Dansk forskning skal vise, hvilke kvinder der har mest gavn af brystkræftscreening

Har kvinder med kroniske sygdomme mindre gavn af at blive screenet for brystkræft end sunde og raske kvinder?

Det skal et nyt studie, som netop har fået 1,2 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd til at gennemføre en toårig undersøgelse af det danske screeningsprogram, i løbet af de næste to år undersøge.

Studiet er det første af sin slags og skal vise, hvilke individuelle gevinster danske kvinder har af at blive screenet. Det betyder, at forskerne bag nu skal til at kigge på de danske registre og sammenholde erfaringer fra årevis af screening.

»Vores hypotese er, at kvinder, der lider af mange andre sygdomme, f.eks. sukkersyge, hjerte- eller lungesygdomme, ikke vil opleve en så stor effekt af screeningsprogrammet. Måske skal vi sige til de kvinder: ’Det her med at gå til mammografiscreening, det er ikke noget, du behøver at tænke på’,« siger Elsebeth Lynge fra KU, som har fået bevillingen og sammen med ph.d-studerende Anna-Belle Beau leder forskningsprojektet.

Ifølge Sundhedsloven skal alle kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes en undersøgelse for brystkræft hvert andet år. Halvdelen af alle kvinder, der får konstateret brystkræft, er nemlig at finde i denne aldersgruppe.

Men kvinder, som samtidig lider af andre sygdomme, får muligvis ikke det optimale ud af screeningerne, fordi de på grund af deres øvrige sygdomme ikke når at opleve de gavnlige sider af en sådan screening.

Til gengæld kan de blive konfronteret med screeningens ulemper som falsk positive resultater og overdiagnosticering.

I sådanne tilfælde, er hypotesen, kan det være en god idé med individuelle løsninger, så nogle kvinder får tilbudt en mammografiscreening hvert år, mens andre ikke har gavn af programmet.

»Lige nu fungerer mammografiscreeningen sådan i alle lande, at alle får samme tilbud. Man er dog begyndt at kigge på individuelle behandlinger, f.eks. når det gælder medicinering, og sådan kan fremtiden også blive inden for screening. Måske er det et tilbud, der skal gives forskelligt. Det her er første skridt på vejen,« siger Elsebeth Lynge.

Lige nu kigger forskerne kun på, hvilke øvrige sygdomme kvinderne har, men på længere sigt kan man også tage faktorer som eksempelvis genetisk disposition, og hvordan kvindernes brystvæv var, da de blev screenet første gang, i betragtning.

Elsebeth Lynge er også åben for, at hendes tese ikke stemmer overens med virkeligheden. I så fald vil forskningens resultater stadig kunne bruge til noget, forklarer hun.

»I så fald vil der også være et vigtigt budskab at give videre til kvinderne, hvis det viser sig, at alle har samme gavn af at deltage i mammografiscreeningen«.

Studiet vil være det første til at kortlægge det faktiske, individuelle resultat efter 20 års screening for brystkræft.

Det er i forvejen slået fast, at screening for brystkræft har en målbar effekt på, hvor mange kvinder der dør af brystkræft.