Ekspert: Fornuftigt at satse på fotovogne

Fra på søndag kan det være godt for pengepungen at lette presset på speederfoden. Der ruller politiets 75 nye fotovogne nemlig ud på vejene i hele landet. De skal supplere de 25 eksisterende vogne, som politiet, med varierende succes, har brugt til at blitze fartsyndere med.

Siden regeringen med sin trafiksikkerhedspakke i 2012 besluttede, at antallet af fotovogne på landsplan skulle opgraderes, har det været til vedvarende politisk diskussion, om vognene skulle suppleres eller erstattes af andre typer af fartkontrol. Især de såkaldte stærekasser har været på tegnebrættet ad flere omgange, fordi Norge og Sverige har haft gode erfaringer med faste fartkontroller. Transportøkonomisk Institutt i Norge offentliggjorde senest i mandags en rapport, der viser, at de permanente fotobokse næsten har halveret antallet af dræbte og hårdt tilskadekomne fra 2004 til 2010.

Trafikforsker ved Aalborg Universitet Harry Lahrmann mener dog, at det er fornuftigt, at Danmark trækker i en anden retning med den store satsning på mobile fartkontroller.

»Det er veldokumenteret, at vi får det, vi kalder kængurukørsel, med stærekasser. Man bremser ned i 10-15 sekunder før og gasser op igen, når man har passeret. Det er rigtigt, at Norge og Sverige har haft gode erfaringer i en lang årrække og stadig har det, men der er ingen tvivl om, at effekten af de faste fartkontroller falder i disse år, fordi de kan lægges ind på gps-anlæg. De historier, du hører, er fra gamle rapporter, fra før vi alle sammen fik gps,« siger han.

Dobbelt så stor risiko

Løsningen med fotovogne i Danmark er mest valgt af praktiske årsager, fortæller lederen af Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, Frank Mathiesen.

»Det er selvfølgelig en fordel, at stærekasser er ubemandede, men fotovognene er mere fleksible og kan rykke med, hvis problemerne med fart og uheld flytter sig. Det var også hurtigere at igangsætte, fordi vi kender metoden i forvejen, og så var det faktisk også billigere,« siger han og afviser, at de bemandede vogne vil have betydning for politiets ressourcer til andre opgaver, fordi der i trafiksikkerhedspakken blev sat penge af til at udvide styrken med 75 mand.

Både han og Harry Lahrmann mener, at kontroltrykket fra fotovognene vil have en stærk virkning på, at hastigheden bliver nedsat.

I hvert fald gør det nye udstyr det fremover svært at drøne forhastet forbi en fotovogn, uden der efterfølgende lander en bøde i e-boksen, siger Frank Mathiesen. Det skyldes både, at udstyret tager bedre billeder, og at reglen om objektivt ejeransvar træder i kraft samme dag, som de nye vognes jomfrutur. Det betyder, at bøden kan sendes direkte til bilens ejer, hvis farten overskrides med højst 30 pct., hvilket gælder for ca. 85 pct. af de tilfælde, der opfanges i automatisk trafikkontrol i dag.

»Nu skal vi bare finde ud af, hvem der ejer bilen, i stedet for at finde føreren, og det er jo ikke så svært. Hvis vi henlægger 30-40 pct. af sagerne i dag af forskellige årsager, vil det blive kraftigt reduceret, hvor mange vi fremadrettet henlægger. Måske kommer vi ned omkring 5-10 pct.,« siger Frank Mathiesen.

Selvom antallet af fotovogne firdobles, bliver antallet af kontroltimer kun fordoblet i forhold til 2014. Hvor hver af de 25 biler sidste år skulle måle i 2.000 timer, er målkravet i år, at de 100 vogne skal måle 1.000 timer hver. Det bliver op til den enkelte politikreds at vurdere, om den vil advare om fartkontrollerne på forhånd, som flere allerede gør.