Regeringen vil opruste: Så meget koster isenkrammet

Efter år med smalhals vejrer forsvaret morgenluft. I det nye regeringsgrundlag står der, at regeringen vil »sikre et substantielt løft ved at tilføre flere midler til forsvaret.« Og hvis Danmark - som den kommende amerikanske præsident Donald Trump har antydet - skal leve op til sine Nato-forpligtelser, skal forsvarsbudgettet øges fra 23,2 mia. kr. til 39,7 mia. kr.

Men alt det er endnu ikke besluttet. Regeringens plan kan nemlig først blive til virkelighed efter 2017, når det nuværende forsvarsforlig udløber.

Så hvad går pengene egentlig til nu? Jyllands-Posten har fundet de seneste store indkøb frem.

Kampfly. Joint Strike Fighter F35. 27 stk. til 20 mia. kr.

Købet af de famøse - og omdiskuterede - kampfly er vedtaget i Folketinget. Der er truffet beslutning om at købe 27 styks fra den amerikanske producent Lockheed Martin til en pris på 20 mia. kr.

Og ifølge major Karsten Marrup - som også er chef for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet - fører de nye fly et teknologisk kvantespring med sig.

»Flyet kan så meget, at andre flyvevåben er nødt til at opgradere sig. Ellers vil det svare til, at de kommunikerer med et gammeldags telefonmodem, mens man selv har en smartphone.«

Han peger på, at det vigtigste ved de nye fly er den såkaldte censorpakke.

»Flyet er en kæmpestor flyvende censorplatform med forskellige radarer, som kan give piloten et helt andet billede af, hvad der foregår i nærheden på jorden og i luften, end andre fly kan i dag. Det er unikt, at flyet selv sorterer i de mange oplysninger og viser piloten det, der er nødvendigt,« fortæller han.

»Der har lige været en øvelse i USA, hvor nogle radarsystemer skulle agere fjendtlige missilsystemer over for flyet. Men piloten kunne ikke se dem. Grunden var, at F35’eren havde regnet ud, at radarerne ikke var fjendtlige, og derfor skulle piloten ikke bekymre sig om det. Det siger lidt om den intelligens, man prøver at bygge ind i flyet,« siger Karsten Marrup.

Pansrede mandskabsvogne. 309 stk. af typen Piranha 5. til omkring 4,5 mia. kr.

Efter 50 år med de samme pansrede mandskabsvogne skal hæren have helt nyt isenkram. 309 spritnye vogne ruller ud til de danske soldater fra 2018-23. Ifølge forsvaret selv skal de være hærens »rygrad.«

Oberstløjtnant og chef for Center for Landmilitære Operationer ved Forsvarsakademiet, Susanne Lund, uddyber:

»I langt de fleste krige, skal der på et tidspunkt boots on the ground (indsættes soldater på jorden, red.), og her er infanteristen alfa omega. Han kan være let - uden pansrede mandskabsvogne - men så er der nogle begrænsninger i, hvilke type operationer, han kan indsættes i. Men hvis han kommer ind i disse køretøjer, så kan han bruges til stort set hvilken som helst opgave, fordi han nærmest ikke kan blive mere beskyttet,« siger hun og fortsætter:

»Derfor er vognene hærens rygrad. Hæren skal kunne bruges til de opgaver, der måtte være nødvendige.«

De nye mandskabsvogne med navnet Piranha 5 er valgt efter en test af fem mærkers agilitet og mobilitet samt evne til at transportere soldater.

Susanne Lund peger på, at Piranha 5-modellen kan sættes ind i de fleste operationer.

»De nye vogne kan bruges i et fuldt spektrum af operationer fra talebaneren, der står i civil med en molotovcocktail til en konventionel, regulær modstander, som har samme våbensystemer som os selv.«

Skibsbaserede helikoptere. 9 stk. af typen Seahawk til 4 mia. kr.

Danmark har allerede modtaget tre helikoptere og de resterende seks leveres frem til sommeren 2018. Den amerikanskproducerede Seahawk kommer bl.a. til at flyve i Nordatlanten omkring Grønland og Færøerne, hvor den skal stå for suverænitetshævdelse.

