Krav fra Donald Trump vil koste hver eneste dansker 3.000 kr. årligt

Et girokort med en årlig ekstraregning på 3.000 kr. til alle danskere lige fra baby til olding.

Konkret vil stigningen betyde, at forsvarsbudgettet skal bankes op fra 23,2 mia. kr. til 39,7 mia. kr. Politikerne skal altså afsætte 16,5 mia. kr. ekstra om året til militæret, hvis Danmark skal op på de 2 pct. af bnp, som Nato-lande har forpligtiget sig til. I dag ligger det danske forsvarsbudget nede på 1,17 pct., af bnp, tæt på en bundplacering i Nato.

»Vi skal op på 2 pct. Vi mener, at det må være muligt ud af et offentligt forbrug på 1.100 mia. kr. om året at finde 16 til 18 mia. kr. til et øget forsvarsbudget,« siger forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K), der mener, at forsvaret skal styrkes, når der til næste år skal forhandles et nyt forsvarsforlig på plads med virkning fra 2018.

Forsvaret er en udfordring

Flere penge til forsvaret er også blandt de fem hovedpunkter, som den konservative leder, Søren Pape, har med til forhandlingerne om grundlaget for en måske kommende trekløverregering. Tidligere i år endte De Konservative opsigtsvækkende med at ryge ud af forsvarsforliget efter uenighed om indkøb af kampfly. K krævede både flere fly og flere penge til forsvaret. Søren Pape sagde søndag, at »det vil være naturligt«, at partiet genindtræder i forsvarsforliget, hvis der kommer en ny trekløverregering.

Jarlov glæder sig over, at både V og DF i den seneste tid har sagt, at forsvaret skal styrkes. I sin afsluttende tale ved Venstres landsmøde søndag lovede statsminister Lars Løkke Rasmussen også, at en ny regering skal tage frihed og Danmarks sikkerhed alvorligt og have »fokus på at forstærke Danmarks forsvar«.

I V-regeringens oplæg til en 2025-plan er der afsat 800 mio. kr. ekstra til deling mellem politiet og forsvaret. Men K ønsker 20 gange så mange penge, alene til forsvaret.

»Det er et politisk valg. Vi har pengene på statsbudgettet til at gøre det. Der er også et rimeligt stort råderum, når vi forhandler om en 2025-plan. Sikkerheden er kerneopgave nummer et for staten. Det er fundamentet for vores gode tilværelse, og det må vi tage mere alvorligt i en tid med nye trusler,« siger Rasmus Jarlov.

Det nuværende forsvarsforlig, som løber til og med 2017, indebærer, at forsvaret årligt sparer 2,7 mia. kr. – svarende til 15 pct.

Dermed er forsvarsudgifterne omtrent på samme niveau, som da daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i 2014 på et Nato-topmøde i Wales skrev under på, at Danmark og de øvrige Nato-lande i løbet af 10 år skal bringe forsvarsbudgetter op på 2 pct. af bnp.

Danmark er også det eneste land ved Østersøen, som endnu ikke har øget forsvarsbudgettet i en tid med nye trusler fra bl.a. Rusland.

Det har øget presset på Danmark, at Donald Trump flere gange har sagt, at USA ikke nødvendigvis længere vil beskytte lande, som ikke bruger penge nok på forsvar.

Leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, Henrik Breitenbauch, forventer, at forsvarsbudgettet kommer til at spille en vigtigere rolle i Danmark, men han tvivler på, at politikerne bliver enige om en forøgelse, der vil imponere Trump.

»Hvis det skal flytte noget afgørende over for Trump, skal man op på ekstra 15-16 mia. kr. om året. Men jeg kan ikke se det ske,« siger han.

Breitenbauch tilføjer:

»Norge har netop øget forsvarbudgettet og reageret rationelt ud fra det faktum, at der er kommet nye og større trusler. Sådan fungerer det ikke i Danmark, som hellere vil bruge pengene på dagpenge og ikke på vores egen sikkerhed. Vi har en centraladministration, der er domineret af folk, der laver velfærdspolitik, og de tror ikke på, at sikkerhedspolitik er rigtig, eller at geopolitik findes,« siger Henrik Breitenbauch.