1947: Møblerne blev starten på en uformel og frigjort livsform
De funktionalistiske arkitekttegnede møbler vinder frem under mottoet: Skønhed hviler på brugbarhed.
I 1947 skabte møbelarkitekten Børge Mogensen (1914-1972) som chefdesigner for FDB’s Møbelkontor to nye numre til det allerede vidtspændende møbelprogram. Det var J39-stolen med det brede, buede rygbræt og afsprossede, vinkelrette understel, der også kendes som FDB-, Folke- og Shaker-stolen, og C18, der var en ny udgave af det Shakerbord med tilbagetrukne gavle, som Mogensen havde tegnet i 1944.
I årene herefter vandt de to møbler indpas i mange danske hjem og medvirkede til en ny, mere uformel og frigjort livsform i efterkrigstidens Danmark. Det skete med baggrund i 1920’erne, 1930’erne og 1940’ernes funktionalisme. Som navnene på møblerne antyder, var en del af inspirationen til møblernes formsprog hentet fra den amerikanske shaker-sekt, hvis asketisk-puristiske dyder – sjælens renhed, harmoni og orden – blev omsat til møbler. De var som Mogensens ’folkemøbler’ kendetegnet ved enkle, funktionelle former med glatte, dekorationsløse flader i stofligt træ. Det kan måske undre, at en religiøs sekt med rødder i 1700-tallet kunne anspore FDB, der som bevægelse havde som ambition at fremme en moderne udvikling. Men shakernes designfilosofi – udtrykt i mottoet ”skønhed hviler på brugbarhed” – passede perfekt på funktionalismens dogme: Form følger funktion. Desuden var FDB’s møbler som led i den særligt danske funktionelle tradition beslægtede med shakernes mådehold og protestantisk-humanistiske renfærdighed med rødder i delikat håndværk – i modsætning til den internationale hardcore-funktionalismes stål og glas.
En afgørende aktør i udbredelsen af denne møbelmoral var Kaare Klint (1888-1954), der som lærer på Kunstakademiets Møbelskole påvirkede Børge Mogensen. Møblerne indgik i en folkeoplysende kampagne, der tilstræbte den demokratiske samfundsudviklings fremme ved at redefinere folks værdier, behov og adfærd frem mod ”en lys og lykkelig fremtid”, som det hed i titlen på en FDB-folkeoplysningsfilm fra 1945 hed. Skytset var bl.a. rettet mod de populære ’pumpede slagtersæt’, der var hele sæt af omfangsrige, pompøse og bekostelige stilmøbler. Folk med misforståede honnette ambitioner fyldte de små to- og treværelseslejligheder op med sådanne sæt i stedet for at investere i FDB’s relativt billige, lyse, lette og formålstjenlige enkeltmøbler, der kunne udbygges og kombineres efter behov og pengepung. Der var masser af socialutopisk ideologi på folkets vegne hos FDB.
Møbelarkitekten Hans J. Wegner (1914-2007) havde fungeret som Børge Mogensens medarbejder hos FDB, men formgav Påfuglestolen samme år, som Mogensen skabte shakerbordet og -stolen. Den ekstravagante og ekspressive stol pegede frem mod et opbrud fra Klints indflydelse i form af den såkaldt organiske møbelmodernisme, der var stærkt medvirkende til danske møblers internationale gennembrud i 1950’erne. Det skete sideløbende med, at FDB fik hul igennem til en bredere kundekreds end offentlige institutioner og de kulturradikale mellemlag. Begyndelsen på gennembruddet og det efterfølgende eksportboom under etiketten Danish Modern dateres gerne til 1949 med møbelarkitekten Finn Juhl (1912-1989) og hans skulpturelle og eksklusive Høvdingestol og Wegners Den runde stol, der i det amerikanske magasin Interiors i 1950 simpelthen blev udnævnt til The Chair: Stolen.
Børge Mogensen forlod FDB i 1950. Samme år blev svenske IKEA etableret og formåede med stor markedsbevidsthed at blive leverandør af billige og moderne møbler til folket i et helt andet omfang end FDB. Det skete uden ideologisk undertekst eller fordringer om tidløshed. Folkeopdragelsen er også sløjfet i den nylige relancering af udvalgte FDB-møbler, der nu om dage signalerer god, dannet retrosmag snarere end socialreform, alt imens dagens danske møbeldesignere i stadig større grad lader forestillingen om en særlig dansk formgivningstradition opløse sig i et globaliseret designsprog.