Biskop: Det skal en præst tro på

En skabende Gud? Næppe. Jesu opstandelse? Heller ikke. Et evigt liv? Nej. Og desuden hører Gud heller ikke bøn.

Per Ramsdal var klar i mælet, da han 1. juledag lod sig interviewe om sin tro over to sider i Jyllands-Posten. Så klar, at han ligefrem erkendte, at han til begravelser kommer med »en nødløgn«, når han prædiker, at de efterladte skal se den afdøde igen. Sådan må det være, når man ikke selv tror på et evigt liv, lod han forstå.

Da hans biskop – Peter Skov-Jakobsen – læste interviewet, kaldte han straks Ramsdal til en tjenstlig samtale, og siden har biskoppen ikke villet udtale sig. Før nu.

Hvorfor kaldte du Ramsdal til samtale?

»Hele sagen omkring nødløgnen faldt mig særligt for brystet. Det er helt uacceptabelt, at en præst bruger det begreb i nærheden af de centrale kirkelige handlinger. Så jeg er glad for, at Per Ramsdal virkelig distancerer sig fra det – og at han gør det meget klart.«

»Derefter må man sige, at når man går ind og taler om skabelse, opstandelse og bøn, så skal man ikke gøre det på den naturvidenskabelige måde. Men så skal man bruge det mytiske, poetiske sprog, som altid har været kirkens sprog, og som har været det, siden Det Nye Testamente blev skrevet.«

Skal en præst tro på, at Gud er Himlens og Jordens skaber?

»Vi bekender i kirken, at Gud er Himlens og Jordens skaber, ja. Men det betyder ikke, at vi tror på, at Gud skabte Jorden på seks dage. Det betyder, at ud af ingenting blev alting skabt, og bag denne vidunderlige skabelse er der et kærlighedens princip, som vi kalder Gud.«

Skal en præst tro på Jesu opstandelse?

»Ja, det skal man. Kirken bliver født ved opstandelsen. Det, som intet øje så, det holder kirken påske på. Jesus opstod fra de døde – der skete en enestående kosmisk begivenhed, som jeg tror på, og som de fleste kristne tror på. Men jeg vil ikke gå ind i ordvalget omkring fysisk, for hvis jeg siger fysisk, accepterer jeg, at det er et naturvidenskabeligt sprog, som bliver anvendt omkring det her. Og så spørger du mig som det næste, hvordan han så ud.«

Men der var jo da folk, som så ham?

»Det har du fuldstændig ret i, men de genkendte ham ikke først.«

Skal en præst også tro på et evigt liv?

»Det bekender vi jo i vores trosbekendelse. Så ja, det tror vi på.«

Tillid til Ramsdal

Ramsdal har sagt, at han hverken tror på Gud som skaber, Jesu opstandelse eller et evigt liv. Hvordan kan han så være præst?

»Jeg har ført en teologisk samtale med Per Ramsdal, og han forholder sig til sit præsteløfte, som en præst bør forholde sig til sit præsteløfte. Han har beklaget sine udtalelser, og jeg kan kun tage den beklagelse til efterretning. Jeg har tillid til, at når han siger det, så mener han det.«

Er det troværdigt, at han pludselig tror på alt det her, som han over to avissider for under en måned siden forklarede, at han ikke troede på?

»Når en mand beklager sine udtalelser, bliver jeg nødt til at forholde mig til det. Man kan tage fejl, og han undskylder ligefrem.«

Det kan måske være, at han vender 180 grader, fordi han gerne vil beholde sit arbejde?

»Det har jeg ingen kommentarer til. Men jeg har tillid til, at han mener det, som han siger, når han taler med mig.«

Så han mener ét i Jyllands-Posten, og så mener han noget andet, når han sidder over for dig?

»Det må du tale med ham om. Jeg kan kun sige, at jeg har tillid til, at han mener, hvad han siger til mig.«

Kan du forstå, hvis nogen kan have svært ved at have tillid til ham, når han vender fuldstændig om?

»Jeg er sikker på, at for de fleste mennesker i dette land er det at tage fejl ikke noget akademisk. Det har vi alle prøvet.«

Spørgsmålet er vel, om han har taget fejl, eller om han i første omgang sagde det, som han mente?

»Jeg bliver nødt til at forholde mig til det, som han fortæller mig. Nemlig at han har taget fejl, og at han tager udtalelserne i sig.«

Ikke trosfrihed

Ramsdal var klar over, at hans udtalelser kunne skabe debat, og han sagde i interviewet: »Jeg tager gerne en samtale med biskoppen, men jeg tror, at jeg vil beholde min trosfrihed også efter en samtale.« Den trosfrihed kan han så ikke beholde?

»I Folkekirken er der jo ikke trosfrihed. Enhver præst skal forholde sig til kirkens bekendelsesgrundlag, men der er højt til loftet. Præstens arbejde er hele tiden at fortolke. Og det er klart, at det, som vi kalder vores trosbekendelse og den særlige lutherske bekendelse også er underkastet fortolkning – naturligvis.«

Men ikke så højt til loftet, at Per Ramsdal med sine tidligere udtalelser kunne være præst?

»Hvis man går ind og slukker for opstandelse, skabelse og bøn, har man slukket for tre så væsentlige lamper, at der bliver meget mørkt i rummet.«

Andre præster har rost Per Ramsdal. Også Thomas Høg Nørager, som har rost ham og sagt, at historien om Jesu opstandelse er livspoesi. Skal der være plads til det?

»Jeg ved ikke nøjagtigt, hvad den præst mener, men som jeg sagde før, bygger det hele på det poetiske, mytiske sprog.«

Så du vil ikke føre en samtale med eksempelvis Thomas Høg Nørager?

»Jeg har ikke flere samtaler på bedding.«

Ingen læresag

Per Ramsdal skal nu indgå i et mentorforløb. Hvad skal han igennem?

»Han får lejlighed til at læse flere moderne fremstillinger af kristendommens troslære. Og det gør han med en af de mest lærde teologer i landet – Theodor Jørgensen.«

Er Ramsdal for fagligt svag på nuværende tidspunkt?

»Det er min pligt som biskop at vejlede ham teologisk, og derfor synes jeg, at han skal tale med Theodor Jørgensen.«

Er du overbevist om, at Ramsdal er egnet til at være præst?

»Hvis jeg ikke var det, ville jeg slet ikke indgå i et mentorforløb. Jeg er sikker på, at dette vil sætte sig resultater. For indeværende er der ingen grund til at mene, at der kommer en læresag.«