Fortsæt til indhold
Indland

Formand for inklusionseftersyn: Jeg kan give dig to svar, alt efter hvem du spørger

Inklusionen fungerer kun delvist, konkluderer ekspertgruppe, som ikke må kræve flere penge til området.

Efter seks måneders granskning af inklusion i den danske folkeskole fremlagde en ekspertgruppe i dag frugten af deres arbejde for Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling. En lang række anbefalinger udarbejdet af eksperterne skal hjælpe ministeren med at forbedre inklusionen af elever med særlige behov i folkeskolen.

Ekspertgruppen har dog på forhånd fået besked på, at anbefalingerne ikke må føre til yderligere udgifter på inklusionsområdet, men holde sig inden for de nuværende økonomiske rammer.

Hvorvidt det er rimeligt, giver formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal, der har stået i spidsen for inklusionseftersynet, to svar på:

»Hvis du spørger mig som formand for inklusionseftersynet, må jeg bare sige, at det ikke var en del af det, vi skulle se på. Men hvis du spørger mig som formand for Skolelederforeningen, så vil jeg sige, at jeg kunne ønske mig, at der kom flere penge.«

Ifølge Claus Hjortdal er inklusionen, der blev politisk vedtaget i 2012 med en målsætning om, at 96 pct. af alle skoleelever i 2015 skal modtage almindelig undervisning, ikke været en bragende succes, men heller ikke helt skidt.

»Hvis vi ser på, at det faktisk er ca. 7.000 elever, som vi har tilbageført til folkeskolen, så har det hovedsageligt været en god historie. Det betyder ikke, at det er en succeshistorie, eller at vi har armene over hovedet, men det har været en fornuftig historie,« siger formanden.

Han forklarer, at det største problem ved inklusionen er, at lærere, ledere og pædagoger på skolerne landet over oplever, at der er færre penge at gøre godt med:

»Men vi kan ikke dokumentere, at der mangler penge, fordi der er et før og nu, som ikke kan sammenlignes. Siden vi i 2013 startede med inklusionen, har vi bl.a. fået en reform af folkeskolen, strukturændringer og besparelser i den kommunale økonomi, og alt det betyder, at det er umuligt at skille tingene ad og vurdere, om pengene er fulgt med eller ej.«

Skolernes budskab er dog klart, fastslår Claus Hjortdal: De mangler penge.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er slet ikke i tvivl om, at det er urealistisk at løfte inklusionsopgaven uden at poste flere penge i området.

»Alle har jo erkendt, at mange kommuner har brugt inklusion som en spareøvelse, og når man har gjort det, så bliver man jo nødt til at føre de ressourcer tilbage til skolerne. Derfor er det ikke realistisk, og det tror jeg også, at man kommer til at erkende,« siger han.

Ifølge Anders Bondo Christensen er den største udfordring, at der ikke har været en systematisk opfølgning på skolerne.

»Man har vedtaget en lov, men man har ikke fulgt op på, hvorvidt skolerne har haft mulighed for at indfri lovens intentioner. Man tror, at når man vedtager en lov på Christiansborg, så forandrer man verden ude i virkeligheden.«

Ifølge ham ville en ekstra pose penge på inklusionsområdet være godt givet ud:

»Fordi den mislykkede inklusion koster endnu mere.«

Ifølge Danmarks Lærerforening har måltallet om at inkludere 96 pct. af alle børn med særlige behov i folkeskolen fjernet fokus fra, hvad det enkelte barn og den enkelte klasse egentlig har brug for. Derfor er det positivt, at målsætningen ser ud til at blive skrottet, mener Anders Bondo Christensen, der tilføjer:

»Mit håb er, at Danmarks Lærerforening, Skoleforening og ministeren nu kan mødes og drøfte, hvad vi vil gøre med alle de her anbefalinger.«

Formand for Danske Skoleelever Jens Vase er enig med Danmarks Lærerforening i, at den omdiskuterede målsætning har været skadelig for skoleelever.

»Det vigtige for os er, at eleverne trives, og det gør de ikke med den aktuelle målsætning,« siger han og tilføjer, at både elever, lærere, pædagoger, ledere og forældre skal være bedre til at modtage børn med særlige vanskeligheder.

»På den enkelte skole kunne alle parter lave en fælles aftale om, at når der starter en ny elev med specielle behov i klassen, så lægger man ud med en åben dialog: "her er en ny elev. Han har de og de udfordringer, men han er lige så normal som jer andre«, for hvis man bliver introduceret som værende noget anderledes eller nyt, så er det svært at blive en del af flokken, så at sige,« forklarer han.

I forhold til om skolerne vil kunne løfte opgaven uden en ekstra økonomisk indsprøjtning, er Jens Vase optimistisk.

»Det er et spørgsmål om, hvorvidt man vil betale de penge, det koster at eleverne trives. Det tænker jeg bare, at man skal. Så må man finde de penge. Hvis man gerne vil det her fra regeringens side, så skal det nok blive prioriteret,« siger han.

Minister Ellen Trane Nørby erkender, at inklusionen »langt fra fungerer alle steder.«

»Og det er afgørende, at vi får rettet op de steder, det ikke fungerer. Jeg ser derfor frem til at gennemgå de mange anbefalinger,« udtaler hun og oplyser samtidig, at regeringen har planer om at droppe den omdiskuterede målsætning.