Færre kvinder brister, når de føder børn

En lykkelig begivenhed kan – selv med en velskabt baby som hovedpræmien – for nogle kvinder ende med svære og kedelige konsekvenser på egen krop.

Men et landsdækkende projekt har betydet, at færre kvinder kommer hjem med svære bristninger, hvor mellemkød og nogle gange også musklerne omkring endetarmen er gået i stykker.

»Svære bristninger er ulykkelige komplikationer, fordi de betyder – hvis de ikke behandles hurtigt og effektivt – at kvinden risikerer ikke at kunne holde på luft og afføring. Heldigvis viser det sig nu, at et bevidst fokus på netop svære bristninger nytter,« siger Lillan Bondo, formand for Jordemoderforeningen.

Det ekstra fokus viser sig i 2014-rapporten fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler, som kan notere et fald i svære bristninger for førstegangsfødende fra 6,2 pct. i 2012 til 4,5 pct. sidste år.

Langsomme fødsler

»Den bedste måde at undgå skaderne er ved, at fødslen foregår langsomt, at der er tæt samarbejde mellem den fødende og jordemoderen, så de er i tæt kontakt om, hvornår der skal presses og ikke presses. Samtidig er det vigtigt at undgå indgreb undervejs, f.eks. i form af sugekop,« uddyber Lillan Bondo, som peger på det positive i, at arbejdet med mere sikre fødsler ikke foregår få og udvalgte steder, men på alle landets fødeafdelinger.

Det landsdækkende arbejde med at højne kvaliteten på fødegangene og den medfølgende kvalitetsdatabase blev sat i gang i 2012 på baggrund af en række konkrete sager, hvor der var opstået problemer omkring fødsler. Regionerne bevilgede 5,9 mio. kr. til arbejdet i perioden 2012-2014, men projektet fortsætter nu som en del af den almindelige drift på fødeafdelingerne.

Regionsformand Ulla Astmann (S), formand for sundhedsudvalget under Danske Regioner, ser perspektiver i modellen:

»Vi kan forbedre forholdene yderligere på landets fødeafdelinger, men vi kan også udbrede det til det øvrige sygehusvæsen.«

»Det er en vigtig pointe, at vi over en bred kam har valgt at sætte fokus på bestemte, ømme punkter, i stedet for at mange forskellige projekter skyder op og vokser vildt. Når der ikke er en landsdækkende systematik på en satsning på bedre kvalitet, kan det være vanskeligt at få spredt erfaringerne fra afdeling til afdeling,« siger hun.

Hjælp fra Finland

På Sygehus Vendsyssel er der særlig tilfredshed, fordi hospitalet i 2012 havde en kedelig rekord med 45 alvorlige bristninger. I 2014 var tallet bragt ned på 15. En del af hemmeligheden er ifølge jordemoder Annette Storgaard Thomsen hentet i Finland.

»Der er tale om et særligt håndgreb, hvor man med tre fingre støtter kvindens mellemkød under fødslen. Desuden handler det om, at barnets hoved ikke bliver født for hurtigt,« siger hun.

En anden forbedring er, at flere får den ønskede smertelindring i form af epiduralblokade eller spinalbedøvelse inden for en time. Til gengæld er der fortsat fokus på en lille stigning i antallet af akutte kejsersnit og fødsler, hvor der bruges sugekop eller tang.