Udlændingestyrelsen fratager Langeland driften af asylcentre

Langeland Kommunes asylimperium er nu faldet helt fra hinanden.

Udlændingestyrelsen har tirsdag afgjort det årlige udbud på asylområdet, og det står klart, at Langeland Kommune er færdig som asyloperatør.

Efter en lang række af skandalesager havde Udlændingestyrelsen i forvejen i november frataget Langeland driften af asylcentre for uledsagede mindreårige.

Det efterlod kommunen med udsigten til fra næste år kun at have ansvaret for tre asylcentre. Men disse centre bliver altså også taget fra kommunen, der på et tidspunkt var oppe at drive 21 asylcentre på Fyn, Ærø, Lolland og på hjemmebanen.

Kommunerne kan i lighed med Røde Kors byde ind på driften af landets asylcentre, og Langeland har sammen med Jammerbugt været én af de største spillere på dette marked.

Det gav i fjor et overskud til kommunen på 6,3 mio. kr.

Borgmester Bjarne Nielsen (V) har tidligere sagt, at det største problem ved lukkede asylcentre er de mistede arbejdspladser og følgevirkningerne med faldende omsætning hos den lokale købmand og mindre at lave for håndværksmestrene.

Problemerne for Langelands asylafdeling begyndte i sommer med beretninger om masseslagsmål, ildspåsættelser og sigtelser mod unge på Børnecenter Tullebølle for seksuelle overgreb ved Langelandsfestivalen.

I efteråret kom det desuden frem, at to tidligere kvindelige ansatte var mistænkt for at have forgrebet sig seksuelt på nogle af flygtningedrengene.

Kvinderne er nu blevet sigtet i sagen.

Undervejs er både kommunens asyldirektør og asylchef blevet fyret.

I sidste uge afdækkede Radio24syv, at cheferne på Langelands mange asylcentre i august sendte et fælles opråb til kommunens borgmester Bjarne Nielsen (V), der også var fungerende kommunaldirektør. Her advarede de om kaotiske forhold, fralagde sig ansvaret for driften, og bad om at få inddraget Udlændingestyrelsen, hvilket dog ikke skete. Borgmesteren forklarede i radioen, at han havde sagt til lederne, at hvis de gik til Udlændingestyrelsen, ville det være det samme som at nedlægge deres egne arbejdspladser. 

Hos Udlændingestyrelsen ser man ikke med milde øjne på at blive holdt i uvidenhed. Direktør Tanja Franck siger i en skriftlig kommentar, at styrelsen ikke længere betragter Langeland som den »rette til at varetage opgaven«.

»Vi har bl.a. oplevet flere situationer, hvor kommunen har undladt at give centrale informationer til os, og der er under udbudsprocessen kommet nye oplysninger frem om alvorlige ledelsesmæssige problemer. Langeland Kommune kan derfor efter vores opfattelse ikke i tilstrækkeligt omfang sikre, at indkvarteringsopgaven løses, så asylansøgerne får en værdig og tryg ventetid under asylsagens behandling,« udtaler direktøren.

Venstre mønstrer 6 af 15 mandater i byrådet, men fra nytår har borgmesteren absolut flertal bag sig, når Borgerlistens tre medlemmer indlemmes i partiet. Kim Welcher (DF), der har været en af de hårdeste kritikere af kommunens rolle i forløbet, mener, at det må være op til vælgerne ved næste års kommunalvalg at afgøre, om sagen skal have konsekvenser for borgmesteren. Men Udlændingestyrelsen burde skære igennem og fyre alle kommuner, mener han:

»Det her er casen på, hvorfor kommuner ikke bør drive asylcentre.«

Langeland Kommune får en afviklingskontrakt for 2017. Kommunens indkvarteringspladser udfases og beboerne flyttes til andre centre frem til udgangen af april.

Jammerbugt, Thisted, Tønder og Vesthimmerlands kommuner samt Røde Kors er valgt som operatører af asylcentre i 2017.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra borgmesteren.