Ekspert: Dansk indsats mod Islamisk Stat vil holde Assad på magten

De folketingspolitikere, der i dag trykker på knappen og stemmer ja til forslaget om, at sende danske kampfly og specialstyrker til Syrien og Irak, ender højst sandsynligt med at holde den syriske præsident Bashar al-Assad tilbage ved magten.

Sådan vurderer professor i Statskundskab ved Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen udfaldet af en mulig dansk deltagelse i den international koalition sat i verden for at bekæmpe Islamisk Stat.

»Den barske realitet er, at hvis IS bliver slået, så er det Assad-regeringen, som jo nu med russisk hjælp fører i borgerkrigen, der får mest ud af det. I virkeligheden hjælper vi Assad,« siger han og tilføjer:

»Det var jo ikke lige det, man havde forestillet sig for nogle år siden, men sagen er den, at vi har forpasset muligheden for at gribe ind mod Assad, og derfor ser borgerkrigen ud, som den gør i dag.«

Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen er det især frygt for, at en fortsat borgerkrig i Syrien vil drive endnu flere mennesker på flugt til Europa, og sikkerhedspolitiske spørgsmål efter terrorangrebene i Bruxelles og Paris, der ligger til grund for politikkernes beslutning, når Folketinget i dag stemmer om dansk deltagelse i den amerikansk ledede koalition.

Også det faktum, at det er amerikanerne, der beder om Danmarks hjælp, mener Mikkel Vedby Rasmussen, er afgørende.

»Der er efterhånden kommet den logik i dansk politik, at hvis USA siger "hop", så spørger vi "hvor højt?". Og det er også tilfældet her,« siger han og påpeger, at han har svært ved at se, hvordan en krigsindsats mod Islamisk Stat i Syrien og Irak, vil adskille sig fra tidligere indsatser i Afghanistan og Irak.

Men spørgsmålet er, om Danmark og resten af koalitionen griber fat i halen på konflikten ved at gå efter Islamisk Stat frem for den syriske præsident.

»Konflikten er opstået som en reaktion mod Assad, og så længe at borgerkrigen hærger, vil der være en masse rekrutter som IS og andre kan få, fordi de ikke bryder sig om Assad. Det kan jo ende med, at syrerne begynder at tænke "Koalitionen siger, at de ikke bryder sig om Assad, men vi kan se, at resultatet af det, de gør, hjælper Assad, så hvem er det lige, de holder med?". Det tror jeg på sigt, kan blive et relativt stort problem for Vesten,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Ligesom da Danmark gik ind i Afghanistan i 2005, har man denne gang intet klart mål med, hvad vi egentlig vil, og hvad det skal ende med, forklarer professoren. Det særlige - og problematiske - ved interventionen i borgerkrigen i Syrien er, at konflikten har så ufatteligt mange parter.

Mikkel Vedby Rasmussen betegner situationen, som en »strategisk rubiksterning«.

»Du kan dreje den på alle de måder, som du har lyst til, og du kan ikke være helt sikker på at samle den på den rigtige måde til sidst. Vores udfordring er, at vi har en klar idé om hvem, vi gerne vil bombe, nemlig IS, men vi har en uklar idé om hvad, der skal ske bagefter, og hvem, vi holder med.«

Danmark vil være nødsaget til at trække sig ud af Syrien og Irak efter et halvt eller et helt år, da vi hverken har fly, piloter eller mekanikere nok til at være af sted i længere tid.

Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen vil kampene på jorden til den tid formentlig være overstået med det resultat, at Bashar al-Assad står tilbage som sejrsherre.

»Når Danmark trækker sig ud, vil det være svært at gøre med smældene faner og en "yes, vi har sikret demokrati og menneskerettigheder i endnu et mellemøstligt land"-attitude, fordi overskriften vil være "Ja, vi hjalp Assad tilbage til magten". Det kan da godt være, at det kan efterlade én med en lidt besk smag i munden,« siger han.