Unge håndværkere tager springet til universitetet

Murerskeen, skruetrækkeren og vinkelsliberen er ikke nødvendigvis udgangen fra en erhvervsuddannelse. Flere unge håndværkere vender nemlig ikke blikket mod byggepladserne, når svendebrevet er i hus, men vælger i stedet at læse videre til ingeniør på landets universiteter.

Det er meldingen fra flere universiteter oven på årets ansøgerfelt til ingeniøruddannelserne.

»Håndværkerne kommer med noget andet end studenterne. De bidrager både positivt til studiemiljøet og til arbejdsmarkedet, hvor der virkelig efterspørges diplomingeniører, der også har et svendebrev. De har måske sværere ved noget af det avancerede matematik, men så har de en bedre forståelse af det praktiske,« siger direktør på Ingeniørhøjskolen Conni Simonsen.

Det er særligt klassisk faglærte som elektrikere, mekanikere, murere og tømrere, som i stigende grad vil være ingeniører. Modsat deres jævnaldrende med studenterhue skal de dog igennem et et-årigt adgangskursus, før de kan starte på et ingeniørstudie.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har i 2016 haft en stigning i kvote 2-ansøgninger på 35 pct., og det betyder flere håndværkere på forelæsningsrækkerne. Ikke mindst fordi DTU har afsat hver fjerde studieplads til faglærte, der har været igennem adgangskurset.

»Der skal være plads til mobilitet i uddannelsessystemet, og vi kan se, at unge håndværkere, som bliver ingeniør på DTU, klarer sig lige som godt som dem med studenterhue. Med fremgangen til EUX tror jeg, at endnu flere håndværkere vil tage springet til ingeniøruddannelserne i fremtiden. Det kan blive afgørende for at få flere unge til at gå erhvervsskolevejen,« siger dekan på DTU Martin Etchells Vigild.

Han henviser til den erhvervsfaglige gymnasieuddannelse EUX, som har vundet kraftigt frem de seneste år. I år har mere end hver fjerde, som har søgt ind på en erhvervsuddannelse, valgt EUX-vejen.

På ingeniøruddannelserne er det knap hver femte, som har en faglært baggrund. Men både ingeniører og faglærte bliver en mangelvarer på arbejdsmarkedet, viser en prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Derfor kan håndværkernes indtog på universiteterne være en win-win-situation, mener chefanalytiker i AE-rådet, Mie Dalskov Pihl.

»Der er brug for at sende et signal om, at en erhvervsuddannelse ligesom gymnasiet kan føre til et væld af muligheder. Hvis flere får øjnene op for det, vil det også få flere til at vælge den faglærte vej efter folkeskolen. Det handler om et imageløft til erhvervsskolerne blandt unge,« siger hun.

I år har blot 18,4 pct. af folkeskolens afgangselever søgt en erhvervsuddannelse, hvilket ligger noget under de 30 pct., som er regeringens målsætning for 2025.