OECD: Chancen for at overleve kræft er dårlig i Danmark

Danmark kan sammenligne sig med lande som Ungarn, Slovenien og Slovakiet.

Patienter i Danmark har langt større risiko for at dø af en kræftsygdom end patienter fra Schweiz og Finland.

Det viser en omfattende rapport fra OECD, som har undersøgt alle sundhedssystemer i sine medlemslande og samarbejdslande.

Når det handler om kræftdødeligheden ligger Danmark for perioden 2008-2013 i bunden af listen sammen med Ungarn, Slovenien og Slovakiet med over 240 dødsfald op mod fem år efter kræftbehandlingen for hver 100.000 indbyggere.

Mexico, Tyrkiet, Finland, Schweiz og Japan har til sammenligning under 180 dødsfald per 100.000 indbyggere, mens gennemsnittet for alle landene ligger omkring 200 dødsfald.

En af de kræftformer, der er relativt mere dødelige i Danmark, er brystkræft. På trods af, at Danmark er et af de lande, der screener allermest - over 80 pct. af kvinder over 50 bliver screenet for brystkræft - er Danmark det land, som har den højeste dødelighed. I 2013 var der omkring 32 dødsfald per 100.000 kvinder.

Også tarmkræft, som er den tredjemest udbredte form for kræft efter prostatakræft og lungekræft, er et problem for det danske sundhedsvæsen, hvor antallet af dødsfald igen ligger oppe omkring lande som Ungarn, Slovakiet og Letland. Det er især de danske mænd, der trækker op i statistikken med over 35 dødsfald per 100.000 patienter.

Det er dog værd at bemærke, at dødeligheden over en bred kam, og også i Danmark, er faldet for kræftpatienter, bl.a. på grund af de mange screeningsprogrammer.

Der er i tallene taget højde for, at man kan dø af andet end den pågældende kræftsygdom, f.eks. et hjertetilfælde eller trafikuheld, og tallene dækker kun over dødsfald, der skyldes den kræftform, patienten har fået konstateret.

Hver gang en patient bevæger sig fra et hospital til et andet, taber man tid og information.

Leif Vestergaard Pedersen, Kræftens Bekæmpelse

Leif Vestergaard Pedersen, der er direktør i Kræftens Bekæmpelse, foreslår for at formindske kræftdødeligheden blandt danske patienter at etablere et landsdækkende center for kræftbehandling, hvor de bedste ressourcer er samlet i stedet for at sprede ressourcerne ud på mange hospitaler.

»Hver gang en patient bevæger sig fra et hospital til et andet, taber man tid og information. Dermed er risikoen for fejl og uklarhed meget forøget,« siger han.

Hos Danske Regioner mener man dog, at man er på rette vej med kræftbehandlingen, og formanden for sundhedsudvalget Ulla Astman siger, at det er positivt, at Danmark har formået at øge overlevelsen blandt kræftpatienterne.

»Flere kræftpatienter overlever, og flere kommer hurtigt i behandling. Udfordringen er nu at få endnu flere hurtigt frem til behandling gennem pakkeforløbene og samtidig at få udlignet forskelle mellem regionerne,« siger hun.

Danske Regioner erkender dog, at der er nogle »livsstilsproblemer«, som forværrer patienternes sundhedstilstand og gør det vanskeligere at behandle kræften.

Hvert år rammes ca. 35.000 mennesker af kræft i Danmark. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er 57 pct. af alle mandlige kræftpatienter og 60 pct. af kvindelige kræftpatienter stadig i live fem år efter deres kræftdiagnose.

Sammenlignet med de mange forskellige lande har Danmark faktisk en del andet at være bekymret for.

På mange af de målte parametre er Danmark langt fra det bedste land på sundhedsområdet. Danskerne lever kortere, dele af sundhedsvæsenet er for ringe, der er færre hospitalssenge per indbygger end i de fleste andre lande, og når det gælder behandling for f.eks. lungesygdommen kol er vi blandt den dårligste tredjedel.

Til gengæld viser statistikkerne, at de omfattende screeningsprogrammer for livmoderhalskræft har virket, og at dødeligheden blandt danske kvinder med denne kræfttype er faldet markant.

Landene der er blevet sammenlignet i OECD's rapport tæller alle OECD's lande og samarbejdspartnere. Det dækker bl.a. over de fleste europæiske lande samt lande som USA, Canada, Japan, Chile og Australien.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.