Danmark har rekord i at straffe unge

Danmark har en førerposition, når det kommer til at dømme unge under 18 år ubetingede frihedsstraffe. Tallene viser, at Danmark er ”tough on crime”, mener en lektor i jura.

Artiklens øverste billede
I 2015 blev i alt 307 unge mellem 15 og 17 år indsat i danske fængsler og arresthuse. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Mens Danmark idømmer 1,42 ubetinget frihedsstraf pr. 1.000 unge mellem 15 og 17 år, idømmer Norge, Sverige og Finland kun henholdsvis 0,40, 0,16 og 0,01 ubetinget frihedsstraf for unge i samme alder. Det viser en gennemsnitlig beregning for 2010 til 2014, som Jyllands-Posten har foretaget på baggrund af tal tilsendt fra de forskellige landes statistiktjenester.

I 2015 blev i alt 307 unge mellem 15 og 17 år indsat i danske fængsler og arresthuse. Dermed udgjorde de 2,6 pct. af samtlige nyindsættelser.

Tallene viser ifølge fængselsforsker og lektor i jura ved Syddansk Universitet Linda Kjær Minke, at Danmark er hård, når det kommer til at idømme en ubetinget fængselsstraf – også til unge.

»Selv om tallene ikke er så høje, viser de, at vi i forhold til vores nordiske naboer er tough on crime, når det kommer til ungdomskriminalitet. Det må man sige,« siger hun.

Selv om tallene ikke er så høje, viser de, at vi i forhold til vores nordiske naboer er , når det kommer til ungdomskriminalitet. Det må man sige.

Linda Kjær Minke, fængselsforsker og lektor i jura ved Syddansk Universitet

Dansk førerposition

Justitsministeriets Forskningskontor offentliggjorde i 2009 de senest sammenlignelige tal på området. De var fra 2006 og viste, at blandt 1.000 15-17-årige blev der i Danmark idømt 2,6 ubetingede domme, mens tallet i Norge var 0,7 og i både Sverige, Finland og Island nede på 0,2. Tallene inkluderede den danske ungdomssanktion og lignende strafformer i andre lande.

Forskningsleder Britta Kyvsgaard understregede ved den lejlighed, at den danske »førerposition« blandt andet bundede i en række strafskærpelser og den »generelle restriktive linje på strafferetsområdet«.

Den bunder også i, at de andre nordiske lande benytter sig af nogle andre sanktioner, forklarer hun:

»For Sveriges vedkommende ved jeg for eksempel, at de fortsat dømmer meget få unge til en fængselsstraf, idet de i stort omfang anvender en særlig sanktion – sluten ungdomsvård – der kan have en varighed på op til fire år,« siger Britta Kyvsgaard.

Efterlyser muligheder

Linda Kjær Minke understreger, at fængselsdomme til unge rummer stor risiko for, at den unge bliver »socialiseret ind til en fængselskultur og væk fra mere normale former for socialt liv«. Retsordfører Rune Lund fra Enhedslisten er enig og understreger, at både Amnesty International og Børnerådet »ved flere lejligheder« har været efter os på det punkt.

»Vi er blevet kritiseret for det i mange år, og det er dybt problematisk, at vi sætter børn i fængsel, som ikke burde komme i fængsel – men som burde have en pædagogisk indsats,« siger han.

Også Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, mener, at vi i højere grad burde kigge mod de øvrige nordiske lande.

»Jeg kunne enormt godt tænke mig, at vi efterlignede den model, man har i Norge, hvor man sætter meget tidligt ind og laver et reaktionsråd, hvor skolen, politi, forældre og andre aktører stimler sammen om den unge og lægger en plan for, hvad der skal ske, for at den unge ikke kommer ind på en kriminel løbebane,« siger hun.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, vil ikke kommentere de konkrete tal, men kalder det »beklageligt«, når en ung sættes i fængsel. Han understreger, at regeringen inden for det næste år regner med at præsentere en ungdomspakke, som skal indeholde en række andre sanktionsmuligheder, end der findes i dag. Også Dansk Folkeparti efterlyser en »bredere vifte af muligheder« over for unge, der træder ved siden af for første gang.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.