Håndværkeren slår flere akademikere på lønnen: Se, hvilke faglærte der har den højeste livsløn
Det er en skrøne, at man skal have en lang universitetsuddannelse for at få en høj løncheck. Se lønlisten for erhvervsuddannelserne her.
Unge går oftere efter at få en studenterhue på hovedet og bøger i tasken end en murske eller vinkelsliber i hånden.
I år er det 15. år i træk, at erhvervsskolerne taber terræn til gymnasierne, og det betyder, at færre end hver femte afgangselev fra folkeskolen i dag søger ind på en erhvervsuddannelse.
Men de unges flugt fra håndværkeruddannelserne bør i hvert fald ikke skyldes frygten om dårlig løn og ringe jobchancer. En analyse fra tænketanken Cepos viser nemlig, at mange erhvervsuddannelser fint kan konkurrere med lange universitetsuddannelser, hvis man udregner lønnen over hele livet.
Analysen er udformet som en liste på 212 erhvervsuddannelser, hvor tænketanken har udregnet den gennemsnitlige indkomst om året, hvis man fordeler livsindkomsten ud på alle år, fra man er fyldt 18 år til man runder sit 64. år. Medregnet er dermed også de år, hvor man evt. modtager SU og lærlingeløn.
Eksempelvis har en industrislagter en højere livsløn end en person, der har brugt fem år på universitetet på at læse til præst (teologi). Analysen viser faktisk, at uddannelser som lokomotivfører og flymekaniker fører til en højere livsløn, end over halvdelen af de videregående uddannelser gør.
Ifølge cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hasen, vidner analysen om, at erhvervsuddannelsernes omdømme er for ringe i forhold til løn og jobchancer.
»Mange erhvervsuddannelser fører til en rigtig god indkomst, så man behøver ikke at studere fem år på universitetet for at tjene gode penge. Opfattelsen af faglærte uddannelser svarer ganske enkelt ikke til de mange gode og stabile job, de kan føre til,« siger han.
Se her de uddannelser, der fører til den højeste og laveste livsindkomst:
(Gennemsnitlig årsløn før skat fordelt ud på årene 18-64 år)
Se listen over alle 212 erhvervsuddannelser her: