Akademikere skal være skolelærere
Lærerforeningen er skeptisk over for en ny uddannelse, der skal gøre akademikere til skolelærere. Det udfordrer selve formålet med folkeskolen, mener lærerne.
Kandidater fra landets universiteter skal fra august undervise på en række folkeskoler, mens de uddanner sig på en ny meritlæreruddannelse for akademikere.
I første omgang har skoler i godt en håndfuld kommuner meldt sig som interesserede i at ansætte og uddanne en af de 30 akademikere, som optages på det første hold, men ifølge organisationen Teach First, som i samarbejde med professionshøjskolen Metropol i København, har etableret uddannelsen, er det målet at blive landsdækkende, så alle skoler i 2020 kan ansætte akademikere.
Tanken er, at akademikerne uddannes i de fag, hvor skolerne mangler linjefagsuddannede lærere – det vil bl.a. sige fysik, kemi, matematik og nogle sprogfag.
»Det er bestemt ikke alle kandidater fra et universitet, der kan blive dygtige lærere, men nogle kan. Og vi mener, at det er en vigtig opgave at finde og uddanne dem i en tid, da antallet af ansøgere til læreruddannelsen falder,« siger Jesper Bergmann, direktør i Teach First.
Københavns Kommune er en af de kommuner, der samarbejder med Teach First, og ifølge skoleborgmester Pia Allerslev (V) er det en styrke, at akademikerne i højere grad end andre lærere har specialiseret sig i ét fag.
Bjørn Hansen, formand for det uddannelsespolitiske udvalg i Danmarks Lærerforening, undrer sig over, at kommunerne ikke hellere vil efteruddanne deres lærere.
»Dette er et opgør med den del af folkeskolens formålsparagraf, der handler om, at skolen også skal skabe dannede og livsduelige mennesker. Det er jo netop en stor del af det, man lærer på en læreruddannelse. Jeg vil opfordre skoleledere til at tænke sig meget nøje om, inden de ansætter et ”wild card”, som disse kandidater er, frem for en læreruddannet.«
330 akademikere har søgt ind på uddannelsen.