Annonce
Indland

Mænd med sukkersyge er meget dyrere at behandle end kvinder med samme lidelse

Mændene går for sent til læge og får flere alvorlige komplikationer som følge af diabetes. Patienterne efterspørger mere opmærksomme læger.

Diabetes er en af de store folkesygdomme, som stadig flere danskere forventes at blive ramt af. Arkivfoto: Niels Hougaard

»Mænd er nogle skvat, når det gælder om at lytte til deres egen krop.«

Direktør Henrik Nedergaard fra Diabetesforeningen vælger den bramfri udgave, når han skal forklare, hvorfor mænd med sukkersyge får langt flere alvorlige komplikationer som blindhed, nyresvigt og amputationer end kvinder.

Flere og mere alvorlige følgesygdomme hos mænd er så mange, at de kan måles i penge. Mænd med type 2-diabetes koster samfundet 18,3 mia. kr., mens udgifterne til kvinder med den samme lidelse er 13,5 mia. kr. – en forskel på 4,8 mia. kr.

Sukkersygepatienter skal sikres bedre behandling

»Mændene får diagnosen for sent, og derfor bør vi samle kræfterne om at opspore sygdommen tidligere. Det skal ske hos den praktiserende læge, som skal spørge mere opmærksomt ind, når en mand i målgruppen – her er overvægt et af tegnene – en sjælden gang møder op i praksis,« siger direktøren og minder om, at også hyppig vandladning og tørst kan være advarselstegn på diabetes.

Opsøgende på jobbet

»Samtidig skal vi være opsøgende og ud på arbejdspladserne med oplysning, for ud over at være dyre er komplikationerne også meget indgribende for de mennesker, som rammes af dem,« siger Henrik Nedergaard, der også peger på, at mænd har andre behov, når sygdommen er konstateret og skal plejes.

»Her er kvinderne også bedst til at passe på sig selv og holde øje med udviklingen, og her skal man indrette tilbuddene, så de bliver lettere for mændene at tage imod dem,« siger han, der ser muligheder i at samle tilbuddene under samme tag i et diabeteshus, hvor det første er på vej i København.

Diabetikere har øget risiko for at få børn med hjertefejl

»Ved at have det hele på ét sted kan folk få diagnosen, men også blive tjekket og fulgt for komplikationer. Det håber vi vil tiltale alle, men ikke mindst mænd,« siger han og understreger, at Diabeteshuset også vil få fokus på, at patienterne selv kan gøre en masse for at holde sygdommen i ave.

»Det handler om de klassiske livsstilsfaktorer – nemlig sundere kost, mere motion og mindre røg og alkohol,« siger Henrik Nedergaard.

Blindhed og amputationer

Vores resultater indikerer, at kvinderne er bedre til at tage imod forebyggende behandling i form af medicin for at undgå at udvikle svære komplikationer til deres diabetes.
Camilla Sortsø, , forsker

Regnestykket, som viser de meget dyrere mænd, har Diabetesforeningen begået på baggrund af forskningsresultater, der via registre sammenligner komplikationer som følge af sukkersyge.

»Vi ledte egentlig ikke efter kønsforskelle, men det viste sig klart, at de meget alvorlige følgesygdomme som blindhed, nyresvigt og amputationer i højere grad rammer mænd end kvinder,« siger Camilla Sortsø, der har fundet resultaterne som led i sin ph.d-afhandling.

Danskernes motionsvaner har toppet efter mere end 50 års fremg

At mændene ganske enkelt er længere om at opsøge lægen, viser analysen også, for komplikationerne er mere fremskredne, når de når frem til lægen.

Forebyggende medicin

»Vores resultater indikerer, at kvinderne er bedre til at tage imod forebyggende behandling i form af medicin for at undgå at udvikle svære komplikationer til deres diabetes,« siger Camilla Sortsø og peger på, at den samme skæve kønsfordeling også findes generelt i befolkningen.

Antallet af mennesker med type 2-diabetes ventes at stige markant i de kommende år som konsekvens af både livsstil og en aldrende befolkning, og sundhedsminister Sophie Løhde er derfor også optaget af sætte ind med forebyggelse.

Ny forskning: Mange med forhøjet kolesterol får måske forkert

Stor folkesygdom

»Diabetes er en af de store folkesygdomme, som stadig flere danskere desværre forventes at blive ramt af, og derfor skal vi også sikre, at flere bliver opsporet så tidligt som muligt, så de kan komme i den rette behandling,« lyder det i en skriftlig kommentar, hvor hun også argumenterer for at behandle patienterne – mænd og kvinder – forskelligt.

»Indsatsen over for diabetespatienter skal være mere differentieret. Patienterne er forskellige, og det skal gerne afspejles i behandlingen. Det handler altså om, at vi skal blive bedre til at behandle patienterne forskelligt for dermed at sikre, at de får samme gavn af behandlingen.«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her