Nogle klimaforskere mener, at vi kan ende med isnende kulde som i 1940'erne

Risikerer Danmark at blive lagt i dybfryseren de kommende år, sådan som det skete i 1940'erne, da Storebælt frøs til, og hvor vinteren nærmest lammede landet?

Nogle forskere mener, at der er paralleller til det vejr og det klima, vi har i dag, og det, man oplevede under de ekstreme vintre i begyndelsen af 1940'erne.

Ligesom i dag var det dengang generelt varmt på kloden. Og netop varmen er - måske - i virkeligheden en væsentlig del af forklaringen på, at vi ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har udsigt til en vinter, der meget vel kan blive både koldere og mere snefyldt end normalt.

Selv om kloden lige nu går fra den ene globale varmerekord efter den anden, og selv om udbredelsen af havis i Arktis er tæt på den laveste, man nogensinde har målt, så lyder meldingen fra DMI ifølge den nye tre måneders prognose at:

»Fra december ... får vi sandsynligvis omkring de normale nedbørsmængder og en temperatur omkring eller noget under den normale... I januar ser temperaturen ud til at blive normal eller en del under den normale, og der er potentiale for betydeligt koldere vejr end normalt.«

Prognoseansvarlig Martin Lindberg hos DMI peger bl.a. på, at jetstrømmene i atmosfæren - bl.a. på grund af mindre havis i Arktis -  er med til at skabe nogle helt specielle vejrforhold, der betyder, at der i både december og især i januar er udsigt til et højere luftryk over Nordeuropa og Skandinavien og og lavere tryk over Frankrig, Spanien og ud mod Azorerne midt i Atlanterhavet.

»Der er udsigt til en svagere jetstrøm, hvilket betyder, at der bliver større chance for, at kraftige højtryk vil lægge sig og blokere for vejrforandringer i vores område.«

Resultatet af det vil være, at kold luft i en længere periode vil få mulighed for at strømme ned over bl.a. Danmark fra nord, og fordi jetstrømmen er svækket, vil højtrykkene kunne blive mere stabile og dermed give koldt vejr over en længere periode.

De fastlåste vejrforhold på grund af den svage jetstrøm har eksisteret omkring Danmark siden begyndelsen af september med næsten konstant vind fra øst, hvor vi i september bl.a. oplevede en regulær varmebølge med over 25 grader tre dage i træk. Og ifølge Martin Lindberg ville Danmark - hvis det havde været vinter lige nu - have været ramt af »rigtig, rigtig koldt vejr«.

Professor Sebastian Mernild fra universitetet i Sogn og Fjordane i Norge, der har forsket i arktiske klimaforandringer i mange år, er ikke i tvivl om, at den skrumpende havis i Arktis har stor betydning for klimaet i vores del af verden.

»I takt med at havisen smelter, bliver der overført mere energi fra oceanerne til atmosfæren, hvilket er med til at gøre, at jetstrømmen lægger sig mere stabilt og fastlåser klimasystemerne,« siger Sebastian Mernild.

Ifølge DMI forsvinder der i gennemsnit hvert år 94.000 kvadratkilometer havis fra Arktis - det svarer til ca. to gange Danmarks areal.

»Den svagere jetstrøm betyder, at vi gennem længere tid vil få mere koldt vejr ned fra nord. Om det bliver ligeså koldt som i 1980'erne eller 1940'erne kan man ikke sige, men man kan godt trække en parallel. Havisens udbredelse var formentlig også lav i 1940'erne, og der er en vis sandsynlighed for, at situationen med fastlåste jetstrømme var nogenlunde den samme i 1940erne som i dag,« siger Sebastian Mernild.

»Derfor er det muligt, at vi kommer til at se en lignende vejrsituation den kommende tid, men det er svært at sige præcis.«

Professor Eigil Kaas fra Københavns Universitet mener, at det er for tidligt at spå om vejret den kommende vinter. Han mener dog også, at jetstrømmene i 1940'erne formentlig var påvirket af datidens varme - primært fordi havtemperaturen dengang var steget mærkbart.