Student eller håndværker? Aldrig før har unge valgt så skævt

Selvom det politiske ønske er, at færre skal have en studenterhue, og flere skal have et svendebrev, er virkeligheden nu, at kun tre-fire elever i en folkeskoleklasse vælger en erhvervsuddannelse.

Politikernes svar på, at svendebrevene stadig bliver færre, har været en erhvervsskolereform i 2014 og en gymnasiereform i foråret. Fagligheden og omdømmet skal hæves på erhvervsskolerne, mens der er indført karakterkrav til gymnasiet med argumentet om, at »gymnasiet ikke skal være for alle«.

Men reformerne fra Christiansborg kan næppe løse den skæve fordeling mellem studenterhuer og svendebreve, mener flere eksperter.

»Gymnasiereformen sætter nogle karakterkrav, men som aftalen er endt ud, er det fortsat muligt for langt de fleste at komme på gymnasiet, hvis de unge selv og forældrene virkelig har et ønske om gymnasievejen. Det er selvfølgelig positivt med frit uddannelsesvalg, men det betyder også, at reformen ikke har ændret synderligt ved den skæve fordeling,« siger chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mie Dalskov Pihl.

Hun bliver bakket op af områdechef hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Camilla Hutters.

»Karakterkravene og reformerne kan ikke stå alene. Folkeskolen er i vid udtrækning en forberedelse til gymnasiet, mens eleverne får meget lidt kendskab til erhvervsuddannelser. Hvis man virkelig vil have flere til at vælge erhvervsskolen, skal elevernes øjne for det faglærte område åbnes allerede tidligt i folkeskolen ved mere praktik og brobygning, men også ved at tænke de erhvervsrettede fag ind i undervisningen. Ellers bliver det let en selvfølge at vælge gymnasiet,« siger hun.

Efter reformerne skal man have et karaktergennemsnit fra folkeskolen på 2 for at blive optaget på en erhvervsuddannelse, mens kravet til gymnasiet bliver et snit på 5 i standpunktskaraktererne og et eksamenssnit på 02. Elever, der ikke opfylder de krav, kan dog alligevel komme på gymnasiet gennem en bestået optagelsesprøve og samtale.

Ifølge Camilla Hutters hænger den lave søgning til erhvervsuddannelserne også sammen med strukturerne i det danske uddannelsessystem.

»Når man som 16-årig skal vælge mellem gymnasiet eller en erhvervsuddannelse, er det reelt et valg mellem en bred uddannelse, som kan føre til næsten alt, eller en mere snæver uddannelse, hvor man ligger sig forholdsvis fast på en profession meget tidligt. På den måde har gymnasiet et kæmpe forspring, fordi meget få 16-årige er klar over, hvad de vil være,« siger hun.

En del af imageproblemet hænger sammen med manglen på praktikpladser, som i dag tæller et underskud på 12.000 pladser. I maj var næsten 8.000 elever i skolepraktik på grund af manglende lærepladser.

Tilbage i 2013 indførte den tidligere regering 50 nye praktikcentre for at styrke samarbejdet med virksomhederne, men siden er køen af håndværkerspirer uden læreplads kun blevet længere.

Derfor ligger praktikpladserne nu på forhandlingsbordet i trepartsforhandlingerne, hvor bl.a. 3F har foreslået at hæve virksomhedernes AUB-bidrag, som i dag ligger på ca. 2.800 kr. pr. ansat årligt, og som medfinansierer virksomheders lærlingelønninger.

»Vi står til at mangle 70.000 faglærte i 2025, og en del af erhvervsskolernes imageproblem er uden tvivl de alt for få praktikpladser. Derfor kunne en løsning være, at alle virksomheder skal bidrage mere til det fælles ansvar for lærlinge via et forhøjet AUB-bidrag,« siger Mie Dalskov Pihl.

Men den model får en hård medfart fra tænketanken Cepos, der sammen med Dansk Byggeri har forslået en lavere lærlingeløn.

»Løsningen kan aldrig være at hæve virksomhedernes skatter og dermed svække deres konkurrenceevne. I andre lande er lærlingelønnen noget nær halvdelen af den danske, og med den store mangel på praktikpladser, er det oplagt at sænke lærlingelønnen, så virksomhederne får incitament til tage flere lærlinge i folden,« siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Cepos har udregnet, hvor høj livslønnen er for faglærte, og listen viser ifølge Mads Lundby Hansen, at erhvervsuddannelserne har et dårligere ry end fortjent.

»Mange erhvervsuddannelser fører til en rigtig god indkomst, så man behøver ikke at studere fem år på universitetet for at tjene gode penge. Opfattelsen af faglærte uddannelser svarer ganske enkelt ikke til de mange gode og stabile job, de kan føre til,« siger han.

Regeringens målsætning er, at 30 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025.