Dansk praksis om familiesammenføring var ulovlig

Den unge tyrkiske mand Canar Genc kan vise sig at få stor betydning for, hvordan dele af den danske udlændingelov fremover er skruet sammen.

Tirsdag fik den unge tyrker EU-Domstolens ord på, at det var ulovligt, da han i 2006 fik afslag på opholdstilladelse i Danmark bl.a. med den begrundelse, at han ikke havde grundlag for vellykket integration, da han gerne ville familiesammenføres med sin far, som på det tidspunkt havde haft opholdstilladelse i Danmark i fem år.

Mens dommen dermed rammer en bestemmelse i udlændingeloven, der handler om familiesammenføring med børn, kan den ifølge flere eksperter også få konsekvenser for andre dele af udlændingereglerne.

Det skyldes, at den praksis, som de danske myndigheder anvendte i Canar Genc-sagen, ifølge tirsdagens dom strider imod en EU-aftale fra 1980, der betyder, at EU’s medlemslande ikke må indføre nye regler, der begrænser tyrkiske arbejdstagere og deres familiemedlemmers adgang til beskæftigelse i et EU-land.

Og den argumentation kan overføres til andre dele af den danske udlændingelov, vurderer Louise Halleskov Storgaard, der er ph.d. og adjunkt i EU- og menneskeret ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

»Selv om denne sag handler om et barn, så skal de principper, som EU-domstolen opstiller, også anvendes i sager om eksempelvis ægtefæller. Det vil sige, at 24-års reglen og tilknytningskravet også skal vurderes på baggrund af den test, som EU-domstolen opstiller,« siger hun.

Hun bakkes op af lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Peter Starup.

»Hvis man vender den om og ser på, hvordan EU-domstolen har argumenteret, så holder den danske 24-årsregel formentligt heller ikke. For hvis man skal vente med at blive gift til ægtefællen er fyldt 24 år, er sandsynligheden for integration så meget desto mindre,« siger han, der mener, at dommen kan få stor betydning for de dele af den danske udlændingelov, der omhandler tyrkiske statsborgere.

»Dommen kan meget vel betyde, at alle de initiativer, som i vid omfang var rettet mod tyrkiske statsborgere, nu er skudt ned, mens herboende tyrkiske statsborgere nu får en mere lempelig ret til familiesammenføring,« siger han.

Tirsdagens dom betyder, at Danmark ikke længere kan opretholde en praksis om at give afslag på familiesammenføring, når en person først ansøger om det mere end to år efter, at personen har fået opholdstilladelse i Danmark i sager, hvor der søges om familiesammenføring med en herboende erhvervsaktiv tyrkisk statsborger.

Favorabel aftale

Samtidig vil dommen ifølge Louise Halleskov Storgaard sætte tyrkiske statsborgere, der bor og arbejder i Danmark, i en bedre position end statsborgere fra andre EU-lande, når de vil søge om familiesammenføring.

»De vil have adgang til mere favorable familiesammenføringsregler end dem, der gælder for andre udlændinge, der ikke er EU-borgere,« siger hun.«

Ifølge udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg er dommen ikke »i Danmarks interesse«. Hun fastslår dog, at konsekvensen ikke bliver, at alle tyrkiske statsborgere nu kan få familiesammenføring i Danmark.

»Vi vil fortsat kunne stille krav til de mennesker, der ønsker at komme til Danmark, så de, der får adgang, kommer til at bidrage positivt – og det er klart, at jeg nu kommer til at bruge den næste tid på at foretage en nærmere analyse af dommen,« lyder det fra ministeren, der endnu ikke har et overblik over, hvor mange personer dommen vil omfatte.