Ekspert kritiserer højere hastigheder

Regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at øge den maksimalt tilladte hastighed på udvalgte motorvejsstrækninger fra 110 km/t. til 130 km/t. Samtidig skal bilisten på udvalgte landeveje kunne køre 90 km/t. i stedet for 80.

94 mio. kr. afsætter regeringen i sit finanslovsudspil til forslaget – penge, som bl.a. går til opsætning af autoværn og etablering af såkaldte rumleriller – men det møder kritik fra lektor Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet, ekspert i trafiksikkerhed.

Mere fart – flere dræbte

For selvom Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i en pressemeddelelse skriver, at Vejdirektoratet vurderer, at »hastigheden kan sættes op, uden det går på kompromis med trafiksikkerheden«, så er sandheden en noget anden ifølge Harry Lahrmann:

»Desto hurtigere du kører, desto flere dræbte og kvæstede vil du få. Det viser danske og internationale erfaringer. Og det er ikke en overraskende konklusion,« udtaler han og kalder Vejdirektoratet for »ministerens forlængede arm«:

»De er jo ikke uafhængige. De er ikke kommet til ministeren og har sagt: Nu kan hastighederne sættes op. Ministeren er kommet til dem og har bedt dem om at undersøge, hvordan hastighederne kan sættes op.«

38 pct. flere uheld

Lahrmann refererer blandt andet til en undersøgelse lavet for Vejdirektoratet af Tove Hels, seniorforsker på DTU Transport, der viser, at antallet af dræbte og tilskadekomne på de strækninger, hvor man i dag må køre 130 km/t., reelt steg med 38 pct. i perioden 2004 til 2008.

Ligeledes har forsøg i Jylland vist, at når man sætter hastigheden op fra 80 km/t. til 90 km/t., øges antallet af ulykker og kvæstelser.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har udtalt, at en øgning i hastighederne vil give en samfundsgevinst i form af »øget mobilitet« og som bevæggrund for at få forslaget igennem, at »hastighedsgrænserne skal give mening for den enkelte bilist. Hastigheder, der virker logiske, og som er forsvarlige for trafiksikkerheden, er nemmere for bilisterne at overholde end hastighedsgrænser, der virker ulogiske«.

Den køber Harry Lahrmann, ekspert i trafiksikkerhed, imidlertid ikke:

»Problemet er, at hastighedsgrænsen aldrig kommer til at give mening for den enkelte bilist. For på vejene oplever vi ikke hastigheden som et problem,« siger han.

Trafik: En dårlig pædagog

For når vi mennesker kører i en moderne bil, som er lydløs og komfortabel indvendig, går der utroligt lang tid imellem ulykker ifølge eksperten.

En gennemsnitlig bilist kan køre 18.000 km og i 700 år, før vedkommende involveres i en ulykke, hvor der er personskade. Derfor opfatter vi det som »forbandet trygt«, når vi kører lidt for hurtigt på vejene i vores biler, siger Harry Lahrmann:

»Der skete jo ikke noget. Derfor plejer vi at sige, at trafikken er en dårlig pædagog, for der er ikke sammenhæng mellem årsag og konsekvens. Det er først, når vi som samfund tæller alt det her op og får de her godt 200 dræbte og 35.000 kvæstede på hospitalerne med, at vi sætter spørgsmålstegn ved, om det virkelig er omkostningen værd for at komme lidt hurtigere frem.«

Selvom Harry Lahrmann anerkender, at øget mobilitet i samfundet potentielt kan lede til større vækst, så betvivler han, hvor stor den egentlige værdi er i et så lille vejland som Danmark:

»En dansker sparer måske et par minutter på gennemsnitsturen – ikke en time. Så det er jo fuldstændigt marginalt, og den egentlige samfundsgevinst kan diskuteres, når den ses i forhold til en potentiel stigning i ulykker,« siger han.