Langelands asylimperium vakler efter nye lukninger
Langeland Kommune var én af de største asyloperatører i landet. Nu er antallet af centre stærkt reduceret, og det gør ondt på økonomi og arbejdsløshed, siger borgmesteren.
Én af landets største driftsoperatører af asylcentre er slået tilbage til start.
Langeland Kommune var oven på de seneste års tilstrømning af asylsøgere vokset langt ud over egen kyst og drev i begyndelsen af 2016 ifølge borgmester Bjarne Nielsen (V) i alt 17 asylcentre på Fyn, Ærø, Lolland og på hjemmebanen. Det genererede i fjor et overskud på 6,3 mio. kr.
Men opbremsningen i asylsøgningen til Danmark i almindelighed og skandaler i særdeleshed er på vej til at barbere det meste væk, så ø-kommunens asylafdeling den 1. marts næste år vil stå tilbage med blot tre centre.
Ifølge borgmesteren har man aldrig kalkuleret med et overskud, så derfor er det ikke den mindre indtjening, der udgør et problem. Men når asylcentrene lukker, mister den lokale købmand omsætning, og håndværkerne får mindre at lave.
Desuden øges arbejdsløsheden. Alene på Langeland står 35-40 personer til at miste deres arbejde, når to asylcentre lukker, pointerer borgmesteren, der kalder udviklingen ærgerlig.
»Det er godt for samfundet, at asylmængden falder, for samfundet har ikke råd til alle de asylanter, men for Langeland er det skidt,« siger Bjarne Nielsen.
Problemerne for Langelands asylafdeling begyndte i sommer med beretninger om masseslagsmål, ildspåsættelser og sigtelser mod unge på Børnecenter Tullebølle for seksuelle overgreb ved Langelandsfestivalen. I efteråret kom det desuden frem, at to tidligere kvindelige ansatte var mistænkt for at have forgrebet sig seksuelt på nogle af flygtningedrengene. Kvinderne er nu blevet sigtet i sagen.
Tilsyn og fyrede chefer
Udlændingestyrelsen valgte at lukke Børnecenter Tullebølle og satte kommunens asylafdeling under skærpet tilsyn med henvisning til, at kommunen havde tilbageholdt informationer. Først kommunens asyldirektør og dernæst asylchefen blev afskediget, efter at politikerne på rådhuset havde mistet tilliden til dem.
Mandag afslørede Radio24syv, at kommunen allerede i december 2015 modtog en konsulentrapport, som viste problemer på flere af asylcentrene.
Samme dag slog Udlændingestyrelsen til og meldte ud, at den lukker de tre tilbageværende børnecentre – ét på Fyn og to på Ærø – som Langeland Kommune driver. Det sker dels som følge af, at der er behov for færre pladser til uledsagede asylbørn og dels på grund af problemerne i Langelands asylsystem, lød det mandag i en pressemeddelelse fra styrelsen.
Men det er en overreaktion fra Udlændingestyrelsen at lukke ikke mindst centrene på Ærø, mener borgmesteren, der siger, at centrene dér har kørt efter bogen, og at det har store konsekvenser for Ærø at miste arbejdspladserne.
»Det synes jeg måske er lidt uretfærdigt over for Ærø, når det er veldrevet og er gået godt. Der, synes jeg, at man har overreageret,« siger Bjarne Nielsen.
Udlændingestyrelsen har ikke ønsket at svare direkte på kritikken, men henviser til pressemeddelelsen fra i mandags.
Med lukningen af Børnecenter Tullebølle har Langeland Kommune p.t. 11 centre i drift. Ud over de tre børnecentre, der nu skal lukke, er fem almindelige asylcentre under afvikling som led i Udlændingestyrelsens reduktioner over hele landet.
Borgmester Bjarne Jensen er dette afslutningen på Langelands asylimperium?
»Det er klart, at meget af det falder væk, og det er ærgerligt, men vi kan bare håbe på, at man stadig vil bruge os, hvis der kommer nye opgaver. Du kan se, hvor hurtigt det gik sidste år. Da måtte vi selv sætte bremserne i og sige, at nu kan vi ikke klare mere,« siger borgmesteren.