Tre gange så mange blev fik tildelt statsborgerskab i 2016, og det skyldes en lov fra 2015
Mulighed for dobbelt statsborgerskab har skabt en pukkel, vurderer ekspert.
Antallet af nye, danske statsborgerskaber steg eksplosivt fra 2015 til 2016.
Sidste år fik 15.028 således tildelt et dansk pas, og det er det næsthøjeste antal siden 1979, viser tal fra Danmarks Statistik.
I de fem år, der gik forud, kom antallet af nye statsborgere ikke en eneste gang over 5.000, ja, i 2013 var det faktisk helt nede på 1.863.
Ifølge OECD, der torsdag udgav en rapport, er den primære årsag til den voldsomme udvikling, at Danmark i efteråret 2015 muliggjorde dobbelt statsborgerskab.
Den konklusion deler Eva Ersbøll, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.
Ifølge hende er der flere årsager til stigningen, men særligt to forhold har været udslagsgivende, siger hun.
For mens udlandsdanskere under visse omstændigheder kan få et mistet dansk statsborgerskab tilbage, kan mange udlændinge nu også omsætte en betinget tildeling af dansk statsborgerskab til et egentligt statsborgerskab.
»Da beslutningen om at acceptere dobbelt statsborgerskab var truffet, måtte man vente en tid med få loven herom gennemført, fordi man først skulle opsige en konvention, der forpligtede Danmark til at undgå dobbelt statsborgerskab. Så blev det besluttet, at udlændinge, som i overgangsperioden fik statsborgerskab med løsningskrav, skulle kunne fritages fra at søge løsning fra deres oprindelige land, når loven om accept af dobbelt statsborgerskab trådte i kraft 1. september 2015. De kunne afgive en erklæring til statsforfatningen, og derved kunne de få deres danske statsborgerskab uden at droppe tilknytningen deres oprindelsesland,« siger Eva Ersbøll.
Hun vurderer, at mange formentlig har benyttet sig af dén mulighed i 2016. Det gælder de, der var optaget på loven om indfødsrets meddelelse fra december 2012 og frem til juni 2015 med løsningskrav og fra den 1. september 2015 kan opnå dansk statsborgerskab i en toårsperiode.
»Man kan godt sige, at der har ’opbygget sig en pukkel’, der nu kommer til udtryk i statistikken for 2016«, lyder det.
Tildeling af statsborgerskab er et af de få områder, hvor Folketinget afgør enkeltsager.
Statsborgerskab kan tildeles ved generel eller konkret lovgivning. Når tidligere danske statsborgere og udlændinge får statsborgerskab ved afgive en erklæring til Statsforvaltningen, bygger det på en generel lov – indfødsretsloven.
Når Folketinget giver navngivne ansøgere statsborgerskab, sker det imidlertid ved en konkret lov, hvor Folketinget godkender alle ansøgerne.
I 2016 viser statistikken, at Folketinget godkendte 5.201; et tal, der altså er noget lavere end de 15.028, der samme år fik statsborgerskab. Året før forholdt det sig omvendt, da 6.284 ansøgere blev godkendt, mens kun 4.498 fik tildelt statsborgerskab.
Når man sammenligner tallene, skal man være opmærksom på, at de ’godkendte’ er ansøgerne. Deres børn kan samtidig få statsborgerskab, men børnetallet figurerer under antallet af ’tildelte statsborgerskaber’.
Ifølge Eva Ersbøll kan det store udsving i 2016 skyldes tre forskellige grupper.
Der er udlandsdanskerne, som tidligere har opgivet deres danske statsborgerskab, og nu vil have det igen, fordi der er mulighed for at have dobbelt statsborgerskab.
Så er der gruppen af udlændinge i Danmark, som er blevet godkendt af Folketinget, men har ventet på lovgivningens ikrafttræden, og så er der nye ansøgere, som blandt andet kan være statsborgere i andre EU-medlemsstater.
Det er dog særligt de to førstnævnte grupper, der har gjort antallet af nye statsborgere i 2016 ekstraordinært stort; et antal, som Eva Ersbøll, til trods for loven om dobbelt statsborgerskab, ikke forventer bliver den nye norm:
»Udlandsdanskere kan generhverve deres mistede statsborgerskab i en overgangsperiode på 5 år, og overgangsperioden statsborgerne med løsningskrav er 2 år. Så vil der formentlig generelt være flere udlændinge, som vil søge dansk statsborgerskab, fordi dobbelt statsborgerskab er tilladt, f.eks. EU-borgere, som gerne vil kunne stemme ved folketingsvalg. Men selv om det kan bidrage til en stigning, så betyder regeringens stramninger, at færre af de ikke meget ressourcestærke udlændinge vil få statsborgerskab.«