Patientsikkerheden er på spil med alle disse scanninger

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danske lufthavne skal nu i gang med at røntgenscanne i landets ankomsthaller. Hvis mistanken går på, at en rejsende har slugt fx kokain, skal der en røntgenundersøgelse til. Forklaringen er, at man vil spare tid og penge ved at klare det direkte i lufthavnen og ikke på det lokale hospital.

Det er forståeligt, at man vil fange narkosmuglere. Ligesom det er forståeligt, at mange patienter med lungebetændelse gerne vil sendes til røntgen. Bare lige for en sikkerheds skyld. Men scanninger kan være farlige. For de kan give kræft senere i livet, og risikoen stiger, hvis scanningen ikke bliver foretaget korrekt.

Skyggesider ved scanninger

Aldrig er der blevet scannet så meget. I 2011 foretog man 690.000 CT-scanninger i Danmark. Et tal, der utvivlsomt er langt højere i dag. Scanningerne redder liv. Mange liv. Og det er godt. Men der er en skyggeside ved scanningerne. Et nyt australsk studie har vist tegn på, at én ud af 1.800 CT-scanninger af børn medfører såkaldt stråleinduceret kræft senere i livet.

Radiografer gennemgår en 3,5 år lang uddannelse for at vide, præcis hvilken stråledosis der er nødvendig. Men i dag ser vi flere eksempler på, at hospitalerne sætter personale til at styre doseringen baseret på kurser af helt ned til tre dages varighed. Argumentet er det samme som i lufthavnene: for at spare tid og penge.

Besparelserne omkring scanningerne i det danske sundhedsvæsen er farlige, specielt i kombination med den uvidenhed der dominerer vores administration af stråleapparaterne.

En uddød race

Og på landets operationsstuer er radiografer efterhånden en uddød race. Her tages røntgenbilleder med præindstillede maskiner. I de værste tilfælde foretages der overdrevne og langvarige gennemlysninger af patienter uden tilsyn fra en radiograf.

Det kræver den rette uddannelse at skabe den rette effekt med den lavest mulige dosis. Det er ikke bare at trykke på en knap, og i Radiograf Rådet ved vi af erfaring, at manglende ekspertise medfører, at standardindstillingerne og en for høj stråledosis bliver brugt. Dermed udsættes de danske patienter for en unødvendig og farlig mængde stråling. Det er et stort problem, eftersom strålingen aldrig forlader kroppen.

Livsfarlig besparelse

Det sker, fordi Statens Institut for Stråleforebyggelse under Sundhedsstyrelsen giver hospitalerne lov til at lade arbejdskraft uden det rette uddannelsesniveau håndtere opgaver, der indebærer stråling.

De må bøje sig for det politiske pres, der dikterer en livsfarlig besparelsesdagsorden i sundhedsvæsnet.

Radiograf Rådet mener, at røntgen- og strålebehandling kun bør håndteres af folk med den nødvendige uddannelse. Samtidig anbefaler vi, at man indfører et strålepas for danske patienter, der skal sikre et overblik over al den stråling, man som patient modtager gennem sit liv, så vi ikke overbestråler på landets hospitaler – eller i de danske lufthavne, for den sags skyld.

Der er måske en kortsigtet økonomisk fornuft i at lade underuddannet personale varetage røntgen- og strålebehandling. Men hvis uvidenhed om de farlige stråler fører til, at der er en risiko for flere kræfttilfælde i Danmark, er det pludselig patientsikkerheden, vi gambler med. For vi er vel enige om, at man ikke skal blive syg af at gå på hospitalet?