Major Karsten Marrup forklarer, at helikopterne - som hører under flyvevåbnet - skal være søværnets forlængede arm.

»Det tager længere tid for et skib at reagere på en hændelse, så med en helikopter om bord kan man lave flere ting. Søredning er den rigtig god til ved Færøerne og Grønland, hvor der ikke er så meget andet ude på havet, end det forsvaret sejler med,« siger han og fortsætter:

»I kamp er helikopteren også hurtigere og mere fleksibel end skibet.«

Prisen på 4 mia. kr. dækker udover helikopterne også uddannelse af piloter og ombygning af Søværnets skibe, så helikopterne kan lette og lande, samt en masse ekstra udstyr som en radar, der med forsvarets ord kan »detektere og følge flere hundrede overflademål.« Den bliver bevæbnet med maskingevær og får et såkaldt Missile Warning System som beskyttelse.

Karsten Marrup fortæller, at de ni helikoptere kommer til at løse flere forskellige opgaver.

»De skal være med til at støtte de opgaver, som skibene skal løse. Det kan være kontrol af skibe ved Grønland, kampopgaver med en fregat eller at flytte specialstyrker fra et sted til et andet ved Afrikas Horn.«

En funktion har man dog fravalgt i den danske udgave af Seahawken.

»En Seahawk kan bekæmpe ubåde, men det kan den danske ikke. Hvis man skal til at bruge flere penge på forsvaret og opgradere vores evne til forskellige ting, så vil det være et oplagt emne. Vi har ikke den fjerneste anelse om, hvad der sejler rundt i vandene omkring Grønland, som vi ikke kan se fra overfladen.«

Inspektionsfartøj. 1 stk. til 513 mio. kr.

Lauge Koch hedder søværnets nye inspektionsfartøj, som inden udgangen af 2017 vil sejle under dansk flag bl.a. langs Grønlands kyst og i de hårde farvande ved Arktis. Det skal løse opgaver som suverænitetshåndhævelse, fiskeriinspektion og søredning og gøre nytte i forskningsprojekter og andre civile opgaver.

Men der er ikke tale om, at forsvaret har udvidet sin kapacitet, forklarer orlogskaptajn og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Peter Sønderkjøge-Hansen. I stedet fuldbringer man med indsættelsen af Lauge Koch en skrotning af nogle gamle inspektionskuttere fra omkring 1979.

»Den skal ligge fast ved Grønland, og så kommer den typisk på værft eller til et større eftersyn cirka en gang hvert tredje år. Der er to besætninger på hver 19 mand, som skiftes til at være om bord i seks-otte uger af gangen,« siger han.

Peter Sønderkjøge-Hansen forklarer, at det nye skib stort set kun skal bruges til fredelige formål.

»Den er udstyret med en kanon, men den vil primært være til afvisning og standsning af fremmede fartøjer i forbindelse med suverænitetshåndhævelse.«

Han forklarer, at Lauge Koch og to andre inspektionsfartøjer har landingsplads til en helikopter i modsætning til de gamle inspektionskuttere.

»Grønlands farvand er stort, og du kan sagtens risikere, at en fisker eller en kajakroer eksempelvis skal reddes et sted, hvor skibene ikke kan nå frem i tide. Så er det smart, at man kan flytte helikopterne mellem skibene eller sætte det hurtigere redningsfartøj i vandet,« siger han og fortsætter:

»Det er et stort farvand ved Grønland, og de her inspektionsfartøjer kan bruges længere inde mod kysten og i mindre fjorde, end nogle af søværnets større skibe.«

Feltrationer - 4-årig kontrakt: 20 mio. kr.

Forsvaret vil af forretningshensyn ikke oplyse, hvad en feltration koster, men siger, at en 4-årig kontrakt har en værdi på 20 mio. kr. om året.

For at nå frem til en leverandør sætter forsvaret et panel af brugere til at teste forskellige feltrationer for smag og indhold. Den skal være så næringsrig, at den kan holde en professionel idrætsudøver i gang i 24 timer. Når leverandøren er fundet indgås en kontrakt, som bliver forhandlet hvert 4. år.