Flag er stærke følelser
Det er svært at finde strikt saglige begrundelser for fortsat forbud mod udenlandske flag. Det er jo forbud mod en tilkendegivelse.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Der hersker vist almindelig enighed om, at Dannebrog er et ualmindeligt smukt flag, og som alle andre nationalflag er det forbundet med stærke følelser. Det rød-hvide flag mod den blå sommerhimmel er på forunderlig vis forbundet med glæde og national stolthed. Følelsernes styrke kom til udtryk, da en familie i Kolding for nylig blev politianmeldt for at have erstattet Dannebrog med det amerikanske nationalflag Stars and Stripes. Politiet mødte op og forlangte flaget taget ned. Alternativet ville være et bødeforlæg på 2.500 kr., hvorefter politiet ville tage det ned. Familien valgte selv at tage flaget ned og dermed slippe for bødeforlægget.
Men her standsede sagen ikke, for den affødte flere avisartikler og en voldsom diskussion på de sociale medier. Ydersynspunkterne er, at man på den ene side selvfølgelig kun flager med Dannebrog på danske flagstænger, og på den anden side, at enhver selvfølgelig må have ret til at flage, som man vil, på sin egen flagstang og på sin egen grund.
Folketingsmedlem Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti valgte med vanlig sans for publicity at offentliggøre et spørgsmål til justitsministeren om, hvor mange personer der havde søgt tilladelse til at flage med udenlandske flag, og om ikke ministeren var enig i, at man som udgangspunkt må give afslag på sådanne ansøgninger.
Juraen i sagen er en bekendtgørelse fra 1915, som forbyder flagning med andre nationers flag, og i betragtning af tidspunktet er det jo nok fortrinsvis det tyske kejserriges flag, man har haft i tankerne. Senere er der givet generel tilladelse til at flage med de nordiske flag, FN-flaget og det blå/gule europaflag. Forbuddet gælder kun nationalstaters flag, og der er således ikke noget forbud mod at flage med firmaflag eller for den sags skyld et sørøverflag.
Men Stars and Stripes går altså ikke an, og det samme gælder tyske, franske, engelske, hollandske, ja, faktisk alle de flag, som med de nævnte undtagelser repræsenterer en nationalstat. Det er faktisk let at sætte sig ind i de følelser, som må ramme én, når man konfronteres med udenlandske flag på danske flagstænger. Det er, som om der ligger lidt af en provokation i det. Som om man med en sådan flagning tilkendegiver en afstandtagen fra de nationale danske værdier, hvad de så måtte være, for det hersker der til gengæld ikke enighed om. Men en provokation er det vel, når udenlandske lejere af danske sommerhuse flager med deres egne nationalflag, hvor danskere mener, at Dannebrog hører til.
Det er da også dette synspunkt, der understøttes af flagbekendtgørelsen fra 1915: danske flag på danske flagstænger.
Men skal man finde strikt saglige argumenter for at opretholde dette over 100 år gamle forbud mod udenlandske flag på danske flagstænger, kommer man i vanskeligheder. Mod forbuddet taler nemlig det udmærkede demokratiske synspunkt, at der skal være frit slag for holdningstilkendegivelser, hvorunder flagning jo absolut må siges at høre.
Hvis man har lyst til at skilte med, at man er eksempelvis tysk lejer i et dansk sommerhus, hvorfor skulle man så egentlig ikke have lov til det? Eller hvis en familie i Kolding har lyst til at skilte med et særligt varmt forhold til USA, hvorfor så egentlig ikke?
Fordi det virker provokerende, javel, og provokation er ikke nødvendigvis klogt, selv om det ligger inden for lovens rammer. Men et strikt statsligt forbud mod sådanne meningstilkendegivelser må man strengt taget konstatere, at tiden er løbet fra. Dannebrog klarer sig nok endda.