Er underlivsundersøgelser af skolepiger vejen frem i kampen mod omskæring?

Senioranklager Anne Birgitte Stürup efterspørger mere kontrol med kvindelig omskæring. Men fagfolk afviser.

Artiklens øverste billede
Omskæring af piger er forbudt, og man skal tilbage til 2009 for at finde frem til den første og eneste straffesag omkring omskæring af piger i Danmark. På trods af, at den type straffesager er ekstremt sjældne, er senioranklager Anne Birgitte Stürup overbevist om, at piger med sudansk og somalisk oprindelse fortsat bliver omskåret herhjemme, fordi det er en del af deres kultur. Arkivfoto

Det er blot 13 år siden, at de blev vedtaget, men straffelovens paragraf 245a og 246 er ikke til at tage fejl af. Omskæring af piger er forbudt, og man skal da også tilbage til 2009 for at finde frem til den første og eneste straffesag omkring omskæring af piger i Danmark.

Dengang var det senioranklager Anne Birgitte Stürup, der en vinterdag i retten i Glostrup fik idømt en mor af sudanesisk oprindelse to års fængsel for medvirken til grov vold i forbindelse med omskæring af to af sine mindreårige børn under en rejse til Sudan.

På trods af, at den type straffesager er ekstremt sjældne, er Anne Birgitte Stürup overbevist om, at piger med sudansk og somalisk oprindelse fortsat bliver omskåret herhjemme, fordi det er en del af deres kultur.

Problemet er, påpeger hun, at vi ikke kender omfanget, fordi vi ikke undersøger det.

»Når vi nu har et forbud, synes jeg, at politikerne svigter dem, de vil beskytte med lovgivningen, hvis de ikke samtidig er indstillet på også at se efter, om pigernes kønsdele er intakte. Det kan man let gøre ved et sundhedstjek, når børnene begynder i skole, og så kan man tjekke dem igen senere i skolen,« siger hun og tilføjer, at hvis forældrene vidste, at de risikerer at komme i fængsel, så vil det muligvis afholde dem fra at få deres piger omskåret.

Et slag i luften

Anne Birgitte Stürup påpeger, at etnisk danske piger heller ikke tager skade af, at man »ser hvordan de ser ud i skridtet« ved skolestart.

»Politikerne laver alle mulige love om fartbegrænsning på vejene, men hvis der aldrig var en politimand på gaden til at kontrollere det, var det jo bare et slag i luften. Hvad skal du lave fartgrænser for, hvis du ikke har tænkt dig overhovedet at beskæftige dig med det senere?

Det er det samme her: Hvis Folketinget enes om, at man vil omskæring til livs, så burde politikerne ikke være så håndsky, men sørge for, at det bliver kontrolleret,« siger senioranklageren.

Formanden for Etisk Udvalg i Lægeforeningen, Lise Møller, mener dog, at en gynækologisk undersøgelse er en »for voldsom indsats«.

»Grænseoverskridende«

»For nogle i den alder vil en nærgående undersøgelse af kønsdelene være grænseoverskridende og måske traumatiserende. Vi vil formodentlig kun finde en meget lille gruppe, der er omskåret. Er det så den rigtige indsats?« spørger hun.

På fødegangen på Aarhus Universitetshospital støder personalet i mindre grad på omskårede kvinder i dag end tidligere, fortæller jordemoder og ph.d. Sara Kindberg.

»Det er rigtig lang tid siden, at vi har set nogen, der har været omskåret i Aarhus. Det ser ud til, at den indvandrergruppe, som vi havde for 20 år siden fra Somalia, hvor det er en tradition at blive omskåret, heldigvis ikke gør det ved deres egne pigebørn. Så de børn, der er født og opvokset i Danmark, er ekstremt sjældent omskåret,« siger hun.

Hos Dansk Folkeparti hilser man Anne Birgitte Stürups forslag velkomment. Ifølge sundhedsordfører Liselott Blixt bør det dog udelukkende være de piger, der er i risikogruppen for at blive omskåret, der skal igennem undersøgelsen.

»Kommer der nogen, hvor man ved, at de har en kulturel baggrund, der gør, at de kunne have været udsat for kønslemlæstelse, så bør man kunne undersøge det, også selvom det betyder, at man skal tage nogle ud frem for nogle andre,« siger hun og efterspørger desuden tal på området.

Ministeren afviser forslaget

Sundhedsminister Sophie Løhde afviser dog, at en underlivsundersøgelse af skolepiger kan komme på tale.

»Jeg er umiddelbart skeptisk over for idéen. I sundhedsvæsenet laver vi ikke obligatoriske undersøgelser ud fra den enkeltes etniske eller religiøse baggrund, men ud fra en konkret sundhedsfaglig vurdering. Det gælder også, hvis der er mistanke om en ulovlig og strafbar handling,« skriver hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.