»Vi ses de næste mange mandage«

»Jeg er her for fædrelandet.«

Maj-Britt Krittensteins ansigt blev oplyst af faklen i hendes hånd, mens hun uddybede, hvorfor hun var kommet til mandagens demonstration.

»Jeg ser islam som ren ondskab. Hvad er der godt ved islam? Hvis man kigger omkring i verden: hvor islam er, er der ondskab,« sagde den midaldrende kvinde, mens hendes venner stod omkring hende og nikkede i enighed.

Maj-Britt Krittenstein og hendes venner var blandt de cirka 300 fremmødte demonstranter, der mandag aften i København mødte op til demonstration inspireret af den tyske, islamkritiske Pegida-bevægelse. Demonstrationen begyndte klokken 18 foran Statens Museum for Kunst i København for derfra at gå ned til Den Lille Havfrue og tilbage igen.

Mens Nicolai Sennels, som er en af initiativtagerne og tidligere medlem af Dansk Folkeparti, inden demonstrationen mandag havde oplyst, at han ville blive meget glad, hvis der kom 200 mennesker, dukkede der ifølge politiet omkring 300 mennesker op med danske flag, skilte og fakler. Også i Aarhus var der arrangeret en Pegida-demonstration, som dog kun kunne tælle cirka 30 demonstranter.

Højrenationale grupper

Da klokken slog 18, tog Nicolai Sennels megafonen og stillede sig op på en lille bakke, hvorfra han kunne kigge ned over demonstranterne.

»Jeg blev for nylig spurgt, hvorfor vi skal bekæmpe den fundamentalistiske islam. Det korte svar er: fordi den bekæmper os, og fordi den ikke kender nogen grænser eller nogen nåde,« sagde Nicolai Sennels efterfulgt af højlydte klapsalver fra mængden.

Både i Aarhus og i København var politiet mødt talstærkt op for at holde Pegida-demonstranterne væk fra de venstreorienterede demonstranter, som i begge byer havde arrangeret moddemonstrationer. Men hverken i Aarhus eller København var der nævneværdige sammenstød under demonstrationerne.

Inden mandagens demonstration havde Nicolai Sennels flere gange udtalt, at han ikke håbede, at demonstrationen ville tiltrække »en masse nazister, racister og xenofober, bøssehadere og hooligans«. Og selvom aftenens demonstration langt overvejende gik fredeligt for sig, var der flere repræsentanter for højreekstreme grupper til stede. Blandt andet var ledelsen i den højreekstreme gruppe Danish Defence League at finde blandt demonstranterne.

Men der var også mere civile demonstranter som den 35-årige Christian Frei. Med sin mørke hud og mørke hår var Christian Frei lidt af et særsyn i demonstrationen.

»Jeg er her, fordi jeg i flere år har følt mig frustreret over, at der er folk i vores samfund, som ødelægger det for os andre. Nu er jeg jo selv adopteret og mørk i huden, og når man kigger på statistikkerne over kriminelle, er ikke-etnisk danskere overrepræsenterede. Og jeg er træt af, at de ødelægger det for os andre,« sagde Christian Frei, der er adopteret fra Sri Lanka og er personlig træner til daglig.

Arbejdsløse og oversete

Også i Tyskland har det været et udtalt formål for bevægelsen kun at rumme »almindelige« tyskere, der ikke havde ekstreme holdninger, da man er imod al form for ekstremisme. Alligevel er både højrepopulister, højreekstremister, nynazister og hooligans blevet koblet til Pegida-bevægelsen, som dog hovedsaligt har været domineret af helt almindelig tyskere, som er bekymret over den radikale islamisme.

Selvom mandagens demonstration relativt set var en succes for de danske Pegida-arrangører, har flere eksperter tidligere spået, at Pegida-bevægelsen ikke har nogen stor fremtid i Danmark. For siden 1990’erne har Danmark haft en offentlig debat, hvor befolkningens holdning til indvandring og islam har været helt åbent eksponeret, og derfor er der ikke i Danmark samme »undertrykte« stemme i debatten, som man siden Anden Verdenskrig har set i Tyskland, har argumentet ofte lydt.

Men ifølge forsker i tysk identitetshistorie på Syddansk Universitet, Moritz Schramm, der selv er tysker, har den tyske debat ikke været holdt nede, som det ellers ofte har været antydet. Når Pegida-bevægelsen har haft så relativt stor succes i Tyskland, handler det mere om andre ting end den rene islamismekritik, mener han.

»Det er påfaldende, at det i alle andre byer end Leipzig og Dresden har været svært at få demonstrationer op at køre. Her har der været mange flere til moddemonstrationerne end til selve demonstrationerne. Men i Dresden har man også en del andre problemer, som hænger sammen med arbejdsløshed og en følelse af at blive overset og kørt over af deres politikere,« siger Moritz Schramm, som derfor heller ikke tør spå om, hvilken fremtid Pegida-bevægelsen kan have i Danmark.

Spørger man Nicolai Sennels og de andre arrangører bag mandagens demonstration, bliver den dog kun den første af mange, som det er tilfældet i Tyskland.

»Vi ses de næste mange mandage!« råbte Nicolai Sennels til forsamlingen fra den lille bakketop.