Tidligere kræftpatient: Hårtabet kunne min forfængelighed da godt være foruden

Efter sommerferien vil visse grupper med brystkræft udelukkende kunne behandles med antihormonbehandling i stedet for at skulle gennemgå kemobehandling.

Langsomt voksende kræftvæv behøver i nogle tilfælde alene antihormonbehandling som behandlingsform, og dermed kan man sparer nogle patienter for en lang række bivirkninger ved kemoterapi. Behandlingen kan lade sig gøre fordi, at man, ved hjælp af en gentest, nu bedre kan identificere forskellige subtyper af brystkræft.

59-årige Mette Løvbjerg fra Køge er lige blevet erklæret rask for sin kræftsygdom. På trods af det, er hun lige startet på et 18-ugers kemobehandlingsforløb for at forebygge, at kræften vender tilbage. Hun tilhører den gruppe kvinder, der i fremtiden kan nøjes med at modtage antihormonbehandling.

Hun fortæller om sin nuværende behandling:

»Jeg er mere træt, end jeg plejer at være. En bivirkning, som jeg har fået at vide vil blive værre, som behandlingen skrider fremad, og så har jeg tabt håret. Det er jo heldigvis ikke livstruende, men det kunne min forfængelighed da godt være foruden.«

I fremtiden vil patienter som Mette Løvbjerg få lov at beholde håret, og vil i det hele taget kunne spare sig selv for en række andre bivirkninger.

»De patienter som på baggrund af testen kan skånes for kemobehandling kan efter sommerferien undgå bivirkninger, som hårtab, koncentrationsbesvær, træthed, kvalme og føleforstyrrelser« udtaler overlæge på Sjællands Universitetshospital, Anne-Vibeke Lænkholm.

På trods af, at Mette Løvbjerg ikke kommer udenom kemobehandling i denne omgang, så er hun glad for at andre i hendes situation ikke skal igennem et kemobehandlingsforløb.

»Jeg kunne jo vælge at se 10-20 år frem i tiden, hvor der måske er kommet en vaccine imod kræft. Så kan jeg gå og ærgre mig over, at jeg ikke når, at få den. Jeg kan også kigge 10-20 år tilbage og se på alle de ting, som jeg nu har glæde af, men jeg gider ikke bruge min tid på at ærgre mig. I stedet vil glæde mig over de nye muligheder, og den gode kræftbehandling, som jeg har modtaget,« siger hun.

Mette Løvbjerg er for tiden deltidssygemeldt, men hun håber at kunne vende tilbage til jobbet som skoleleder på fuld tid, så snart det er muligt.

Som et af de første sygehuse i landet vil Sjællands Universitetshospital tage gentesten i brug i løbet af sommeren 2017, og det vil også være muligt, at udbyde analysen til landets øvrige regioner.

Det anslås, at testen er relevant for omkring 300 brystkræftpatienter på landsplan, og at omkring 180 af dem, der får tilbudt testen, kan skånes for kemoterapi.