Alarmerende mange unge kommer ikke videre fra folkeskolen
Hver 12. ung er ikke begyndt på en ungdomsuddannelse et år efter folkeskolen. »Alarmerende og bekymrende,« lyder det fra en uddannelsesforsker.
9. eller 10. klasse er overstået, og uddannelsesporten står åben for de unge, der forlader folkeskolen. Nu er tiden kommet til gymnasiet eller en erhvervsuddannelse.
Men alligevel viser nye tal fra Danmarks Statistik, at næsten hver 12. ung i 2014 ikke var begyndt på en ungdomsuddannelse et år efter, de sagde farvel til folkeskolen. Det er en væsentlig stigning i forhold til 2011, hvor det kun var hver 15. elev, der ikke gik videre på gymnasiet eller erhvervsskolen.
De mange unge falder fra efter folkeskolen på trods af, at et flertal i Folketinget i 2010 vedtog en ungepakke, som betyder, at alle 15-17-årige har pligt til at være i gang med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der er rettet mod uddannelse.
Chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mie Dalskov Pihl, kalder tallene »bekymrende«, når der oven i købet er politisk fokus på problemet.
»Det er alarmerende, at næsten hver 12. ikke går direkte videre på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Én ting er, at tallet er alt for højt, men det mest kritiske er, at tallet stiger i en tid, hvor der netop har været politisk fokus på at få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet,« siger hun.
Den politiske målsætning er, at 95 pct. af en ungdomsårgang enten skal have en studenterhue eller et svendebrev. I dag ligger tallet dog kun på ca. 85 pct., og prognoser fra Undervisningsministeriet viser, at det ikke ser ud til at stige nævneværdigt de næste 10 år.
Ifølge Mie Dalskov Pihl kan det blive svært at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis ikke man får sendt dem videre på ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen.
»Når man træder ud af uddannelsessystemet efter folkeskolen, er faren for ikke at komme tilbage igen ekstra stor. Det er noget andet end at tage en pause efter gymnasiet, hvor det er normalt at snuppe et sabatår. Men frygten er, at den her gruppe 15-16 årige unge siger farvel til uddannelse for altid,« siger chefanalytikeren.
Der er intet overblik over, hvad de 8 pct., der i første omgang dropper en ungdomsuddannelse, laver. Ifølge formanden for Ungdommens Uddannelsesvejledning, Mark Jensen, er en del i ufaglært arbejde, på produktionsskoler eller på udlandsophold. Og så er der gruppen, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.
»Siden 2010 er det heldigvis færre unge, som ikke laver noget, efter de afslutter folkeskolen. Men vi møder stadig en gruppe unge, som er svær at tale uddannelse med, fordi de har haft det svært fagligt og socialt i folkeskolen. Derfor kommer de i stedet i arbejde, og så er det UU-vejledningens opgave at finde et uddannelsesmatch, som passer det dem, når de bliver klar til en uddannelse,« siger Mark Jensen.
Han erkender samtidig, at det fortsat er en udfordring at få alle unge til at håndhæve uddannelsespligten efter folkeskolen.
»Det ikke er alle unge, som er klar til gymnasiet eller erhvervsskolen lige efter folkeskolen, men det vigtigste er, at vi hele tiden følger de unge, der ikke kommer direkte videre. Ellers risikerer vi, at de aldrig får en uddannelse,« siger Mark Jensen.
En nylig analyse fra AE-rådet viser, at over 100.000 unge under 30 år hverken har været i job eller under uddannelse i mere end et halvt år. Det svarer til hver tiende af alle unge under 30 år.
»Alternativet for de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, er ofte et liv ind og ud af ufaglærte job. Mange af de ufaglærte job, som Danmark har mistet under krisen, kommer ikke igen, og derfor er risikoen for at blive langtidsledig meget høj uden en ungdomsuddannelse,« siger Mie Dalskov Pihl.