Fortsæt til indhold
Indland

DMI: Juni kan blive den niende vådeste siden 1874

Landsudsigten viser, at de kommende dage byder på store mængder regn.

Resten af denne uge byder på adskillige regnvåde dage over det meste af landet.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tyder prognoser på, at denne måned ender med at blive en af de 10 mest regnfulde juni måneder, siden de landsdækkende nedbørsmeldinger startede i 1874.

»Holder prognoserne vand, så er der udsigt til, at måneden ender markant vådere med hele 98 mm i gennemsnit for hele måneden. Dermed kommer vi til at opleve den niende vådeste juni måned siden 1874 (sammen med sommeren 2012),« udtaler seniorklimatolog John Cappelen til dmi.dk.

Juni har ifølge DMI indtil videre budt på en gennemsnitstemperatur på 14,8 grader, 181,9 soltimer og 68,8 mm nedbør i gennemsnit.

Dermed vil juni 2017 formentlig blive den mest solfattige juni siden 2012.

Det er i øjeblikket estimeret, at der de kommende dage vil falde omkring 30 mm nedbør i gennemsnit i Danmark.

Artiklens emner
DMI