Nyttejob til flygtninge splitter regeringen og venstrefløjen

Regeringens planer om at sende flygtninge og familiesammenførte ud i nyttejob møder massiv modstand hos støttepartierne på venstrefløjen og giver panderynker i fagbevægelsen og kommunerne.

Nyttejobbene er ét af de nye værktøjer, som regeringen havde med, da den onsdag præsenterede sit længe ventede integrationsudspil. Allerede i nytårstalen slog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fast, at flygtninge og indvandrere i langt højere grad end i dag skal arbejde for ydelsen.

Samlet set vil regeringen over de næste to år skabe 30.000 ekstra virksomhedsrettede forløb, hvor ledige ud over nyttejob kan komme i virksomhedspraktik eller blive ansat med løntilskud. Baggrunden er dystre tal, der viser, at det efter de treårige integrationsprogrammer ude i kommunerne kun er 30 pct., der er kommet i gang med job eller uddannelse, og den andel skal op, mener regeringen.

»De skal tage det arbejde, der er. Hvis der ikke er et rigtigt job, skal de yde noget for den ydelse, de får. Det kan være i virksomhedspraktik, det kan være et job med løntilskud eller det kan være i et nyttejob, hvor man rydder op på strande, hjælper til i daginstitutioner eller på plejehjem,« sagde Helle Thorning-Schmidt på pressemødet.

Nyttejobbene kendes allerede fra kontanthjælpssystemet, men det nye er, at de nu også kan bruges til flygtninge og familiesammenførte i integrationsprogrammet.

Vigtigt med kolleger

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, mener, at det er positivt at give flygtninge en chance på arbejdsmarkedet, så de kan få kolleger, men målet skal være rigtige job, og hun advarer mod at skabe et »nyttejobhelvede«, der kan presse lønnen ned:

»Hvis man bare laver en masse kunstige nyttejob, hvor flygtninge bliver sendt ud for at samle skrald op, så får de netop ikke erfaringer med det danske arbejdsmarked og danske kolleger. Samtidig kan nyttejob komme til at erstatte ordinære, danske arbejdspladser med almindelige løn- og arbejdsvilkår,« siger hun, der mener, at både offentlige og private arbejdsgivere er for dårlige til at åbne døren for flygtninge.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, er bekymret for, at regeringen er på vej til at »kaste folk ud i perspektivløse nyttejob«. For SF er det afgørende, at flygtninge og indvandrere kommer i varige job.

»Vi vil ikke være med til at omdanne rigtige arbejdspladser for ufaglærte i Danmark til nyttejob. Nyttejob kan være en glidebane, hvor man risikerer at presse for eksempel ufaglærte 3F’ere ud,« siger hun.

Det er netop, hvad Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, frygter vil ske.

»Vi har hele tiden sagt, at nyttejob ikke er den rigtige måde at lave integrationspolitik på,« siger han, der dog håber, at kravet om en hurtig og grundig kompetenceafklaring af flygtningene vil betyde, at kommunerne ikke sender arkitekter, ingeniører osv. ud i job på 3F’s område.

Bytte med østeuropæere?

SF foreslår, at regeringen i stedet for at fokusere på nyttejob vender blikket mod de mange tusinde østeuropæere, som er i arbejde i Danmark. Disse job bør gennem målrettede integrationsforløb med udvalgte brancher som f.eks. gartnerier og hoteller i højere grad gives til indvandrere, mener Pia Olsen Dyhr, der ikke vil udelukke, at den nye integrationsplan kan komme på skinner inden den 1. juli, som er regeringens målsætning:

»Vi er villige til at forhandle, og så kan det godt træde i kraft den 1. juli, hvis regeringen er villig til at kigge på elementet omkring østeuropæerne. Det er afgørende for SF.«

I kommuneforeningen KL peger Jacob Bundsgaard, formand for KL’s arbejdsmarkedsudvalg, på, at mange kommuner efterhånden har svært ved at finde på nye ting at sætte ekstraordinært ansatte som nyttejobbere til. Han så derfor gerne, at størstedelen af de 30.000 nye forløb bliver i private virksomheder, og at evt. nyttejob bliver oprettet på de statslige virksomheder.

»Kommunerne har i forvejen 10 pct. ansatte på særlige vilkår, så vi er ved at have nået smertegrænsen. Det betyder, at det i langt højere grad skal være de private virksomheder og staten, der tager fra,« siger Jacob Bundsgaard.

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) afviser kritikken. Han forsikrer, at regeringen primært vil forsøge at få de ledige ud i private virksomheder. Hvor stor en andel af de 30.000 forløb det skal være, kan han dog ikke svare på. Men han tilføjer, at der gælder de sædvanlige vilkår om, at nyttejob ikke må fortrænge ordinære arbejdspladser. Det sikres bl.a. ved, at hvert nyttejob skal drøftes mellem arbejdsgiveren og en tillidsrepræsentant.

»Hovedvægten af vores indsats ligger på det virksomhedsrettede ude på de private virksomheder. Så giver vi også muligheden for at oprette nyttejob, men det er efter de samme regler og krav, som der er i dag,« siger han.

Regeringens integrationsudspil bliver også kritiseret af Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen, der mener, at det er utilstrækkeligt kun at skrue på incitamenterne hos kommunerne, der nu får et større tilskud, hvis flygtninge kommer i ordinært job eller uddannelse inden for to år.

»Regeringen mangler at skabe et incitament for den enkelte til ikke at være på passiv forsørgelse. Vi har foreslået, at man indfører en starthjælp, der svarer til SU, så de presses økonomisk. Der skal kigges på hele ydelsessystemet. Det er helt afgørende, hvis man skal lave en løsning, som virker,« siger Martin Geertsen.

DA: Afhænger af jobcentre

Også i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), mener man, at den eneste vej frem er at sænke ydelserne. I dag får flygtninge kontanthjælp.

»Den begrænsede erhvervsdeltagelse hos flygtninge er desværre et spejlbillede af en meget usund forsørgelseskultur i Danmark,« siger adm. direktør i DA, Jørn Neergard Larsen, der ikke vil love, hvor mange af de nye forløb der bliver oprettet i private virksomheder:

»Virksomhederne er klar til at tage imod kvalificeret arbejdskraft. Men om det lykkes at få flere flygtninge i arbejdstøjet afhænger i høj grad af, om jobcentrene ude i kommunerne er i stand til at bygge bro mellem flygtningene og virksomhederne.«