Læger: "Uansvarligt" når politikere freder dyr medicin

Økonomi og sundhed rimer sjældent. Ikke desto mindre er der behov for at tage prisen for medicin – som i øjeblikket stiger markant på landets sygehuse– med i betragtning, når man anbefaler præparater. Det mener Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, der kalder det ”uansvarligt”, når politikerne ikke tør prioritere – eller med andre ord foretage fravalg.

”Der bliver lavet en lang række tilvalg – kræftpakker for eksempel - men alle fravalg bliver efterladt hos dem, der leder og driver hospitalerne. Det er jo lidt billigt sluppet,” siger Andreas Rudkjøbing.

Han peger på, at flere hospitaler som resultat af stigende medicinudgifter har meldt ud, at de står over for fyringer og stillingsnedlæggelser - og det er uholdbart, understreger lægernes formand.

”Det er ikke i orden, at de afdelinger, der bruger den dyre sygehusmedicin, også samtidig bliver nødt til at fyre personale.”

Andreas Rudkjøbing mener derfor, at det er behov for at oprette et fagligt organ, som kan udforme beslutningsoplæg uden om Sundhedsministeriet og landets regioner.

”Vi foreslår, at man i første omgang samler al den faglige rådgivning i et uafhængigt lægemiddelinstitut, som kigger på medicinen og kommer med sine anbefalinger. Og som også tager sundhedsøkonomiske beregninger med ind over,” siger han.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har sammen med økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) onsdag præsenteret et fælles sundhedsudspil, der næste år skal give 1,9 milliarder kroner ekstra til sundhedsvæsnet. Penge, som blandt andet skal bruges på medicinudgifter, for ligesom V-formand Lars Løkke Rasmussen agter Thorning trods Lægeforeningens ønske ikke at prioritere den dyre medicin fra.

Anderledes lyder det dog fra to af de partier, der skal hjælpe statsministeren til at genvinde magten. Såvel SF som Alternativet er således enige om, at vi i Danmark er nødt til at prioritere i sundhedsudgifterne fremover, hvis sygehusenes budgetter vel at mærke skal hænge sammen.

Også regionerne har over flere omgange efterlyst et egentligt prioriteringsinstitut, der skal tage diskussionen om, hvorvidt et præparat kan blive for dyrt i forhold til dens virkning.

Det er kan det dog langt fra, lyder budskabet fra Danske Patienters direktør, Morten Freil, der kalder det ”etisk uforsvarligt” at spare på dyr medicin.

”Der er andre veje at gå. En af dem er at forhandle bedre prisaftaler med medicinindustrien. Og så mener vi, at man kan spare en del udgifter ved at inddrage patienter i beslutningen om for eksempel livsforlængende behandling,” siger han.

Prognoser fra Danske Regioner anslår, at udgifterne til sygehusmedicin vil stige fra cirka otte milliarder i år til godt 13 milliarder i 2020, og den udvikling presser i sagens natur sygehusenes budgetter.

Men Kræftens Bekæmpelse fremhæver, at flere patienter vil fravælge medicinen helt af sig selv.

”Hvis man er omhyggelig med at informere patienterne om både bivirkninger og mulige virkninger af en behandling, er det vores opfattelse, at mange flere patienter vil sige nej tak til behandling, fordi bivirkninger for en række af præparaterne er meget store,” siger administrerende direktør Leif Vestergaard Pedersen, der også er udpeget af Danske Patienter til at sidde i KRIS ( Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin ) og RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin).