Er det i orden at betale borgere for ikke at protestere?

Et vindmøllefirma vil betale 1,2 mio. kr. til en borgerforening, hvis foreningen lover at støtte et vindmølleprojekt. Flere kalder det bestikkelse.

Artiklens øverste billede
Der er kamp om de gode pladser, når der skal sætte nye vindmøller op. Nogle firmaer er klar til at betale millionbeløb for at få lokale til at støtte deres projekter. Foto: Mathias Svold

Få 60.000 kr. om året i 20 år – i alt 1,2 mio. kr. – mod at støtte opstillingen af seks nye kæmpevindmøller.

Sådan lød tilbuddet fra vindmøllefirmaet Vindteam til borgerforeningen i Sdr. Dråby på Mors, mens borgerforeningen i Idom-Råsted ved Holstebro har fået nogenlunde samme tilbud for at støtte et andet projekt.

Vindteam vil udskifte eksisterende små møller med langt større møller, der ofte møder lokal modstand. Derfor kræver Vindteam et brev, hvor foreningerne erklærer støtte til de nye vindmøller.

På Mors har man sagt massivt nej tak, og flere har kaldt det et forsøg på bestikkelse. I Idom-Råsted har man sagt ja tak og glæder sig til flere penge til lokal udvikling.

Anna Nielsen fra Sdr. Dråby har fået nok:

»De vil give os et hold kæft-bolsje for at støtte deres projekt, men den hopper vi ikke på. Det er bestikkelse. Man kan ikke købe ro og stilhed for de penge, de vil give til borgerforeningen.«

I Idom er formanden for borgerforeningen, Dennis Thiesen, uenig:

»Vi får nogle midler til at skabe udvikling i vores område – vi ser det ikke som en måde at få os til at holde mund på. Alle borgere kan fortsat gøre indsigelse,« siger Dennis Thiesen.

Tilbuddet om penge har skabt vrede hos én af pionererne på vindmølleområdet, Preben Maegaard fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, der hele livet har kæmpet for flere vindmøller.

»Man er ved at kortslutte de vedtagne samfundsprincipper ved at forsøge at købe folk til at lade være med at bruge deres rettigheder,« siger Maegaard.

Ifølge professor Peter Pagh fra Københavns Universitet er det ikke ulovligt.

»Det er ikke er særlig flatterende, at man skaffer opbakning ved at bestikke borgerforeninger. Det er dog ikke bestikkelse i retlig forstand.«

Hos firmaet Vindteam mener medejer Henrik Svejgård, at man på Mors har misforstået tilbuddet:

»Vi ønsker at støtte lokalsamfundet så godt som muligt. Vi håber på denne måde at skabe lokal udvikling.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.