Københavns Kommune har fejl i mindst 662 sager om kontanthjælp

I mindst 662 tilfælde har Københavns Kommune begået fejl i behandlingen af kontanthjælpssager, hvor den afgjorde, at par, der bor sammen, og hvor den ene part modtager kontanthjælp, har pligt til at forsørge hinanden.

Det fremgår af et notat, som direktør i kommunens beskæftigelses- og integrationsforvaltning, Birgitte Hansen, har sendt til medlemmerne af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation.

Siden 1. januar 2014 har par, hvor den ene modtager kontanthjælp, haft pligt til at forsørge hinanden. Det betyder i praksis, at kontanthjælpen til den ene af parterne reduceres, hvis kommunen vurderer, at parret bor i et ægteskabslignende forhold og tilsammen har penge nok til at forsørge dem begge.

Tidligere gjaldt dette kun for gifte par.

Københavns Kommune har de 662 sager undladt at tale med begge parter i parret og har undladt at oplyse dem om grundlaget for afgørelsen, inden kommunen bestemte, at de havde pligt til at forsørge hinanden.

Det betyder i praksis, at kommunens afgørelser er ugyldige.

I en tilsvarende sag i en anden kommune, afgjorde Ankestyrelsen i august 2014, at det er ulovligt, hvis en kommune ikke underretter begge parter om grundlaget for afgørelsen, når den bestemmer, at parret lever i et ægteskabslignende forhold, og derfor skal have beskåret kontanthjælpen.

Flere andre kommuner, blandt andet Helsingør, Svendborg og Norddjurs, har begået samme fejl, og har besluttet at efterbetale kontanthjælp til de berørte borgere.

Af Birgitte Hansens notat fremgår det endvidere, at der siden 1. januar 2014 har været 2.054 sager om gensidig forsørgerpligt i Københavns Kommune, og at forvaltningen, sammen med kommunens advokat, er ved at gennemgå samtlige sager for at vurdere, om loven er blevet overholdt.

Indtil videre er 808 sager undersøgt, og blandt disse har man fundet 662 sager, hvor forvaltningen - i strid med reglerne - har undladt at høre en eller begge parterne i sagen, inden kommunen traf sin afgørelse.

Dermed er der fejl i knap 82 pct. af de sager, der indtil nu er blevet kulegravet.

Københavns Kommune mangler fortsat at gennemgå mere end 1.200 sager.

Om den fejlagtige sagsbehandling udløser en efterbetaling af kontanthjælp til de berørte borgere er endnu ikke afklaret.

Direktør Birgitte Hansen mener ifølge notatet ikke, at kommunen, trods den fejlagtige sagsbehandling, har pligt til efterbetale kontanthjælp.

I notatet til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets medlemmer, skriver hun:

"Afgørelserne i de gennemgåede sager er truffet ud fra de i loven fastsatte objektive kriterier eller med udgangspunkt i en skriftlig tilkendegivelse fra parterne om, at de er samlevende. Derfor er det forvaltningens og Hortens (kommunens advokat red.) foreløbige vurdering, at borgerne har fået den ydelse, de har været berettiget til i henhold til lovgivningen."

John Klausen, som er ph.d. og lektor i socialret ved Aalborg Universitet, mener ikke, at problemstillingen er helt så ligetil.

"Parthøring er en retssikkerhedsgaranti, der skal sikre, at der træffes korrekte afgørelser. Hvis kommunen ikke har parthørt, er udgangspunktet, at afgørelsen er ugyldig. Ved en ugyldig afgørelse skal borgeren stilles som om, afgørelsen ikke var truffet. Det betyder, at kommunen skal efterbetale den ydelse, som borgeren på grund af den ugyldige afgørelse ikke har fået udbetalt," forklarer han til Jyllands-Posten.

John Klausen tager dog samtidig et forbehold. Hvis kommunen kan godtgøre, at det ikke på nogen måde ville have ændret afgørelsen at tale med parterne først, f.eks. fordi de berørte borgere selv har erklæret, at de er samlevende, er afgørelsen ikke ugyldig og så behøver kommunen ikke efterbetale kontanthjælp."

I 207 af de sager, som forvaltningen indtil videre har gennemgået, har parterne underskrevet en såkaldt samlivserklæring og har dermed erkendt, at de er samlevende. Disse sager vil derfor næppe udløse efterbetaling til de berørte par.

Om de resterende 455 sager vil udløse en efterbetaling afhænger af, om Københavns Kommune kan bevise, at en partshøring ikke ville have ændret forvaltningens afgørelse.

I de tilfælde, hvor kommunen ikke kan løfte bevisbyrden, skal parrene have den manglende kontanthjælp udbetalt. Her skal det, ifølge John Klausen, i hver enkelt sag afgøres, om det er for hele perioden, der skal efterbetales, eller om der i løbet er perioden er forekommet ændringer, der kan påvirke borgerens ret til ydelser. Eksempelvis kan parterne være flyttet fra hinanden eller have fået et fælles barn.

Københavns beskæftigelses- og Integrationsforvaltning har, mens omfanget og konsekvenserne af de administrative fejl blev kortlagt, været meget tilbageholdende med information til offentligheden.

Det har flere af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets medlemmer kritiseret.

Således udsendte forvaltningen den 2. marts et hemmeligstemplet notat om sagen til udvalgsmedlemmerne. Et af medlemmerne, Ulrik Kohl (EL), forlangte en forklaring på, hvorfor notatet var fortroligt, men svaret på det spørgsmål var også fortroligt. Han måtte følgelig hverken diskutere sagen eller årsagen til hemmeligholdelsen med udenforstående.

I et svar, som forvaltningen tirsdag sendte til Ulrik Kohl, skriver direktør Birgitte Hansen, at hemmeligholdelsen var begrundet med et "driftsmæssigt hensyn", "at forvaltningen kan tilgodese sin tabsbegrænsningspligt" og "beskyttelse af ansat(te) i forvaltningen i tilfælde af, at der bliver tale om personalemæssige konsekvenser".

Den forklaring er Ulrik Kohl ikke tilfreds med.

"Den bliver man ikke klogere af, og det vidner om en forskruet indstilling hos borgmesteren om, hvem det er, forvaltningen er til for," udtaler han til Jyllands-Posten.

Liberal Alliances medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Lilian Parker Kaule, er heller ikke tilfreds.

"Den forklaring bestyrker blot min mistanke om, at forvaltningen i denne sag har mere fokus på at beskytte sig selv end på at informere politikerne neutralt og sikre, at borgerne får de ydelser, de i loven har ret til," siger hun til Jyllands-Posten.

Ulrik Kohl vil snarest indkalde beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) til en forespørgselsdebat i Borgerrepræsentationen og forlange, at Allerslev påtager sig det fulde politiske ansvar for fejlene, og at kommunen, ligesom andre kommuner, øjeblikkeligt påbegynder tilbagebetaling til de berørte borgere.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvornår Københavns Kommune er færdig med at gennemgå alle sagerne og kan levere et overblik over, hvor mange borgere der skal have efterbetalt kontanthjælp.

Ligeledes har det ikke været muligt at få en kommentar fra forvaltningens direktør Birgitte Hansen eller fra Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R), der som den ansvarlige borgmester er forvaltningens øverste chef.