Det skal koste at tabe pizzabakken ved siden af skraldespanden

En slentretur gennem Københavns indre by i de sene aftentimer kræver solidt fodtøj for ikke at blive begravet i en syndflod af pizzabakker, plastikglas og fedtet burgerpapir.

»Der skal tænkes kreativt, for vi bruger over 200 mio. kr. om året på at fjerne skidt og kanel fra gaderne, og nogle af de mange, rare penge kunne bruges til mange andre sjove ting end bare at rydde op,« lyder begrundelsen fra Københavns bygge- og teknikborgmester Morten Kabell (Enhedslisten) for at overveje at lægge pant på skidt og skrald.

Kommunen har netop udtænkt ideen om at lægge et par kroner oven i prisen på f.eks. pizzaer, burgere og kaffe - en overpris, som folk får tilbage, når de afleverer deres efterladenskaber. Forslaget er netop sendt til Social- og Indenrigsministeriet, som er ved at samle iideer til en ny runde frikommuneforsøg.

Ifølge kommunens driftschef Jon Pape er der en vis sikkerhed for, at pant virker.

»Vi finder ikke mange flasker med pant i skraldebunkerne, og vi har for et par år siden kørt et lille forsøg i det, vi kalder byens partyzone. Der lagde vi to kroners pant på pizzabakker, og det virkede. De blev faktisk afleveret, selv om det publikum, som fester i Gothersgade om natten, kan være svære at nå med kampagner og den slags,« siger han.

Mens de røde partier på Københavns Rådhus har givet forslaget og forsøget politisk medvind, er de borgerlige partier mere betænkelige.

»Vi er bange for, at det bliver for upraktisk. Og uhygiejnisk, hvis man skal fedte rundt og aflevere pizzabakker i den fødevareforretning, hvor man har købt den. Men vi er da helt enige i, at der bør gøres noget. Man gør jo på et tæppe af affald, når man færdes i den indre by om aftenen og i weekenden,« siger Flemming Steen Muncn (V), medlem af miljø- og teknikudvalget, og peger på, at København har et særligt problem med at holde sig selv ren.

»Jeg er lige kommet hjem fra Barcelona, og der ser du ikke disse dynger af skrald og cigaretskodder. Når man går i København, falder smøgerne ud af hænderne på folk - de ser sig ikke engang om efter en skraldespand. Det er en kedelig og beskidt kultur, som faktisk også gælder forretningerne. I Barcelona starter butiksejerne med at spule fortovet foran deres forretning, pudse vinduerne og gøre det nydeligt. Det sker ikke i København, hvor man lidt får det indtryk, at de bare skal inde og tænde for kaffemaskinen,« siger Flemming Steen Munch.

I Hovedstadens Forskønnelse er formand Jakob Lange begejstret for ideen om at lægge pant på skrald, og han ser det som et godt forsøg på at hamle op med tidens tendenser,« siger han og peger på, at borgerne bruger byen helt anderledes end for ti år siden.

»Dengang spiste og drak man jo ikke på gaden på samme måde som i dag. Derfor er det jo indlysende, at den nye livstil producerer langt mere affald end tidligere, og det skal der tages fornuftig hånd om. Pant er en mulig, flere skraldespande med plads til pizzaer er en anden,« siger han, der i høj grad oplever stigende affaldsmængder - og dermed også flere klager over standarden.

Selv om gaderne måske opleves som mere grisede og beskidte, er København i følge kommunen faktisk blevet renere de senere år. I en sammenligningen mellem andre europæiske storbyer har København tidligere ligget på en femteplads, når det gælder rene og nydelige gader og stræder. I den seneste analyse har hovedstaden løftet sig til en sjetteplads.