1910: Dansk læge opdagede "de syv små djævle"
Dansk Nobelpris-vindende læge lagde grunden til Novo Nordisk.
Gasudvekslingen i lungerne foregår ”ved Diffusion og ved Diffusion alene”. Sådan afsluttede August Krogh (1874-1949) en serie på syv artikler i det skandinaviske tidsskrift for fysiologi i 1910. I et tæt samarbejde med sin kone, lægen Marie Krogh (1874-1943), satte den unge forsker dermed punktum for en intens debat om, hvordan lungerne fungerer. Artikelserien blev senere kendt som ”de syv små djævle”, fordi den aflivede teorien om, at ilten transporteres aktivt over lungemembranen. Teorien om den aktive transport blev støttet af Kroghs vejleder, professor Christian Bohr (1855-1911), som havde bragt eksperimentel fysiologi til Danmark, da han overtog Peter Ludvig Panums (1820–1885) lærestol i 1886. Under Bohrs vejledning blev fysiologiske mekanismer studeret hos kyllinger, slanger, skildpadder, mennesker og kaniner.
Vi ved nu, at Bohr tog fejl om måden, hvorpå lungerne fungerer, men han var ikke desto mindre ekstremt velfunderet i naturvidenskaberne og udmærkede sig ved matematiske modeller for kroppens funktioner. Det var netop Bohrs stringente tilgang til fysiologien, som fascinerede Krogh, da han i midten af 1890’erne begyndte at følge Bohrs forelæsninger ved Københavns Universitet. Krogh voksede op i Grenaa og var særligt fascineret af smådyr som insekter og edderkopper. Det inspirerende møde med Bohr gav mulighed for at kombinere zoologien med en lige så brændende kærlighed til kontrollerede eksperimenter og eksakte målemetoder. Det var netop, fordi Krogh forbedrede Bohrs målemetoder, at Krogh kunne vise, at ilten diffunderer over lungerne.
Udover god begavelse havde Krogh en evne til at udvikle videnskabeligt udstyr med uhørt præcision. I en selvbiografisk artikel beskriver Krogh, hvordan ideerne til udstyrets design nærmest kom til ham i løbet af natten, og hvordan han typisk vågnede op og vidste, hvordan udstyret skulle skrues sammen. I stedet for at springe til tegnebrættet forestillede han sig, hvordan udstyret skulle virke.
Brugen af ’visuel tænkning’ gav også inspiration til det næste store videnskabelige gennembrud, der førte til Nobelprisen i fysiologi i 1920. Efter at have løst problemet om lungernes funktion var Krogh nemlig blevet optaget af, hvordan ilten afgives fra blodet i kroppens enorme virvar af ganske små blodkar, de såkaldte kapillærer. Krogh forestillede sig, at det øgede stofskifte under muskelarbejde kunne dækkes ved, at nye kapillærer åbnes, og netop denne sammenhæng kunne nu etableres gennem forsøg. Undersøgelserne afspejler Kroghs intet mindre end geniale tilgang til at løse fysiologiske problemer, fordi han også inddrog studier af dyr med store forskelle i stofskiftet (fisk, frøer og pattedyr) og dyr af forskellig størrelse. Hos Krogh samles de forskellige fysiologiske grene altså i en fælles søgen mod de grundlæggende principper for kroppens virkemåde.
Med international bevågenhed og prestige i kølvandet på Nobelprisen kunne Krogh for alvor skabe fysiologisk skole i Danmark, og med støtte fra det amerikanske Rockefeller-institut brugte man for første gang radioaktive isotoper til fysiologisk forskning. Udover store grundvidenskabelige landvindinger pointerede Krogh også vigtigheden af, at forskningen bidrager til at løse samfundsrelevante problemer. Under en foredragsturné i USA i 1922 – og givet foranlediget af, at Marie Krogh havde udviklet sukkersyge – bestemte Marie og August Krogh sig for at besøge universitetet i Toronto, hvor insulin netop var opdaget. Her fik Krogh rettighederne til at fremstille insulin i Skandinavien, og allerede samme år kunne Krogh og lægen Hans Christian Hagedorn (1888-1971) afprøve de første insulinekstrakter i Danmark. Få år senere kunne knap halvdelen af danske sukkersygepatienter behandles med danskproduceret insulin, og grundlaget for Novo Nordisk var skabt.