbudsregler, der i dag gælder i vores nærmeste nabolande.

»I Tyskland betragter man flagning som værende på linje med andre meningstilkendegivelser. I Norge tror jeg, at man ville betragte det som værende i strid med ytringsfriheden. Det er helt sikkert ikke i strid med den danske grundlov, men man kan jo godt spørge, om det harmonerer med de principper, vi i øvrigt har om ytringsfrihed,« siger Jens Peter Christensen.

Jørgen Aalbæk Jensen vurderer, at et forbud mod flagning godt kan betragtes som en indskrænkning af ytringsfriheden.

»Skal man gøre det, skal man i hvert fald også have et ordentligt lovgrundlag, så man ved, det er det, Folketinget faktisk ønsker - og ikke bare noget, som har overvintret af mere eller mindre uransagelige grunde siden 1915,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.