Fortsæt til indhold
Indland

Stigende udgifter til medicin koster store besparelser på landets sygehuse

Færre akutbiler er blandt spareforslagene fra Region Midtjylland, der skal spare næsten 700 mio. kr. I Nordjylland koster sparekravene nedlæggelser af små sygehuse.

Hanne Fall Nielsen

Har vestjyderne brug for tre akutbiler i nødens stund? Eller kan de nøjes med to?

Med det spørgsmål og en spareplan på næsten 700 mio. kr. for de kommende fire år åbner politikerne i Region Midtjylland et gammelt slagsmål om akutbetjeningen af den vestligste del af regionen, og det er formand Bent Hansen (S) helt klar over:

»Men vi kan ikke spare næsten 700 mio. kr. og sammenlægge en række funktioner, uden at det kan mærkes. Heller ikke selv om vi gør os umage og forsøger at finde penge på de områder, som generer borgerne og patienterne mindst,« siger han.

Ekstra akutbiler var den fremskudte hjælp, som skulle få vestjyderne til at acceptere beslutningen om at placere det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning i stedet for at udbygge sygehuset i Holstebro, og spareforslaget lægger op til at reducere de tre biler til to.

To akutbiler i vest

»Region Midtjylland har med ni akutbiler suverænt flest, og kunne man ikke forestille sig, at borgerne i Holstebro og Lemvig kunne dele en bil, hvis vi placerer den i Struer?« siger Bent Hansen, der har lignende tanker i den østlige del af regionen.

I stedet for to biler i henholdsvis Randers og Grenaa lægger spareforslaget op til en enkelt bil placeret på det midterste Djursland.

Det er lige præcis denne type besparelser, som øger risikoen for fejl i behandlingen.
Anja Laursen, formand for Dansk Sygeplejeråd i Region Midtjylland

Det er stigende medicinpriser både på sygehuse og ude på apotekerne, som sammen med udgifter til nye behandlingsformer og øgede udgifter til ombygning på de mindre sygehuse, som summer sig op til sparekrav på 699 mio. kr. frem til og med 2019, hvis Region Midtjylland skal holde budgetloven.

Lignende udfordringer bokser de fire øvrige regioner med, og i Region Nordjylland kan de stigende udgifter betyde nedlæggelse af to mindre sygehuse i henholdsvis Dronninglund og på Mors.

I Region Sjælland er der udmeldt besparelser på 100 mio. kr., allerede i år, og regionsformand Jens Stenbæk (V) kritiserer, at regeringens forudsætninger om, at medicinen til borgere i eget hjem vil falde, ikke holder. Den stiger samtidig med, at sygehusmedicinen også tager et stort hop opad.

Samme sang lyder fra Region Syddanmark, som allerede i indeværende år mangler 200 mio. kr., og i Region Hovedstaden lægger regionsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) op til en mere langsigtet spareøvelse over flere år.

Længere ventetid

I efteråret sparede hovedstadspolitikerne 300 mio. kr. på 2015-budgettet, men blot få måneder inde i året er der behov for at skære yderligere 150 mio. kr. Derfor drøfter politikere, personale, patienter og pårørende i øjeblikket et sparekatalog, som også indebærer færre akutbiler, længere ventetid i akutmodtagelser og -klinikker og øget egenbetaling på sygehusene.

Region Midtjylland har allerede indført ansættelsesstop, men det løser langtfra problemet. Sparekataloget vil oversat til personale betyde over 500 færre årsværk, og kataloget bliver da også modtaget med bekymring af Anja Laursen, kredsformand for godt 9.000 midtjyske sygeplejersker.

»Jeg er bekymret for forslagene om at ”hugge en hæl og klippe en tå” for at få økonomien til at hænge sammen – eksempelvis ved at lægge pres på personalets arbejdsgange,« siger hun, der frygter øget pres på personalet om at løbe stærkere og løse flere opgaver.

»Det er lige præcis denne type besparelser, der øger risikoen for fejl i behandlingen, fjerner tid fra de vigtige samtaler om observationer og fælles beslutninger mellem patient og sundhedspersonale, belaster arbejdsmiljøet og øger stressniveauet hos medarbejderne,« siger Anja Laursen, der opfordrer regionspolitikerne til at tage ansvaret for de prioriteringer, besparelserne vil medføre.

Forhandling med regeringen

I de kommende uger skal Danske Regioner, hvor Bent Hansen også er formand, forhandle næste års økonomi med regeringen.

»Selvfølgelig vil vi kæmpe for flere penge til sundhedsområdet, men jeg er ikke naiv, og budgetloven er kommet for at blive. Skulle det lykkes at forhandle flere penge hjem, tager det jo ikke mange minutter at annullere nogle af besparelserne,« siger han.

Det midtjyske sparekatalog er sendt i høring og vedtages inden sommerferien.